• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

AktueltNavnenyt07. 01. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Prisbelønnet øl-iværksætter skruer ned for promillen

“I’m no hero – Just Doing Zero”. Sådan lyder mottoet for stifteren af øl-mærket Doing Zero, Kim Christensen, som siden 2018 har knoklet med opskriften på en velsmagende alkoholfri øl, som anmelderne elsker: God smag uden rus er nemlig en trend, som kun ventes at blive forstærket i 2025.

Kim Christensen gik i gang med at brygge på opskriften på Doing Zero i 2018. Målet var at udvikle en øl, som folk vælger til på smagen og ikke fordi man både kan køre, dyrke sport og tage ansvar, selvom man har nydt et glas øl. Fotograf: Malene Nelting.

2025 bliver startskuddet til et år, hvor danskerne efter alt at dømme kommer til at skrue endnu mere ned for promillerne, når der skal festes. Som etnolog og trendforsker Julia Lahme fortalte i Aftenshowet på DR, da hun var gæst i december, så er den mere alkoholfrie livsstil, hun selv har valgt, en ny tendens i tiden, som flere søger.
Det inspirerede øl-entusiast og iværksætter Kim Christensen.
For det er præcis det, der har drevet ham i hans mission med at udbrede sit øl-mærke Doing Zero siden lanceringen af den gode øl i 2022. Doing Zero er Danmarks eneste helt alkoholfrie øl-brand. De er nemlig lykkes med at brygge en meget velsmagende øl til den stadig større flok, som vil nyde livet uden tømmermænd.
Doing Zero er netop blevet kåret af dagligvarekæden MENY som én af årets tre danske madskatte: En flot konklusion efter et år med stjerneregn fra anmelderne i både Børsen og Jyllandsposten.

Det handler ikke om at være hellig
-Så så jeg Aftenshowet på DR, hvor Julia Lahme talte om tendensen med flere, der vælger alkoholfri drikke, udtaler Kim Christensen, der især bed mærke i en formulering fra trendforskeren:
-Det handler ikke om at undvære, men om at vælge noget til. Det var kernen i hendes budskab, og det er jeg meget enig i. Vi skal jo vælge at drikke det, vi nyder, fordi det smager godt og samtidig beholde vores fulde sanser, siger Kim Christensen:
-Det fik mig også til at tænke på vores motto i Doing Zero ApS: “I’m no hero – I’m just doing zero.” For det handler ikke om at være hellig og lave store ofre. Det er små valg, der gør en forskel: Som for eksempel at skære ned på alkoholen for at være lidt mere til stede og huske de små pauser i hverdagen, fortæller øl-iværksætteren.
Kim Christensen kan da også mærke, at danskerne skruer op for købet af alkoholfrie øl. Siden den første Doing Zero blev sat i handlen i 2022, er salget tidoblet.

Doing Zero stifter Kim Christensen mener at 2025 for alvor bliver året, hvor vi bevæger os væk fra drukkulturen og ind i en nydelseskultur med fokus på vigtigheden af pausen og tilstedeværelsen i den pause. Fotograf: Malene Nelting

Og ifølge tal fra Bryggeriforeningen er der da også generelt gang i salget af alkoholfrie øl: Bryggeriforeningens medlemmer sælger i hvert fald nu omkring fire gange så mange alkoholfrie øl som for 10 år siden.

Det lækre valg
Kim Christensen, der har en baggrund i restaurationsbranchen, fik ideen til at udvikle en alkoholfri øl i 2018, hvor han startede fra bunden og brugte de første tre år på at finde den helt rigtige opskrift i samarbejde med flere forskellige brygmestre:
-Jeg arbejder for at gøre det nemt og lækkert at vælge alkoholfrit. Vi skal ikke gå på kompromis med smagen, når vi skal holde nytårsfest eller fejre fødselsdag i en hvid januar-måned.
I 2013 blev det vedtaget, at den alkoholfrie øl måtte have en promille på maksimalt 0,5 – en smule højere end grænseværdien før, hvilket har givet nye muligheder for at skabe velsmag i ølbrygningen:
-Det er dog vigtigt at huske, når vi taler om alkoholpromiller i øl, at der for eksempel både kan måles promiller i den størrelse i alt fra chokoladeskildpadder til frugt. Bare lige så man forstår, at det kemiske indhold fortsat er meget lavt, forklarer han.

Sjælelige pauser
Men Doing Zero er mere end bare en øl. Brandet er også en filosofi om afslapning uden rus, forklarer Kim Christensen:
-Jeg har givet øllen det her navn, fordi vi skal huske at lave ingenting. Det gælder ikke mindst i julen og til nytår, at vi skal tage os sjælelige pauser, hvor vi bare nyder livet, siger han og fortsætter:
-Og som Julie Lahme er inde på, så har vi ikke brug for at drikke MERE alkohol. Det er ikke fordi, jeg vil prædike total afholdenhed i det nye år. Det, der er pointen, er, at mange lige nu mærker behov for et nyt fokus på balance, nydelse og bevidsthed.
-Det er den bølge, vi er en del af. Væk fra drukkulturen og ind i en nydelseskultur med fokus på vigtigheden af pausen og tilstedeværelsen i den pause.

Lovprist øl
Kim Christensen vandt i 2023 en pris for bedste drikkevare i kokke- og fødevarekonkurrencen “Sol over Gudhjem” på Bornholm, og når Ane Cortzen i et klip delt på sociale medier sætter sig til at smage øllen i podcasten “Alkoholfrie Brødre”, ender det da også med, at hun giver den blå IPA Hazy Lazy fra Doing Zero 6 ud af 6 stjerner.
For alle kan smage, at det er en øl, bryggerne virkelig har kræset for:
-Vi ved, hvordan det skal smage. Vi går op i kvalitet. Vi skal ikke som så mange andre mikrobryggerier lave niche-øl. Vi står for at lave læskende og ukompliceret øl, der bare smager godt. Så man vælger den til, og ikke andre fra, slutter Kim Christensen.

Seneste nyt fra redaktionen

Danmark i front inden for investeringer og forskning i alternative proteiner

BranchenytForskningFremtidens fødevareproduktionTop24. 06. 2025

En analyse viser, at danske investeringer i alternative proteiner voksede med over 900 procent alene i 2024, og at Danmark samtidig er førende i Europa, når det gælder forskning på området. Men skal førerpositionen fastholdes, kræver det, at finansieringen målrettes bedre – og at samarbejdet mellem [...]

Ny metode til yoghurtproduktion

AktueltForskning24. 06. 2025

Ny forskning fra DTU Fødevareinstituttet kan ændre den måde, fødevareindustrien producerer mælkebaseret yoghurt på - så yoghurten både bliver billigere og mere bæredygtig. Forskere har udviklet en enkel, men effektiv metode, der potentielt kan reducere brugen af dyre bakteriekulturer med 80 pct. [...]

Rigtig god sommer

AktueltBranchenyt24. 06. 2025

Det er tid til sommerferie – og det gælder også FoodprocesFokus.dk, der holder pause i juli måned. Dette er således det sidste nyhedsbrev på denne side af ferien. Vi udkommer igen onsdag den 6. august. Holdet bag FoodprocesFokus ønsker alle en god sommerferie… [...]

Øl brygget på juicerester og øko-boller

Madspildsløsninger24. 06. 2025

Sammen med Frankly Juice, Jalm&B lancerer Husbryggeriet Jacobsen en specialbryg, der er skabt af juicerester og økologiske boller – et innovativt skridt mod at minimere madspild og reducere klimaaftryk. Specialøllen får premiere på Roskilde Festival. Bag den bæredygtige øl står tre [...]

Arla og DMK siger ja til fusion

Navnenyt24. 06. 2025

I april 2025 annoncerede Arla Foods og DMK Group ønske om fusion, og onsdag den 18. juni har begge selskabers repræsentantskaber stemt ja. Nu venter godkendelse fra konkurrencemyndighederne, hvilket ventes afsluttet Q1 2026. Repræsentantskaberne i Arla Foods og DMK Group stemmer ja til at [...]

Ny madspildsløsning forlænger holdbarheden på frugt og grønt

Madspildsløsninger24. 06. 2025

Private husholdninger i Danmark smider hvert år 235.000 ton mad ud. En væsentlig del af madspildet består af frugt og grønt. Men nu er der hjælp at hente, hvis man vil holde sin frugt og grønt frisk i længere tid: Coop introducerer en ny madspildsbold, der forlænger holdbarheden på frugt og [...]

Roadmap for fremtidens fødevarer

AktueltBranchenytFremtidens fødevareproduktionKonferencer og messer18. 06. 2025

150 forskere og eksperter fra hele fødevare-, landbrugs- og bioressourcesektoren samles i København den 23. juni for at give input til et roadmap, som fremover skal sætte retningen for grøn omstilling og øget innovation i hele værdikæden. Det er den fusionerede organisation Food & Bio Cluster [...]

Nyt center for udvikling af fødevareteknologi åbner i Sverige

InnovationNavnenytProcesudstyrProduktionsudstyrTop17. 06. 2025

Tetra Pak har åbnet deres nye Center for Udvikling af Fødevareteknologi i Karlshamn. Her skal pilotanlæg gøre det hurtigere at komme på markedet for producenter med fermenteringsbaserede produkter af høj kvalitet. Tetra Pak Center for Udvikling af Fødevareteknologi er åbnet i Karlshamn, [...]

Live dataovervågning af larveproduktion vil revolutionere insektopdræt

AktueltAutomation og robotterFremtidens fødevareproduktion17. 06. 2025

Insektproduktionssektoren er en hastigt voksende industri, men produktionseffektiviteten og skalerbarheden er udfordret. Et nyt forskningsprojekt vil udvikle smarte overvågnings- og realtidsanalysesystemer til produktion af sort soldaterfluelarver med hjælp fra computervision og AI-teknologier. [...]

Dansk kafferisteri får topkarakter i bæredygtighed

Klima og miljøNavnenyt17. 06. 2025

Med en ny B Corp score på 154,6 point bliver CleverCoffee den højst scorende kaffevirksomhed i hele EU. I en tid hvor virksomheder falder over hinanden, for at fortælle om deres tiltag med bæredygtighed, har en dansk virksomhed formået at skille sig ud, og høster nu international anerkendelse [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Danmark i front inden for investeringer og forskning i alternative proteiner

    24.06.2025

  • Ny metode til yoghurtproduktion

    24.06.2025

  • Rigtig god sommer

    24.06.2025

  • Øl brygget på juicerester og øko-boller

    24.06.2025

  • Arla og DMK siger ja til fusion

    24.06.2025

  • Ny madspildsløsning forlænger holdbarheden på frugt og grønt

    24.06.2025

  • Roadmap for fremtidens fødevarer

    18.06.2025

  • Nyt center for udvikling af fødevareteknologi åbner i Sverige

    17.06.2025

  • Live dataovervågning af larveproduktion vil revolutionere insektopdræt

    17.06.2025

  • Dansk kafferisteri får topkarakter i bæredygtighed

    17.06.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Plus Proces LevnedsMiddelBladet

Annoncering i trykte magasiner:

Plus Proces LevnedsMiddelBladet

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK – 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik