• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

AktueltAutomation og robotterForskningMadspildsløsninger11. 06. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Projekt vil mindske madspild fra brødindustrien – krumme for krumme

Med 4,8 mio. kr. i tilsagn har et nyt GUDP-projekt ambitioner om at værdiforøge og genanvende ca. 8.000 tons brødspild som ingrediens i en ny fødevareproduktion. Projektet arbejder desuden på en automatiseret sorteringsløsning, der visuelt kan identificere hver brødtype. Desuden skal der også udvikles en effektiv mugdetektion.

Foto: freepik.com.

Hvis hvert tegn i denne artikels brødtekst symboliserede ét ton brød, der er endt som madspild, ville det stadig ikke svare til alt det brød, der går til spilde i Danmark årligt.
Ifølge GUDP-projektet FoodRemade ender op mod 30.000 tons brød nemlig som spild i den danske detailhandel og hos industribagerierne. Det store spild beskriver projektleder og direktør for FoodRemade, Henrik Ottesen, som projektets drivkraft, og har derfor som målsætning at lave om på det, krumme for krumme:
-Brød er en af de store madspildssyndere i fødevarekæden, så vi vil med vores projekt gerne vise vejen til, hvordan man kan udnytte ressourcerne bedre end det der gøres i dag, fortæller Henrik Ottesen.
Udover det brød som bliver til madspild, så forekommer der i dag også ofte overskuds- eller fejlproduktion hos detailbutikker og industribagerier, hvor det brød som ikke kan reddes i form af lykkeposer eller donation i stedet bliver nedgraderet til foder eller sendt til biogasanlæg.

8.000 tons brød skal opgraderes
Men FoodRemade vil hellere lave en cirkulær forretningsmodel, hvor brødet bliver opgraderet og omdannet til nye attraktive fødevareingrediensprodukter som fx mel eller rasp.
-Når vi har et højt forarbejdet produkt som brød, så giver det bedst mening, at vi forsøger at genanvende det til fødevarer. Vi modtager derfor brødspild fra detailbutikker og industribagerier, og forarbejder brødet til nye fødevareingrediensprodukter. På den måde kan vi både skabe både en økonomisk og miljømæssig gevinst på området, siger Henrik Ottesen videre.
Derfor har FoodRemade indgået en aftale med nogle af markedets største aktører om at modtage alt deres brødspild og demonstrere, hvordan det kan anvendes i produktion af nye fødevareingredienser samt demonstrere anvendelsen af disse i nye fødevareprodukter.
Og med de helt store aktører ombord, er der potentiale for at gøre et solidt indhug i det danske brødspild. Projektet anslår selv, at man i år tre efter projektafslutning vil være i stand til at genanvende 8.000 tons brødspild, hvilket svarer til ca. 25 pct. af det samlede brødspild i Danmark. På sigt er målet at genanvende det fulde potentiale på 30.000 tons.
Den økonomiske gevinst, som projektet vil generere, forventes ikke kun at ligge hos virksomheden FoodRemade, men også hos de aktører, der står med brødspildet, som i fremtiden vil kunne afsætte det ellers værdiløse madspild hos FoodRemade.

Automatisering af sorteringsprocessen
Når brødspild skal genanvendes i produktion af nye fødevareingrediensprodukter, er det vigtigt, at det ikke fordærves inden genanvendelse kan finde sted. Derfor skal der også udvikles en effektiv mugdetektion i projektperioden.
Men for at skabe attraktive fødevareingredienser skal der også være en vis ensartethed i de nye fødevareingrediensprodukter, som FoodRemade efterfølgende vil afsætte til fødevareproducenterne.
Hidtil har man i brødindustrien forsøgt sig med manuelle sorteringsløsninger til at genanvende spildbrød. Det har vist sig at være for dyrt og besværligt at passe ind i eksisterende arbejdsgange. Dét problem vil projektet løse for brødproducenterne ved at automatisere processen gennem en sorteringsteknologi, der drives af kunstig intelligens.
Om det forklarer Henrik Ottesen:
-Vi arbejder på at udvikle en sorteringsteknologi, der ved hjælp af visuel genkendelse kan identificere, hver enkelt brødtype. Herefter sorteres hver brødtype ud for sig, i hver sin beholder. Dermed kan der sorteres i helt unikke kategorier, hvilket giver optimale genanvendelsesmuligheder.
Sorteringsteknologien gør, at brødet kan genanvendes til fødevareingredienser, der kan anvendes i fødevareprodukter, som vi tit anvender i køkkenet.
Normalvis bliver rasp eksempelvis lavet af brød, som man bager fra bunden for herefter at rive det i stykker. Men med projektets indsats sparer man hele processen med at bage brødet og producere de råvarer, der skal bruges hertil. Dette er med til at skabe værdi for klimaet:
-Når vi har sorteret brødet, river vi det i stykker og tørrer det. Alt efter hvordan brødet skal anvendes bestemmer vi, om brødet skal neddeles fint, groft eller om det skal formales til mel, forklarer Henrik Ottesen og fortsætter:
-Hvis du skal lave mel i dag, skal du jo først dyrke kornene, formale dem og så videre. I FoodRemade undgår vi hele produktionen hos landmanden og mølleriet. Vi udnytter i stedet brødspildet som en råvare vi kan formale til mel, siger han afslutningsvis.

Projekttitel: FoodRemade – Værdiforøgelse af brødspild.
Projektdeltagere: NTO A/S, Salling Group A/S, Lantmännen Schulstad, Brænderiet Enghaven, Foreningen Stop Spild Af Mad, FoodRemade A/S.
Projektperiode: August 2023 til august 2025.
Bevilget beløb: 4.839.400 kroner.

Seneste nyt fra redaktionen

Skånsom frysetørring af babymad bevarer smag og næringsstoffer

InnovationProduktionsudstyrTop10. 06. 2025

Den innovative danske babymadsproducent Ma-Mam ApS peger på nye muligheder ved at anvende frysetørring til babymad. Frysetørring er yderst skånsom, og næringsstofferne, farve og meget af den naturlige smag, som normalt går tabt i traditionelle varmebehandlingsprocesser, bevares. Med hjælp fra den [...]

White-Paper – fødevaresikkerhed og kvalitet er danske konkurrencefordele

AktueltBranchenytHygiejne og fødevaresikkerhedNavnenyt10. 06. 2025

Danmark har et stærkt internationalt ry som en pålidelig leverandør af sikre fødevarer med høj kvalitet. Denne position bygger på årtiers erfaring med at skabe gennemsigtighed, høje standarder og dokumenterede løsninger, som hele den danske fødevareklynge står bag. Nu udkommer nyt White-Paper fra [...]

Investering i det globale fødevaresystem

AktueltFremtidens fødevareproduktionNavnenyt10. 06. 2025

Nordic Foodtech VC har gennemført første closing på sin anden fond, der skal investere i nye teknologier og løsninger med fokus på robusthed og sundhed for mennesker og planeten i hele fødevaresystemet. Porteføljen rummer allerede lovende danske selskaber som Evodia, Chromologics og endless food co [...]

Arla Foods investerer stort i Linköping for at imødekomme skyr-boom

Navnenyt10. 06. 2025

Andelsejede Arla Foods investerer 34,5 mio. euro i en ny produktionslinje til skyr på mejeriet i Linköping, Sverige. Investeringen er en del af kooperativets langsigtede strategi og skal imødekomme den stigende efterspørgsel på skyr. Den nye produktionslinje vil primært producere skyr til det [...]

Landbrug & Fødevarer er tilbage på Folkemødet

Konferencer og messerNavnenyt10. 06. 2025

Landbrug & Fødevarer tager til Folkemødet på Bornholm med én samlet ramme og et fælles formål: At vise, hvordan landbruget og fødevareklyngen tager ansvar – ikke med store ord, men med konkrete løsninger, der virker i praksis. Når Folkemødet på Bornholm fra den 12. til 14. juni atter samler [...]

Rune-Christoffer Dragsdahl skal stå i spidsen for international organisation

Navnenyt10. 06. 2025

Generalsekretæren i Dansk Vegetarisk Forening (DVF), Rune-Christoffer Dragsdahl, er blevet valgt til forperson for den internationale organsation IVU. Rune-Christoffer Dragsdahl, der er generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening (DVF), er blevet valgt til forperson for den internationale [...]

Ægte foie gras uden tvangsfodring af ænder og gæs

ForskningTop03. 06. 2025

Forskere fra Max Planck Instituttet og Syddansk Universitet har udviklet en effektiv måde at fremstille foie gras af ænder og gæs på, som ikke er blevet tvangsfodrede. Teknologien er patenteret – og håbet for fremtiden er, at den også vil kunne bruges til fx plantebaserede fødevarer. Tænk, hvis [...]

Få del i millionpulje til udvikling af plantebaserede fødevarer

AktueltForskningFremtidens fødevareproduktion03. 06. 2025

Små og mellemstore fødevarevirksomheder kan nu søge om at deltage i PlanteVÆKST - et skræddersyet udviklingsforløb med adgang til ekspertise, testfaciliteter og professionelt netværk. Teknologisk Institut åbner nu døren for små og mellemstore fødevarevirksomheder, der ønsker at styrke deres [...]

Producentansvar – uklare regler skaber frustration

AktueltBranchenytPakke- og fyldemaskiner samt emballage03. 06. 2025

Den 31. maj var der deadline for indberetning af emballagemængder til Dansk Producentansvar. Både fødevarevirksomheder og andre virksomheder med producentansvar for emballage skulle senest i weekenden sikre, at deres faktiske emballagemængder for 2024 var indberettet. Mange har allerede indberettet [...]

Enorm stor interesse for plantebaserede projekter

Forskning03. 06. 2025

Virksomheder og organisationer vil i dén grad være med til at udvikle den plantebaserede fødevaresektor. Nye tal viser nemlig, at der er søgt om tilskud fra Plantefonden for over 750 mio. kr. Plantefondens tredje ansøgningsrunde er lukket, og der er modtaget 141 ansøgninger for et samlet beløb [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Skånsom frysetørring af babymad bevarer smag og næringsstoffer

    10.06.2025

  • White-Paper – fødevaresikkerhed og kvalitet er danske konkurrencefordele

    10.06.2025

  • Investering i det globale fødevaresystem

    10.06.2025

  • Arla Foods investerer stort i Linköping for at imødekomme skyr-boom

    10.06.2025

  • Landbrug & Fødevarer er tilbage på Folkemødet

    10.06.2025

  • Rune-Christoffer Dragsdahl skal stå i spidsen for international organisation

    10.06.2025

  • Ægte foie gras uden tvangsfodring af ænder og gæs

    03.06.2025

  • Få del i millionpulje til udvikling af plantebaserede fødevarer

    03.06.2025

  • Producentansvar – uklare regler skaber frustration

    03.06.2025

  • Enorm stor interesse for plantebaserede projekter

    03.06.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Plus Proces LevnedsMiddelBladet

Annoncering i trykte magasiner:

Plus Proces LevnedsMiddelBladet

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK – 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik