En ny spørgeskemaundersøgelse fra Aarhus Universitet har blandt andet undersøgt danskernes holdninger til cellebaseret kød og mælk. Nu er de første resultater, der dykker ned i, hvad danskerne synes cellebaseret kød og mælk skal hedde, klar.
Med et stadigt stigende globalt kødforbrug er jagten på løsninger, der er mere bæredygtige og mindre klimabelastende end konventionel kødproduktion, for alvor gået ind.
En af de løsninger, der har stort potentiale og er på nippet til at blive et brugbart alternativ, er cellebaseret kød, man dyrker fra satellitceller i en bioreaktor.
Satellitceller minder om stamceller, men hvor stamceller kan blive til hvad som helst, er satellitceller allerede ”låst” og kan derfor kun blive til muskler. Ved at placere disse celler i en bioreaktor og tilføre næringsstoffer kan man altså dyrke et animalsk produkt som kød.
Fra bioreaktor til tallerken
Foreløbige undersøgelser har vist, at energi- og ressourceforbruget for kultiveret kød forventes at være en brøkdel af, hvad den traditionelle produktion udleder, hvis altså den energi, der bruges til at producere produkterne, kommer fra bæredygtige kilder.
Men en ting er at kunne producere animalske produkter i en bioreaktor. En helt anden ting er at få folk til at spise det. Derfor har forskere fra Aarhus Universitet under samarbejdet CellFood Hub lavet en spørgeskemaundersøgelse, med det formål at undersøge danskernes holdninger til cellebaseret kød og mælk.
De første resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, der handler om, hvad danske forbrugere synes de nye produkter skal kaldes, er nu klar.
Rivende udvikling
2023 er første år, spørgeskemaet bliver udsendt, og efter planen skal det gentages i 2024 og 2025. 2023-versionen kommer altså til at fungere som en slags nulpunktsmåling, forklarer forskeren.
-I Italien er cellebaseret kød netop blevet forbudt, så det er et område, hvor der sker meget i øjeblikket, fortæller Kristian-Alberto Lykke Cobos, der er videnskabelig assistent ved afdeling for filosofi og beskæftiger sig med de etiske spørgsmål, der relaterer sig til cellebaseret kød og mælk.
Han har været med til at udvikle spørgeskemaet sammen med forskerkollegaer fra Aarhus Universitets MAPP Centre, der beskæftiger sig med værdiskabelse i fødevaresektoren for forbrugere, industri og samfund.
Han ser frem til at følge med i de kommende års resultater.
-Umiddelbart virker tre år jo ikke som en lang periode at måle på. Men på et område som dette, der er i rivende udvikling, kan der ske meget på kort tid. Jeg tror, det er et spørgsmål om måneder, før vi ser kultiveret kød i kølediskene i lande som Israel og USA, og derfra kommer det til at gå rigtig stærkt, siger han.
I øjeblikket er cellebaseret kød kun tilladt til humankonsum i Singapore, USA og Israel.
Første resultater er klar
De første resultater fra spørgeskemaundersøgelsen er nu klar. Her har forskerne spurgt ind til, hvilke præferencer folk har til, hvad man kalder cellebaseret kød og mælk.
Spørgeskemadeltagerne er blevet bedt om at rangere seks mulige navne for cellebaseret mælk og seks mulige navne for cellebaseret kød på en skala fra 1 til seks. De seks mulige navne: frit kød, rent kød, kultiveret kød, cellebaseret kød, dyrefrit kød og in-vitro kød. Der galt de samme navne for mælk.
For kød ligger ”frit kød” og ”rent kød” i toppen, mens ”in-vitro kød” ligger i bunden.
For mælk ser toppen lidt anderledes ud. Her finder vi ”rent mælk” og ”kultiveret mælk”, mens det ligesom hos kødet er ”in-vitro mælk”, der ligger i bunden.
Fremtiden
Resultaterne peger på, hvad det kan være mest hensigtsmæssigt at kalde cellebaserede produkter i fremtiden, forklarer Kristian-Alberto Lykke Cobos.
Og det kan meget snart blive en realitet.
-De tre vigtigste ting at have på plads, når man laver cellebaseret kød, er næringsstoffer, tekstur og smag. Så når man knækker koden til alle tre på en gang og samtidig står med et produkt, der er skalérbart, så kommer det til at gå rigtig stærkt, siger han og uddyber:
-Det er derfor, at det er vigtigt, at vi allerede nu har taget hul på den her forskning, så vi kan blive klogere på, hvordan danskerne har det med den her type produkter.
Yderligere resultater fra den omfattende spørgeskemaundersøgelse forventes offentliggjort i løbet af 2024.
Om er CellFood Hub?
AU CellFood Hub sigter mod at fremskynde forskningen i cellulære fødevarer og fungere som en bro mellem forskningsmiljøer inden for fødevarer, ingeniørvidenskab, sundhedsvidenskab og madkultur. Projektet er støttet af Aarhus Universitets Forskningsfond.
Projektet er et samarbejde mellem en række partnere fra Aarhus Universitet, heriblandt Institut for Virksomhedsledelse – MAPP, Institut for Fødevarer, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Institut for Bio- og Kemiteknologi, Institut for Kultur og Samfund, Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning og DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
CellFood-projektet er ledet af professor Jette Feveile Young fra Institut for Fødevarer og undersøger fremtidens produktion af cellulære fødevarer, herunder kultiverede kød- og mælkeprodukter samt præcisions-fermentering og folks holdninger hertil.
CellFood Hub bygger på følgende grundsten:
A) cellebaserede produktioner og hybridprodukter, hvor sidstnævnte kombinerer plante- og dyreelementer i et produktkoncept,
B) præcisionsfermentering, hvor enkeltceller som f.eks. bakterier eller genetisk modificerede afgrøder producerer specifikke proteiner/indholdsstoffer og
C) forbrugeropfattelse/offentlig formidling, ernæring og fødevaresikkerhed.
Kilde: DCA.
