• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

BranchenytFremtidens fødevareproduktionInnovationNavnenytTop02. 12. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Ny teknologi – kan vi leve af luftsteg og vindfrikadeller?

På AU Viborg er forskere klar til at teste en teknologi, der kan forvandle CO2 og brint til protein. Perspektiverne er at kunne hjælpe med at brødføde en voksende global befolkning helt uden ny landbrugsjord. I november 2025 åbnede pilotanlægget, der skal bringe teknologien tættere på middagsbordet.

Indvielsen af pilotanlæget på Aarhus Universitets forskningscenter og campus ved Viborg, AU Viborg fandt sted i november 2025. Her Lars Angenent, der er professor på University of Tübingen i Tyskland og deltidsprofessor på Aarhus Universitet. Foto: Anders Trærup.

Kan man dyrke mad uden marker, uden sollys og uden at bruge så meget som en kvadratmeter landbrugsjord?
Det lyder som science fiction, men i november 2025 åbnede et nyt anlæg på Aarhus Universitets forskningscenter og campus ved Viborg, AU Viborg, der skal gøre netop det: Omdanne CO2 og brint til protein.
Processen drives af grøn strøm og mikroorganismer – og potentialet er stort.
Anlægget skal bane vejen for en ny generation af bæredygtige fødevarer og samtidig afhjælpe nogle af de største udfordringer i det globale fødevaresystem.
-Hvis vi skal nå frem til en fremtid med et bæredygtigt kulstofkredsløb uden fossile ressourcer, er den her slags teknologier helt nødvendige, fortæller Lasse Rosendahl, professor og direktør for Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center (CORC), der har finansieret og driver anlægget.

Fra CO2 og strøm til funktionelle proteiner
Det nye anlæg fungerer som en prototype på fremtidens proteinfabrik.
Her omdannes CO2 og brint til eddikesyre i en iltfri reaktor. Syren bliver dernæst brugt som næring af gærceller, som vokser og danner en proteinrig biomasse.
-Biomassen er et kæmpe miskmask af alle mulige slags proteiner. Men vores håb er, at vi med enkel oprensning kan få proteiner ud, som både har funktionelle egenskaber og en neutral smag. Sådan nogle, som kan gøre nytte i fødevarer, som fx at binde vand i en mayonnaise eller skabe skum på en cappuccino, forklarer Anne Louise Dannesboe Nielsen, institutleder på Institut for Fødevarer.
På sigt kan proteinerne måske indgå som erstatning for æg eller mælk i færdigretter. Eller de kan udvikles til helt nye produkter med klimavenlig profil.

Et supplement til landbruget – ikke en erstatning
Anlægget i Foulum bruger CO2 fra Aarhus Universitets nærliggende biogasanlæg, men teknologien er designet til at kunne bruge CO2 fra luften, havet eller andre industrielle punktkilder som fx skorstensrøg.
Det betyder, at vi i fremtiden kan producere protein dér, hvor det ellers ikke er muligt at dyrke fødevarer som i ørkener, byer eller øsamfund; uden behov for gødning, pesticider eller store mængder vand.
-Af hensyn til klima- og biodiversitetskrisen bliver arealer til den konventionelle og primære produktion taget mere og mere ud. Det betyder, at vi har brug for alternativer til at supplere det konventionelle landbrug, siger Thomas Lundgaard, viceinstitutleder ved Institut for Bio- og Kemiteknologi.
-Så med den her teknologi kan vi forhåbentlig producere fødevarer uden brug af landbrugsjord, fortsætter han.

Pilotanlægget skal åbne vejen til storskalaproduktion
Det nye anlæg er et pilotprojekt og ikke et industrielt anlæg klar til fuld skala. Der mangler stadig meget forskning og udvikling at nå dertil.
Næste skridt bliver at teste, hvordan biomassen kan oprenses og bringes i spil i fødevarer, og om det kan gøres effektivt og økonomisk.
Et centralt formål er at undersøge de teknisk-økonomiske forhold og dokumentere, at der kan skabes en realistisk businesscase for teknologien og dermed grundlag for en industri, der i øjeblikket kun er på fødselsstadiet.
-Vi bygger også en digital tvilling med data fra mere end 200 sensorer, fortæller Lasse Rosendahl. Det skal gøre det nemmere for fremtidige investorer at vurdere risiko og potentiale, så vi hurtigere kan komme fra pilot til fuldskala.
Og netop dét, at anlægget er bygget i fysisk skala, er helt afgørende for, at teknologien kan lykkes.
Det understreger Lars Ottosen, professor og institutleder ved Institut for Bio- og Kemiteknologi:
-Vi ved, at de her processer kun kan blive effektive og rentable, hvis vi er i stand til at integrere dem virkelig godt. Hvis vi ikke kan det, er gevinsten væk. Vi kan kun studere processerne i sammenhæng, og det kræver, at vi bygger dem. Man kan ikke analysere sig frem til det i et laboratorieglas. Det er procesintegration i praksis, der gør hele forskellen.
Med andre ord: Skal teknologien løfte sit fulde potentiale, kræver det, at forskningen og teknologien kobles i virkeligheden. Det er netop det, pilotanlægget i Foulum muliggør. Men perspektivet er der.
-Vi vil skabe et setup der er attraktivt og førende også i internationalt perspektiv, således at vi både understøtter vores egne forskere men også skaber et europæisk kraftcenter. Med denne platform står dansk fødevareforskning med noget helt unikt, hvor vi kombinerer en styrkeposition inden for fødevarer og grønne proteiner med en styrkeposition indenfor CCU (Carbon Capture and Utilisation), siger Lasse Rosendahl afslutningsvis.

Kilde: Aarhus Universitets forskningscenter og campus ved Viborg, AU Viborg.

Seneste nyt fra redaktionen

Verdensbanken: Akvakultur har det laveste klimaaftryk blandt animalske proteiner

Fremtidens fødevareproduktionKlima og miljø28. 04. 2026

Akvakultur står allerede for knap 60 procent af verdens produktion af fisk og skaldyr og kan ifølge Verdensbanken skabe op mod 22 millioner job globalt frem mod 2050. Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) opfordrer til, at Danmark omsætter ambitionerne i aftalen 'En ny kurs for dansk [...]

Mindre madspild: Butikkerne kan spare ved at give madvarer væk

AktueltMadspildsløsninger28. 04. 2026

Vi har fokuseret på problemet i årevis, men madspildet i Danmark er stadig stort. I detailhandlen kasserer man hvert år over 100.000 ton fødevarer, selv om en betydelig del stadig kan spises. Men madspild er ikke bare ubæredygtigt – det er også dyrt for butikkerne. For udover den tabte [...]

Modernisering af mejeriprocesser kan reducere udledninger med op til 49 procent

AktueltKlima og miljø28. 04. 2026

En ny analyse fra Tetra Pak viser, at mejeriproducenter kan opnå betydelige klima- og effektivitetsgevinster ved at opgradere eksisterende produktionslinjer – uden at skulle investere i helt nye anlæg. Studiet, Dairy Processing Impact Assessment, uafhængigt gennemgået af Carbon Trust, viser at [...]

Nye mælkesyrebakterier til plantebaserede yoghurt-alternativer

ForskningFremtidens fødevareproduktionTop28. 04. 2026

Forskere på DTU har fundet ud af, at en bestemt type mælkesyrebakterier har potentiale til fremstilling af plantebaserede yoghurt-alternativer. Mælkesyrebakterierne kan også hæmme potentielt skadelige bakterier og hjælpe med at nedbryde uønskede sukre, der kan give mavebesvær. Der findes allerede [...]

Dagrofa Logistik vinder trecifret million aftale med Grønlands største dagligvarekæde KNI

Branchenyt28. 04. 2026

KNI A/S har valgt Dagrofa Logistik A/S som ny hovedleverandør af dagligvarer til Pilersuisoq, som er Grønlands største dagligvarekæde med 66 butikker fordelt over hele landet. Den nye aftale mellem Dagrofa og KNI træder i kraft den 1. november 2026 og omfatter hovedparten af KNIs dagligvareindkøb [...]

Bakterie fra humlebi kan producere B2-vitamin i soyadrik

ForskningLaboratorieteknikTop20. 04. 2026

Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har udviklet en ny metode, der kan mindske tidsforbruget, når man vil finde nye bakterier til fermentering. De har identificeret en bakterie, der på én gang kan bruges til syrning og til at øge indholdet af B2-vitamin i sojadrik. Bakterien stammer fra [...]

Nyt roadmap viser vejen for fremtidens fødevarer

AktueltBranchenytFremtidens fødevareproduktionKlima og miljø20. 04. 2026

Hvordan når Danmark målet om et klimaneutralt landbrugs- og fødevaresystem i 2050? Det giver et nyt, nationalt roadmap fra organisationen Food & Bio Cluster Denmark svaret på. Det nye, nationale roadmap sætter en fælles retning for hele fødevare-, landbrugs- og bioressourcesektoren og skal [...]

Ung dansk fødevarevirksomhed opnår B Corp-certificering

AktueltNavnenyt20. 04. 2026

Den blot to år gamle fødevarevirksomhed Nocla A/S er blevet B Corp-certificeret og skriver sig dermed ind i et globalt fællesskab af virksomheder, der bruger forretning som en drivkraft for positiv forandring. B Corp-certificeringen markerer et vigtigt skridt for Nocla i arbejdet med at skabe [...]

Ny generation af sortering effektiviserer driften for danske kartoffelavlere

Automation og robotterProduktionsudstyr20. 04. 2026

En ny generation af optisk sortering er på vej til kartoffel- og løgbranchen - og potentialet er markant. Med den videreudviklede QualityGrader fra Flikweert Vision, der i Danmark forhandles af Manter Nordic ApS, bliver det nu muligt at automatisere kvalitetskontrollen med en præcision, der kan [...]

Danish Crown Foods planlægger at flytte fødevareproduktionen fra Aalborg centrum

NavnenytProduktionsudstyr20. 04. 2026

Danish Crown laver en større millioninvestering i nye maskiner til frikadelleproduktion og beslægtede fødevarer for at fremtidssikre produktionen. Efter grundige overvejelser er det vurderet, at investeringen er bedst placeret i Vejle, og i den forbindelse planlægger Danish Crown at flytte [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Verdensbanken: Akvakultur har det laveste klimaaftryk blandt animalske proteiner

    28.04.2026

  • Mindre madspild: Butikkerne kan spare ved at give madvarer væk

    28.04.2026

  • Modernisering af mejeriprocesser kan reducere udledninger med op til 49 procent

    28.04.2026

  • Nye mælkesyrebakterier til plantebaserede yoghurt-alternativer

    28.04.2026

  • Dagrofa Logistik vinder trecifret million aftale med Grønlands største dagligvarekæde KNI

    28.04.2026

  • Bakterie fra humlebi kan producere B2-vitamin i soyadrik

    20.04.2026

  • Nyt roadmap viser vejen for fremtidens fødevarer

    20.04.2026

  • Ung dansk fødevarevirksomhed opnår B Corp-certificering

    20.04.2026

  • Ny generation af sortering effektiviserer driften for danske kartoffelavlere

    20.04.2026

  • Danish Crown Foods planlægger at flytte fødevareproduktionen fra Aalborg centrum

    20.04.2026

Alle nyheder ›

Læs Plus Process gratis online:

Annoncering i Plus Process:

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK – 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik