Tetra Pak har vundet Microsoft Intelligent Manufacturing Award (MIMA) 2026 i kategorien Scale! for sin automatiserings- og digitaliseringsplatform Tetra Pak Factory OS.

Prisen gives til industrielle løsninger, der skaber målbar værdi på tværs af produktion, værdikæder og forretningsprocesser.
Tetra Pak Factory OS samler automation, data og analyse i ét fælles driftsmiljø og giver fødevare- og drikkevareproducenter et samlet billede af produktionen i realtid. Ifølge dommerpanelet kan platformen hjælpe producenter med at øge produktionen, lancere nye produkter hurtigere og reducere omkostninger i en tid med stigende råvare- og energipriser.
-Fødevareproducenter er under konstant pres for at levere mere med færre ressourcer. Med Tetra Pak Factory OS kan de skabe bedre overblik over produktionen og opbygge et digitalt fundament, der er klar til næste bølge af AI-drevet produktion, fortæller Sean Sims, Vice President, Automation & Solutions hos Tetra Pak.
Prisen, der uddeles af Microsoft og konsulentvirksomheden Roland Berger, overrækkes officielt på Hannovermessen den 22. april 2026.
Kilde: Tetra Pak.

