• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

AktueltNavnenyt14. 10. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Ny professor i grøntsagsvidenskab: ”Vi skal tage grøntsagerne langt mere alvorligt”

Hanne Lakkenborg Kristensen er tiltrådt som professor i grøntsagsvidenskab ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, og 31. oktober giver hun sin tiltrædelsesforelæsning i Agro Food Park for alle interesserede. Professoren er dog langt fra ny på instituttet, hvor hun i mange år har været sektionsleder for forskergruppen Plant, Food and Sustainability og leder for forsøgsstationen AU Auning og har markeret sig som en fagligt stærk forsker og ildsjæl, der kæmper for at få grøntsager højere op i samfundets bevidsthed.

Hanne Lakkenborg Kristensen er ny professor i grøntsagsvidenskab ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, men er bestemt ikke et nyt ansigt på instuttet, hvor hun gennem mange år har været sektionsleder. Foto: Kristina Wulff Nielsen.

Når man taler med Hanne Lakkenborg Kristensen, mærker man hurtigt, at grøntsager ikke bare er noget, hun forsker i. Det er noget, hun tror på. For klodens, menneskets og fremtidens skyld.
-Vi er nødt til at tage grøntsager langt mere alvorligt. Grøntsager er afgørende for både klima, folkesundhed og Danmarks forsyningssikkerhed, og alligevel fylder de alt for lidt i forskningen, i politik generelt og i samfundets bevidsthed, siger hun.
Hanne Lakkenborg Kristensen har arbejdet med grøntsagsforskning siden 2000 og har i dag som sektionsleder det faglige ansvar for både forskning i frilands- og væksthusproduktion på Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet. Hun har spillet en nøglerolle i opbygningen af universitetets forsøgsstation i Auning, der er et centralt sted for udviklingen af fremtidens frugt-og grøntsagsproduktion i Danmark og i det internationale forskningssamarbejde.
-Det er ikke tilfældigt, at jeg sætter fokus på Danmarks frugt- og grøntproduktion netop nu. Tiden er moden. Vi skal have frugt og grøntsager langt højere op på dagsordenen. Vi kan ikke fylde tallerken med plantebaseret protein eller kød alene. Det ville være en kedelig tallerken. Dertil kommer, at grøntsager er en stor del af svaret på mange af de fødevareudfordringer, som vi står over for som samfund, siger Hanne Lakkenborg Kristensen.

Fra hede til hvidkål
Hanne Lakkenborg Kristensen er vokset op på en konventionel svinegård i Vestjylland og begyndte sin akademiske rejse som biolog med speciale i hedeøkologi og kvælstofkredsløb. Efter sin ph.d. i naturens mest kvælstoffattige økosystemer, lyngheder, skiftede hun forskningsfelt til et område, hvor kvælstof er langt mere tilgængeligt, nemlig i grøntsagsproduktion som i høj grad er afhængig af kvælstofgødning.
-Jeg gik fra at undersøge hedens morlag til at arbejde med dybe rødder i hvidkål og gulerødder. Forskellen er enorm, men fagligt hænger det sammen: Det handler om samspillet mellem jord, planter og næringsstoffer, og om hvordan vi påvirker og bruger naturens ressourcer klogt, fortæller hun.
Med sin biologiske baggrund og sans for både detaljer og helheder har hun gennem årene opbygget en omfattende forståelse for, hvordan grøntsagsproduktion kan blive mere bæredygtig ud fra en cirkulær betragtning.

Forsøgsstation med samfundsmission
Da Aarhus Universitet besluttede at flytte grøntsagsforskningen fra Årslev på Fyn til Auning på Djursland, blev det Hanne Lakkenborg Kristensens opgave at etablere forsøgsstationen i Auning sammen med forskergruppen. Her gennemføres i dag forsøg med alt fra hvidkål og æbler til bælgfrugter, økologi og regenerativt landbrug.
-Jeg elsker AU Auning. Vi har skabt et meget stærkt, fagligt miljø og en forsøgsstation med fantastiske muligheder. Og samtidig lægger vi aktiviteter og arbejdspladser i et lokalområde, hvor det gør en forskel, siger hun.
Hanne Lakkenborg Kristensen står i dag i spidsen for både frilands- og væksthusforskning, og hun er optaget af, hvordan man kan skabe de stærkeste resultater ved at kombinere de bedste sider fra stærkt kontrollerede forsøg og virkelighedsnære dyrkningsforsøg. Hun arbejder tæt sammen med teknikere, gartnere, studerende og forskerkolleger, samt med de mange aktører i og omkring grøntsagssektoren.

Grøntsager som nøgle til fremtiden
For Hanne Lakkenborg Kristensen er grøntsager ikke bare et forskningsområde. Grøntsager er en del af svaret på nogle af tidens største samfundskriser: Klimaforandringer, miljø- og biodiversitetstab, stigende forekomst kostrelaterede sygdomme og afhængigheden af import.
-Vi er selvforsynende med kød og mælkeprodukter i Danmark, men vi kan ikke brødføde os selv med frugt og grønt, hvis grænserne lukker. Det gør os sårbare, fortæller Hanne Lakkenborg Kristensen.
Det meste af Danmarks landbrugsjord bliver i dag brugt til at producere foder til husdyr og altså ikke mad, vi selv kan spise. Hanne Lakkenborg Kristensen mener, at vi i Danmark skal omlægge en større del af arealet til dyrkning af grøntsager og andre plantebaserede fødevarer til mennesker.
Men den omstilling er ikke ligetil. Den kræver både politisk vilje, forbrugeropbakning og en langt højere status til grøntsager i både køkkenet og samfundsdebatten.
-Det handler ikke kun om, at vi har nogle grøntsagsproducenter og infrastruktur. Det handler også om ny viden og udvikling, mediernes opmærksomhed og at grøntsager bliver noget, vi taler om, laver mad med og spiser flere af, siger hun.

Biologi, bæredygtighed og balance
Der skal altså flere grøntsager på tallerkenen og tænkes ind i nye fødevareløsninger til verden, men i Hanne Lakkenborg Kristensens optik skal de også dyrkes, så jorden ikke udpines. Dyrkningen skal efterlade jorden rigere, sundere og mere modstandsdygtig.
Med sin baggrund som biolog arbejder Hanne Lakkenborg Kristensen målrettet for at fremme økologiske og regenerative dyrkningssystemer, hvor fokus er på jordens frugtbarhed, diversitet, lokale ressourcekredsløb og bæredygtighed.
-Det handler ikke bare om at undgå nedbrydning, men om aktivt at genopbygge jorden. Det er hele idéen bag økologisk og regenerativt landbrug. Vi skal tænke i helheder – i jordens sundhed, i samspillet mellem afgrøder, i recirkulering af restprodukter og i, hvordan vi undgår tab af nitrat og klimagasser, når vi dyrker grøntsager, siger hun.
Hanne Lakkenborg Kristensen understreger, at dyrkning af grøntsager skal ses i en større sammenhæng.
-Vi skal skabe landbrugssystemer, der hænger sammen både miljømæssigt, klimamæssigt og samfundsøkonomisk. Og her spiller de plantebaserede fødevarer en nøglerolle. Det er enkelt: Det er bare mere klimavenligt og sundt, hvis vi dyrker flere grøntsager og spiser flere grøntsager.

”Det går ad helvede til”
Hanne Lakkenborg Kristensen har i årtier undervist, forsket og formidlet med en stærk tro på, at videnskab skal være både relevant og anvendelig. Men hun er samtidig tydelig i sin samfundskritik og ønsker, at vi tør tage de nødvendige beslutninger i fællesskab.
-Jeg har været bekymret for klimaet siden 90’erne. Den bekymring er kun blevet større, og jeg synes faktisk, at det går ad helvede til, siger hun og fortsætter:
-Det er ikke landmændenes eller forbrugernes ansvar alene. De store samfundsbeslutninger må ikke overlades til den enkelte. Vi mangler politikere, der tør tage ansvar for klima og miljø. Hvis vi – et rigt, højtuddannet samfund – ikke kan vise, at det kan lade sig gøre at reducere vores klimaaftryk, hvordan kan vi så forvente, at andre lande gør det? Den grønne trepart har gode takter, men samtidig er det spørgsmålet, om den vil levere varen.

Rollemodeller og næste generation
Hanne Lakkenborg Kristensen er selv blevet båret frem af fagligt stærke forbilleder, og i dag er hun selv en rollemodel, især for unge forskere der ønsker at gøre en forskel.
-Jeg forsøger altid at bakke unge forskere op og motivere med de store perspektiver. Give dem et skub og selvtillid til at tage ansvar, og de skal vide, at det er ok at fejle. Man lærer hen ad vejen, og de fleste kan langt mere, end de tror, siger hun.
Hanne Lakkenborg Kristensen er i dag blandt de mest citerede forskere i Skandinavien inden for grøntsagsproduktion og økologi. Hun har ledet store europæiske forskningsprojekter med partnere over hele kontinentet, og hendes drivkraft er den samme som altid: En dyb tro på, at forskning kan og skal bruges til at skabe løsninger, der gavner både mennesker og planeten.
-Jeg har børn. Jeg vil gerne være med til at sikre, at de kan leve i en verden, hvor vi ikke har ødelagt kloden. Vi bliver nødt til at ændre den måde, vi producerer og spiser på. Og her spiller grøntsager altså bare hovedrollen. Vi har som samfund ikke råd til at tage grøntsagerne for givet, siger hun.

Hanne Lakkenborg Kristensens tiltrædelsesforelæsning med titlen ”Vegetables in green transition” finder sted d. 31. oktober 2025 hos Agro Food Park i Aarhus.

Seneste nyt fra redaktionen

Forskningsprojekt undersøger, om PFAS fra foder havner i grisekød

ForskningHygiejne og fødevaresikkerhedKlima og miljøTop14. 10. 2025

I et nyt projekt skal forskere fra AU Viborg og DTU Fødevareinstituttet undersøge, hvor meget PFAS som optages og ophobes i forskellige væv i grise, og hvad risikoen er for, at de såkaldte evighedskemikalier i sidste ende ender i kød på danskernes tallerkener. PFAS er en fællesbetegnelse for en [...]

Ny professor i grøntsagsvidenskab: ”Vi skal tage grøntsagerne langt mere alvorligt”

AktueltNavnenyt14. 10. 2025

Hanne Lakkenborg Kristensen er tiltrådt som professor i grøntsagsvidenskab ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, og 31. oktober giver hun sin tiltrædelsesforelæsning i Agro Food Park for alle interesserede. Professoren er dog langt fra ny på instituttet, hvor hun i mange år har været [...]

Milepæl – varmepumpe til spraytørringsproces

AktueltKlima og miljøProcesudstyrVand- og energibesparende teknologier14. 10. 2025

For første gang har Arla Foods installeret elektrisk varmepumpeteknologi på spraytørringsprocessen på et mælkepulveranlæg – i stedet for at anvende naturgas. I dette tilfælde på AKAFA i Svenstrup. Og det har været en stor udfordring. Selvom Arla allerede bruger varmepumper på flere mejerier, [...]

Udstillere roser Foodexpos nye messekoncept

Konferencer og messer14. 10. 2025

Opbakningen til Foodexpos nye messekoncept er stor blandt udstillerne, der fremhæver de nye, branche-samlende zoner og den deraf optimerede mulighed for at møde alle de mest relevante kunder. Foodexpo 2026 finder sted i MCH Messecenter Herning 22.-24. marts. Når Foodexpo til marts atter fylder [...]

Makrel i frit fald – MSC opfordrer regeringer til at handle nu

Branchenyt14. 10. 2025

Den globale standard for bæredygtigt fiskeri, MSC, opfordrer nordatlantiske nationer til at indgå en retfærdig kvoteaftale for at beskytte fiskerier, marine økosystemer og lokalsamfund. Marine Stewardship Council (MSC) advarer om, at de nordøstatlantiske bestande af makrel, sild og blåhvilling [...]

Forskere genopliver yoghurt lavet af… myrer

ForskningFremtidens fødevareproduktionTop07. 10. 2025

En gammel opskrift på yoghurt lavet på myrer er blevet genskabt af forskere fra Københavns Universitet. I et studie viser de, hvordan myrer og de bakterier, der lever på dem, kan forvandle mælk til yoghurt. Det giver både ny viden om fortidens madtraditioner og en af nutidens store madtrends, og så [...]

Tre fine messedage i Herning tiltrak 20.424 besøgende

AktueltKonferencer og messer07. 10. 2025

HI-messen samlede atter industrien til tre fantastiske teknologidage i Herning. Hallerne var vanen tro fyldt med lækker teknologi, ingeniørkunst, glade mennesker og god stemning – også mejeribranchens altoverskyggende mødested, den kombinerede udstilling og konkurrence, International Food Contest, [...]

Danmark holder robotkurs – fødevarer driver væksten

AktueltAutomation og robotterBranchenyt07. 10. 2025

Danmark fortsætter som robotfrontløber trods europæisk afmatning. Det viser de nye robottal fra International Federation of Robotics (IFR). På trods af fald i antallet af nyinstallerede robotter klarer Danmark sig markant bedre end de fleste europæiske lande – især takket være og fødevare- og [...]

Hæder til dansk destilleri

Navnenyt07. 10. 2025

Copenhagen Distillery vinder priser for deres whisky ved det prestigefyldte Luxury Masters i England. Ved at udnytte de naturlige mælkesyrebakterier på dansk økologisk byg, har de formået at skabe et whiskyudtryk som slog benene væk under juryen. Det københavnske destilleri er netop vendt hjem [...]

ÆG eller æg? Nu ændrer fødevareministeren reglerne

BranchenytHygiejne og fødevaresikkerhed07. 10. 2025

FødevareDanmark glæder sig over, at fødevareministeren nu ændrer reglerne for fødevarekontrollen efter en sag, hvor en slagtermester blev idømt en bøde på 40.000 kr. for at skrive ”æg” med små bogstaver på pakke hjemmelavede frikadeller. Efter pres fra brancheorganisationen FødevareDanmark [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Forskningsprojekt undersøger, om PFAS fra foder havner i grisekød

    14.10.2025

  • Ny professor i grøntsagsvidenskab: ”Vi skal tage grøntsagerne langt mere alvorligt”

    14.10.2025

  • Milepæl – varmepumpe til spraytørringsproces

    14.10.2025

  • Udstillere roser Foodexpos nye messekoncept

    14.10.2025

  • Makrel i frit fald – MSC opfordrer regeringer til at handle nu

    14.10.2025

  • Forskere genopliver yoghurt lavet af… myrer

    07.10.2025

  • Tre fine messedage i Herning tiltrak 20.424 besøgende

    07.10.2025

  • Danmark holder robotkurs – fødevarer driver væksten

    07.10.2025

  • Hæder til dansk destilleri

    07.10.2025

  • ÆG eller æg? Nu ændrer fødevareministeren reglerne

    07.10.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Plus Proces LevnedsMiddelBladet

Annoncering i trykte magasiner:

Plus Proces LevnedsMiddelBladet

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK – 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik