Nu er ventetiden næsten forbi – for i næste uge åbner FoodTech 2026 dørene til Nordens førende destination for fremtidens fødevareteknologi. Her samles fødevareindustrien til tre dage med produktnyheder, viden og netværk. Udover de 265+ udstillere, der står klar til at præsentere den nyeste teknologi, trends og tendenser til branchen, tilbyder messen i år både velkendte og helt nye aktiviteter og events. Og det er muligt at læse om det hele i Plus Proces.

I slutningen af oktober åbner MCH Messecenter Herning A/S atter dørene for afholdelsen af FoodTech 2026. Det sker fra den 27.-29. oktober 2026.
Messen er blevet Nordens førende destination for fremtidens fødevareteknologi. Her kan man gå på opdagelse i spændende innovative løsninger præsenteret af nogle af branchens førende udstillere, netværke med branchens eksperter og fagfolk samt deltage i inspirerende aktiviteter og events.
Stor opbakning
Forandringer i fødevareindustrien er med til at gøre FoodTech højaktuel for branchens aktører.
Det er meldingen fra FoodTechs udstillere, der af samme grund ser en stor værdi i at udstille på messen. Blandt udstillerne finder man Schur Automation a/s, Endress+Hauser A/S og Novonesis, der ser frem til at præsentere nye løsninger og møde FoodTechs mange besøgende.
Schur Automation a/s er i år gået sammen med en række andre udstillere for at sætte fokus på packaging og mærkning.
-Vi ser frem til FoodTech 2026 og betragter messen som en oplagt mulighed for at møde både eksisterende og nye kunder og tage gode dialoger om, hvordan vores løsninger kan skabe tryghed, kvalitet og værdi i produktionen, lyder det fra Lars Michael Bang, director (Marking & Quality Control), Schur Automation a/s.
-På standen viser vi blandt andet nye løsninger til online farveprint direkte i produktionen, som reducerer behovet for fortrykt emballage og labels, minimerer spild og øger fleksibiliteten. Samtidig præsenterer vi nye emballageløsninger med fokus på genanvendelse og kommende krav til QR-koder, fortsætter han.
Schur Automation viser desuden løsninger til vægtkontrol, fuldautomatisk afvejning og dosering samt inspektionssystemer til detektering af fremmedlegemer i produkter.
Også Endress+Hauser A/S, der udstiller i Water & Energy-området, er klar til at præsentere nye løsninger.
-Vores ambition er at demonstrere, hvordan digitalisering og moderne måleteknologi skaber konkret værdi i fødevareindustrien – fra øget driftssikkerhed og bedre dokumentation til stærkere compliance og reduceret ressourceforbrug. Besøgende kan opleve løsninger som IO-Link, vores Netilion IoT-økosystem samt nye hygiejniske sensorer, der understøtter en mere effektiv og bæredygtig produktion, fortæller Anders Hjulmann, industry manager, Endress+Hauser, og fremhæver samtidig en af FoodTechs væsentligste styrker:
-Samtidig er messen en vigtig platform for dialog og inspiration, hvor vi sammen med kunderne kan omsætte konkrete udfordringer til konkrete løsninger.
Novonesis udstiller også, hvilket blandt andet skal ses i lyset af FoodTechs evne til at bringe dialog ud til industrien.
-Messen har stor betydning for os, fordi den samler hele værdikæden i fødevareindustrien og giver mulighed for den tætte dialog, vi prioriterer højt. Vi ser frem til at møde både kunder og samarbejdspartnere ansigt til ansigt, lytte til deres udfordringer og styrke relationer. På standen præsenterer vi konkrete løsninger til mejeriindustrien, men for os handler messen i lige så høj grad om at være en nærværende partner, der bidrager aktivt til kundernes udvikling, forklarer Anne Sofie Kiilerich Aamann, Novonesis’ salgschef for mejeriprodukter i Skandinavien og Holland.
Hun fortæller, at virksomheden aktuelt ser flere markante udviklinger i industrien, som er direkte koblet til de løsninger, som Novonesis arbejder med: Et øget fokus på sundhed og funktionelle produkter, større krav til naturlighed og ”clean label”, behov for effektivitet og stabilitet i produktionen og en stigende efterspørgsel efter bedre smag og tekstur.
Muligheden for at diskutere trends som disse direkte med kunderne og potentielt omsætte dialogerne til konkrete løsninger gør, at Anne Sofie Kiilerich Aamann betegner årets udgave af FoodTech som “ekstra vigtig”.
Udover de mange udstillere byder FoodTech som sædvanligt på et stærkt program fyldt med faglige aktiviteter og events; nogle gengangere og nogle helt nye tiltag.
TechMedia A/S og dermed Plus Proces udstiller på stand: L-9062.
Læs meget mere om FoodTech 2026, aktiviteterne samt en lang række artikler og omtaler fra og om de udstillende virksomheder i Plus Proces. Dækningen løber fra side 38 til side 93.

