Q-Interline A/S meddeler, at en førende global key account-kunde inden for olie- og fedtindustrien har afgivet en ordre på en Quant med Vial Sampler til analyse af spiseolier og fedtstoffer. Instrumentet vil blive installeret i september 2026 på kundens produktionsanlæg i Colombia.

Ordren er modtaget under en eksisterende global rammeaftale og afspejler den fortsatte udrulning af Q-Interlines teknologi på tværs af kundens internationale aktiviteter.
Instrumentet vil blive installeret i september 2026 på kundens produktionsanlæg i Colombia. Ved brug af Q-Interlines Quant-system, samt ved at anvende globale kalibreringsmodeller vil systemet understøtte standardiseret analytisk ydeevne og ensartet kvalitetskontrol.
Analyseløsningerne kombinerer høj analysekvalitet med lave samlede driftsomkostninger for kunderne. Da løsningerne ikke kræver planlagt vedligeholdelse, er de ideelle til implementering på tværs af flere produktionssites og regioner, som det er tilfældet hos denne globale kunde.
Ordren markerer endnu en vigtig milepæl i det fortsatte samarbejde og styrker samtidig Q-Interlines position som en betroet leverandør af avancerede analytiske løsninger til den globale olie- og fedtindustri.
-Denne ordre repræsenterer endnu et vigtigt skridt fremad i vores samarbejde med en af branchens førende globale virksomheder og demonstrerer Q-Interlines teknologis skalerbarhed i store internationale organisationer. Den fortsatte udvidelse af vores installerede base af Q-Interline teknologi afspejler styrken i vores globale aftale og styrker Q-Interlines rolle som en betroet partner inden for analytisk analyseudstyr til fødevare- og ingrediensindustrien, fortæller VP Global Sales, Per Sand.
Kilde: Q-Interline A/S.

