Højsæsonen for nogle af de mest ikoniske, danske spisetraditioner er over os; de første nye kartofler, hvide asparges og ikke mindst friske danske jordbær. Og hvem har ikke glædet sig til jordbær med fløde. Men går man efter de økologiske danske jordbær, må man igen i år på en vanskelig mission – for andelen af økologiske jordbær er nemlig langt under det nationale niveau for økologiske fødevarer.
Andelen af økologiske jordbær ligger langt under det nationale niveau for økologi.
I 2023 udgjorde produktionen af økologiske jordbær således 5,4 pct. af det samlede areal for jordbærproduktion – til sammenligning udgør den samlede andel for økologisk frugt, bær og nødder 34,7 pct., mens det samlede nationale niveau for økologisk produktion ligger på 11,7 pct.
Årsagen til den lave andel af økologiske jordbær er enkel. Producenternes tilbageholdenhed skyldes bekymring for dyrkningssikkerheden.
Med 5,6 mio. kr. i tilsagn vil et nyt GUDP-projekt introducere tunneldyrkning inden for økologisk jordbæravl.
Økologisk jordbærproduktion som et lotteri
Detailhandelen stiller store krav til kvalitet og leveringssikkerhed, hvilket i bund og grund gør økologisk jordbærproduktion til et lotteri med udbytte, forretningskontrakter og omsætning som indsats.
Derfor har GUDP nu givet tilsagn om projekttilskud til projektet PROSPER, der vil demonstrere et nyt produktionssystem og bane vejen for en øget andel af økologisk jordbærproduktion i Danmark.
-I PROSPER vil vi udvikle et nyt produktionssystem i tunneller, der har betydelige fordele sammenlignet med at dyrke på friland. I tunnellerne stabiliseres vejrforholdene, jordbærrene beskyttes bedre, udbyttet stiger, og forekomsten af gråskimmel reduceres, fortæller projektleder Stine Kramer Jacobsen.
-Bagsiden er, at tunneller skaber nye problemer. De højere temperaturer og mere tørre forhold i tunnellerne skaber gunstigere forhold for skadedyr og sygdomme såsom trips og meldug. Det som PROSPER skal undersøge er, hvordan vi kan bekæmpe skadedyr og sygdomme med biologiske metoder samt ny teknologi, og hvordan disse metoder kombineres mest optimalt, siger Stine Kramer Jacobsen videre.
Så mens forholdene i tunnellerne kommer med en række fordele, byder de varme og tørre forhold også på en øget risiko for skadedyr og sygdomme. Netop de risici er udgangspunktet for projektet.
UV-lys og blomsterstriber
Vi starter dog i en lidt anden boldgade end i de biologiske metoder. En af de teknologier, som PROSPER skal afprøve, er virkningen ved brug af UV-lys til bekæmpelse af meldug. I kombination med UV-lyset vil PROSPER introducere udvalgte biopesticider – også til bekæmpelse af meldug. Dette undersøges af forskere ved Aarhus Universitet i Flakkebjerg.
-Det vi så skal undersøge er, om UV-lyset, i sig selv og i kombination med biopesticider, har en effekt på bekæmpelse af sygdomme, samt om det har en negativ virkning på nyttedyrene i tunnellerne. Hvis det skader nyttedyrene, risikerer vi, at fordelen går i nul, forklarer hun.
Nyttedyrenes rolle i tunnellerne er blandt andet at bekæmpe trips. For bedre at kunne tiltrække nyttedyr i tunnellerne, vil PROSPER undersøge effekten af blomsterressourcers evne til at fastholde nyttedyr i og omkring tunnellerne.
-Når vi nærmer os slutningen af projektet, skal vi kombinere teknologierne for at se, om de kan bruges i samspil. Hvis de kan det, har vi potentielt et rigtig godt system til både at bekæmpe sygdomme og skadedyr, slutter Stine Kramer Jacobsen.
De indledende test og undersøgelser med nyttedyr i kombination med blomsterressourcer udføres af Københavns Universitet, hvor der etableres en jordbærtunnel med fokus på nyttedyrenes brug af blomsterressourcerne og den naturlige skadedyrsregulering af trips.
Tre jordbæravlere på Sjælland er ligeledes partnere i projektet og vil blive yderligere involveret, når projektets systemer skal afprøves i praksis i 2025.
Projektet PROSPER fik tilsagn om projekttilskud i første ansøgningsrunde 2023, og forventes afsluttet i midten af 2027.
