• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

BranchenytPrimær produktion16. 12. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Ny teknologi vil forandre europæisk landbrug

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) er stolt af ny aftale, der sikrer muligheden for at bruge ny teknologi i den europæiske landbrugsproduktion. Det baner vejen for mere robuste, bæredygtige afgrøder og en stærkere europæisk fødevareforsyning.

Foto: freepik.com.

I en tid med store udfordringer med fødevareforsyning og klimaforandringer er brugen af nye genomteknikker (NGT) i planteforædling en kæmpe gevinst for Europas forsyningssikkerhed. Med aftalen, der i starten af december blev indgået mellem Rådet, EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet, bliver det langt nemmere at anvende disse nye teknologier.
Teknologierne kan blandt andet bruges til at udvikle afgrøder, som kan tåle ekstremt vejr, kræver færre pesticider og mindsker kvælstofudvaskning. Teknologierne er et vigtigt redskab for forædlere og landmænd til at sikre en både bæredygtig og modstandsdygtig landbrugs- og fødevaresektor.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V):
-Jeg er enormt stolt af, at vi under det danske formandskab har landet en aftale om brugen af nye genomteknikker i planteforædling. Det har helt konkret betydning for os alle, og det er et vigtigt redskab, der bidrager til at løse landbrugets udfordringer. Med den nye teknologi får planteforædlere muligheden for at skabe stærkere afgrøder, der fx kræver færre pesticider eller bedre tåler klimaforandringerne. På den måde sikrer vi en mere modstandsdygtig og stabil fødevareforsyning i Europa. Med nye genomteknikker kan vi skabe løsninger langt hurtigere end med traditionelle metoder og sørge for, at Danmark og EU står forrest, når det gælder fødevareforsyning, global konkurrenceevne og grøn omstilling.
Helt konkret betyder aftalen, at der indføres ny regulering for såkaldte NGT-planter og -planteprodukter (kategori 1). Da disse planter også kunne være opstået naturligt eller være frembragt ved traditionel forædling, undtages disse NGT-planter og -planteprodukter fra GMO-lovgivningen og håndteres efter nye og mere lempelige regler i forslaget. NGT-planter og -planteprodukter (kategori 2), som ikke kan opstå naturligt eller frembringes ved traditionel forædling, vil fortsat være omfattet af den gældende GMO-lovgivning, men med justerede krav.

Fakta
• Nye genomteknikker er en samlebetegnelse for præcisionsforædlingsteknikker i planter (såsom CRISPR). Med NGT indsættes der ikke fremmed DNA, men arbejdes med små, målrettede ændringer i plantens eget DNA. De målrettede ændringer kan ligeledes opstå naturligt eller ved traditionel planteforædling, men kan med NGT forekomme langt hurtigere og mere præcist.
• Med aftalen indføres ny regulering for såkaldte kategori 1 NGT-planter og -planteprodukter, som vurderes at være ens/ækvivalente med traditionelt forædlede planter. Det bliver dermed muligt for europæiske planteforædlere og landmænd at anvende disse teknologier mere frit end i dag.
• For kategori 1 NGT-planter og -planteprodukter vil det gælde, at disse ikke må indeholde herbicidtolerance eller egenskaber, som kan være dødelige for insekter.
• Kategori 2 NGT-planter og -planteprodukter, som ikke kan opstå naturligt eller frembringes ved traditionel forædling, vil fortsat være omfattet af den gældende GMO-lovgivning, men med justerede krav. Det forventes deraf, at størstedelen af innovationen vil falde under kategori 1 NGT.
• Medlemsstater får mulighed for at indføre en geografisk dyrkningsundtagelse for kategori 2 NGT-planter, således at reglerne for NGT-2 sidestilles med reglerne i GMO-lovgivningen.
• Med aftalen indføres regler om mærkning på formeringsmateriale for kategori 1 NGT-planter. Der vil ikke være krav om sporbarhed og mærkning på slutproduktet for disse.
• Planter frembragt med NGT vil ikke være tilladt til anvendelse i økologisk produktion.
• Med aftalen vil det være muligt at patentere produkter frembragt ved disse teknikker. Der vil blive fastlagt frivillige retningslinjer for brugen af patenter.
• Tætte samhandelspartere som USA, Kina og UK tillader allerede brugen af NGT. Med aftalen sikres således samhandel med mange tredjelande under mere lige konkurrencevilkår for europæiske landmænd og virksomheder.
• Den foreløbige aftale skal nu godkendes formelt af både Europa-Parlamentet og Rådet.

Læs aftalen her.

Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Seneste nyt fra redaktionen

Projekt tester teknologier til at forlænge holdbarheden af plantebaserede fødevarer

BranchenytForskningFremtidens fødevareproduktionTop08. 04. 2026

Fem danske virksomheder og Teknologisk Institut tester i nyt forskningsprojekt en række teknologier til at forlænge holdbarheden af plantemad uden konserveringsmidler. Projektet har fået 5.4 mio. fra Fonden for Plantebaserede Fødevarer. Teknologisk Institut går forrest i et nyt forsknings- og [...]

Tetra Pak vinder international industripris

AktueltAutomation og robotterNavnenyt08. 04. 2026

Tetra Pak har vundet Microsoft Intelligent Manufacturing Award (MIMA) 2026 i kategorien Scale! for sin automatiserings- og digitaliseringsplatform Tetra Pak Factory OS. Prisen gives til industrielle løsninger, der skaber målbar værdi på tværs af produktion, værdikæder og [...]

Ny omrøringsplatform til fødevare- og drikkevareproduktion

AktueltProduktionsudstyr08. 04. 2026

Alfa Laval præsenterer en ny omrøringsplatform, der ifølge virksomheden er et gennembrud inden for enkle blandingsprocesser i hygiejneproduktionen. Omrøringsplatformen giver store energibesparelser og er enkel at vedligeholde. Den er forberedt for industrielle forbundne systemer og sætter en ny [...]

Mejeriforeningen får ny adm. dir. til sommer

Navnenyt08. 04. 2026

Mejeriforeningen, som er brancheorganisation for de danske mejerivirksomheder, får ny adm. direktør til sommer. Nuværende adm. direktør, Henrik Damholt Jørgensen (66), har besluttet at stoppe med udgangen af juli 2026, og posten overtages af Poul Bank Pettersson (58). Mejeriforeningens nye adm. [...]

Svenskerne sænker momsen på fødevarer og udstiller behovet for at gøre det samme i Danmark

Branchenyt08. 04. 2026

Danskerne betaler nogle af Europas højeste fødevarepriser, og det skyldes ikke mindst den danske fødevaremoms, der er Europas højeste. I Sverige er momsen i forvejen lav, og nu sænkes den til kun seks procent mod 25 procent i Danmark. Det skaber en uholdbar situation for den danske dagligvarehandel, [...]

Bæredygtig innovation med forbrugeren i centrum

BranchenytFremtidens fødevareproduktionNye føde- og drikkevarerTop24. 03. 2026

Den plantebaserede fødevaresektor står midt i et paradoks. Aldrig har interessen for at spise grønnere været større, og alligevel falder antallet af nye succesrige plantebaserede produktlanceringer. Mange produkter har kort levetid på hylderne grundet manglende salg og både detailhandlen og [...]

Midtjysk pølsemager vinder europamesterskab

AktueltKonferencer og messerNavnenyt24. 03. 2026

Brian Flink Pedersen fra Pølsemageriet i Silkeborg vandt i weekenden det uofficielle europamesterskab i pølsemageri og satte sent søndag aften trumf på ved at vinde prisen for Danmarks bedste leverpostej. Den silkeborgensiske pølsemager Brian Flink Pedersen fra Pølsemageriet har skrevet sig ind [...]

EU-krav om genfyldelig glasflasker koster milliarder

AktueltBranchenytKlima og miljøPakke- og fyldemaskiner samt emballage24. 03. 2026

Et krav fra EU om genpåfyldelige flasker koster flere milliarder kroner at opfylde. Det viser beregninger fra Bryggeriforeningen og detailhandlen. Det er penge, som de danske forbrugere kommer til at betale, som risikerer at lukke bryggerier - og som ifølge en analyse fra Teknologisk Institut ikke [...]

L&F efter EU-topmøde: Fødevareforsyning er også en del af beredskabet

Branchenyt24. 03. 2026

EU kan kun dække omkring 70 procent af sit kaloriebehov. Det gør stabil og effektiv produktion i Danmark til en del af Europas samlede beredskab. Det viser tal fra Landbrug & Fødevarer. Og efter sidste uges EU-topmøde om forsvar og sikkerhed; i den sammenhæng er forsyningssikkerhed - herunder [...]

Thise Mejeri øgede omsætningen til 1,7 mia. kr. i 2025

Navnenyt24. 03. 2026

Thise Mejeri kom ud af 2025 med et resultat, der lever op til egne forventninger - trods et år præget af høje priser og markedsmæssige ubalancer. Det skriver mejeriet i en pressemeddelelse. Thise Mejeri har offentliggjort et årsregnskab for 2025, som blev godkendt af andelshaverne på mejeriets [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Projekt tester teknologier til at forlænge holdbarheden af plantebaserede fødevarer

    08.04.2026

  • Tetra Pak vinder international industripris

    08.04.2026

  • Ny omrøringsplatform til fødevare- og drikkevareproduktion

    08.04.2026

  • Mejeriforeningen får ny adm. dir. til sommer

    08.04.2026

  • Svenskerne sænker momsen på fødevarer og udstiller behovet for at gøre det samme i Danmark

    08.04.2026

  • Bæredygtig innovation med forbrugeren i centrum

    24.03.2026

  • Midtjysk pølsemager vinder europamesterskab

    24.03.2026

  • EU-krav om genfyldelig glasflasker koster milliarder

    24.03.2026

  • L&F efter EU-topmøde: Fødevareforsyning er også en del af beredskabet

    24.03.2026

  • Thise Mejeri øgede omsætningen til 1,7 mia. kr. i 2025

    24.03.2026

Alle nyheder ›

Læs Plus Process gratis online:

Annoncering i Plus Process:

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK – 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik