• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

BranchenytHygiejne og fødevaresikkerhed07. 10. 2025 | Helle Friemann Nielsen

ÆG eller æg? Nu ændrer fødevareministeren reglerne

FødevareDanmark glæder sig over, at fødevareministeren nu ændrer reglerne for fødevarekontrollen efter en sag, hvor en slagtermester blev idømt en bøde på 40.000 kr. for at skrive ”æg” med små bogstaver på pakke hjemmelavede frikadeller.

Tre års limbo i retssystemet ser nu ud til at slutte for slagtermester Lene Hammer Larsen fra Østerport Slagter i Ikast, efter fødevareminister Jacob Jensens ønske om at ændre reglerne for bøder.

Efter pres fra brancheorganisationen FødevareDanmark ønsker fødevareminister Jacob Jensen nu at ændre reglerne for fødevarekontrollen, så fødevarevirksomheder, der ellers har styr på fødevaresikkerheden, ikke skal have store bøder for bagatelfejl.
Ændringen af reglerne sker efter en sag, hvor den erfarne slagtermester Lene Hammer Larsen blev idømt en bøde på 40.000 kr. for at glemme at skrive allergenen ”æg” med fed eller store bogstaver på en pakke hjemmelavede frikadeller. Fejlen blev opdaget under et uanmeldt kontrolbesøg tilbage i 2022, og selvom Lene Hammer Larsen straks erkendte fejlen og ændrede etiketterne på frikadellerne, mens fødevarekontrollen stadig var i butikken, stod bøden og den efterfølgende sure smiley ikke til at ændre.
FødevareDanmark opfordrede slagteren til at nægte at betale bøden med henblik på at få domstolene til at tage stilling til fødevarekontrollens bødestørrelser. Det startede et tre år langt sagsforløb med FødevareDanmark og Lene Hammer Larsen på den ene side og Fødevarestyrelsen på den anden.
Sagen ser dog ud til at slutte nu, efter fødevareministeren har valgt at ændre reglerne for fødevarekontrollen.
-Hvis vi ser bort fra, at sagsforløbet har været helt urimeligt langt for en dygtig fødevarehåndværker, så er vi i FødevareDanmark meget tilfredse med, at fødevareministeren nu tager affære og ændrer reglerne. Vi har igennem de seneste år set for mange af denne type sager, hvor flittige erhvervsdrivende bliver straffet urimeligt hårdt for bagatelfejl. Det er vores håb, at disse sager fremover kan løses med dialog og vejledning, siger Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark.
FødevareDanmark repræsenterer godt 600 små og mellemstore virksomheder inden for fødevaresektoren.

Banal mærkningsfejl
Med fødevareministerens indgreb vil sager som Lene Hammer Larsens sag fremover medføre en løftet pegefinger fra fødevarekontrollen i førstegangstilfælde og en bøde på 10.000 kroner ved gentagelse. Hvis den erhvervsdrivende ikke kan redegøre for allergener, vil det fortsat medføre en bøde på 40.000 kroner, som det er tilfældet i dag.
-Med de opdaterede retningslinjer er der en bedre sammenhæng mellem forseelsen og den sanktion, som fødevarekontrollen kan idømme de erhvervsdrivende. I sager som Lene Hammer Larsens sag vil en banal mærkningsfejl blive sanktioneret som det, den er – nemlig en banal mærkningsfejl. Det er kun ret og rimeligt, siger Leif Wilson Laustsen.

Uskønt forløb
Lene Hammer Larsens sag skulle egentlig have været for retten i Herning i forrige uge, men med mindre end et døgns varsel valgte Fødevarestyrelsen at udskyde sagen.
Det samme skete for et år siden, da sagen første gang skulle have været for retten.
-Det har været et uskønt forløb, hvor myndighederne lader til at have glemt, at der er et levende menneske bag CVR-nummeret. Der er blevet brugt rigtig mange ressourcer på en sag, der aldrig burde have været en sag. Jeg håber, at myndighederne vil bruge anledningen til at kigge lidt indad og reflekterer over, om man har været gode nok til at implementere det adfærdskodeks, som fødevareministeren introducerede for flere år siden, siger Leif Wilson Laustsen.

Seneste nyt fra redaktionen

White paper: Smarte danske løsninger til bæredygtige fødevaresystemer

BranchenytFremtidens fødevareproduktionTop03. 02. 2026

Et nyt white paper fra Food Nation, ”Ingredients and Biosolutions – Smart Danish solutions for sustainable food systems and global food security” sætter fokus på, hvordan Danmark imødegår disse udfordringer gennem sit internationalt anerkendte økosystem for ingredienser og biosolutions. De [...]

Kartoffelskræller bliver til bionedbrydelig fødevareemballage

AktueltInnovationPakke- og fyldemaskiner samt emballage03. 02. 2026

Forskningsprojekt vil transformere landbrugsaffald til bæredygtige, bionedbrydelige fødevareemballager. Projektet sigter mod at reducere afhængigheden af fossile materialer og skovrydning samt øge rentabiliteten for landmænd og fødevareindustrien. Innovationsfonden investerer 14,5 mio. kr. i [...]

Millioninvestering i papirbaseret barriereteknologi

AktueltPakke- og fyldemaskiner samt emballage03. 02. 2026

Tetra Pak tager endnu et stort skridt mod næste generation af bæredygtige emballagematerialer med en investering på 60 mio. euro (450 mio. DKK) i et nyt pilotanlæg for papirbaseret barriereteknologi i Lund, Skåne. Som led i Tetra Paks langsigtede ambition om at udvikle verdens mest bæredygtige [...]

Q-Interline A/S vinder millionordre i Irland

NavnenytProcesudstyr03. 02. 2026

Q-Interline A/S har netop sikret en millionordre på flere analysesystemer til laboratoriebrug fra en af Irlands største mejerigrupper. Kunden er et irsk landmandsejet mejerikooperativ og er en af de største aktører i Irlands mejerisektor. De indsamler og forarbejder årligt mere end to mia. [...]

Bordvægt imødekommer hygiejnekrav i fødevareindustrien

Hygiejne og fødevaresikkerhedProduktionsudstyr03. 02. 2026

Scanvaegt Systems A/S lancerer den første danske bordvægt med åbent rammedesign for at imødekomme stigende hygiejnekrav i fødevareindustrien. Bordvægten adresserer stigende omkostninger, regulatorisk fokus og fødevaresikkerhedsstandarder med innovativ nordisk ingeniørkunst. Scanvaegt Systems [...]

Årslegatmodtager sætter molekyler på menuen

ForskningFremtidens fødevareproduktionInnovationNavnenytTop27. 01. 2026

Hvordan får vi fremtidens mad til at være indbydende, sund og god for både mennesker og planet? Villum Kann Rasmussens Årslegat går i år til en topforsker - Milena Corredig, professor på Insitut for Fødevarer, Aarhus Universitet - der netop bygger bro mellem molekyler og måltid. Villum Kann [...]

Ny dansk bygsort er klar til det danske marked

AktueltForskningNye føde- og drikkevarer27. 01. 2026

Efter flere års forskning og planteforædling er Barleo nu klar til det danske marked. Den nyudviklede bygsort har dokumenterede sundhedsfremmende egenskaber og er skabt med ambitionen om at gøre sundere hverdagsvalg både naturlige og velsmagende. Med Barleo får forbrugerne adgang til et kornprodukt, [...]

Fingrene i dejen og plads til store tanker

AktueltInnovationNavnenyt27. 01. 2026

CBP A/S fra Vejle, der leverer råvarer til produktion af brød og kager, har udvidet sit hovedsæde med et topmoderne innovationscenter og fuldt udstyret bageri. Hvor brød dufter, finder mennesker hinanden – og nye ideer opstår for morgendagens brød og kager.Med det afsæt har CBP lavet et 250 [...]

Strandgaarden indgår eksklusiv aftale med Bornholm Spirits

Navnenyt27. 01. 2026

Bornholm Spirits har indgået en eksklusiv distributionsaftale med Strandgaarden, der er en af Danmarks største importører og distributører af vin og spiritus. Aftalen samler et stærkt bornholmsk brand med Strandgaardens kommercielle set-up og distributionsnetværk, og skal styrke Bornholm [...]

Blackbird Coffee ApS får millioninvestering og vil revolutionere det europæiske marked for erhvervskaffe

Navnenyt27. 01. 2026

Blackbird Coffee ApS vil gøre kontorkaffe lige så nemt som at streame musik. Med ny kapital i ryggen accelererer virksomheden ambitionen om at udfordre en støvet branche i hele Europa. Blackbird Coffee ApS går nu ind på det svenske marked for erhvervskaffe. Med 20 millioner kroner i ny kapital [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • White paper: Smarte danske løsninger til bæredygtige fødevaresystemer

    03.02.2026

  • Kartoffelskræller bliver til bionedbrydelig fødevareemballage

    03.02.2026

  • Millioninvestering i papirbaseret barriereteknologi

    03.02.2026

  • Q-Interline A/S vinder millionordre i Irland

    03.02.2026

  • Bordvægt imødekommer hygiejnekrav i fødevareindustrien

    03.02.2026

  • Årslegatmodtager sætter molekyler på menuen

    27.01.2026

  • Ny dansk bygsort er klar til det danske marked

    27.01.2026

  • Fingrene i dejen og plads til store tanker

    27.01.2026

  • Strandgaarden indgår eksklusiv aftale med Bornholm Spirits

    27.01.2026

  • Blackbird Coffee ApS får millioninvestering og vil revolutionere det europæiske marked for erhvervskaffe

    27.01.2026

Alle nyheder ›

Læs Plus Process gratis online:

Annoncering i Plus Process:

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK – 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik