• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

AktueltHygiejne og fødevaresikkerhed02. 09. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Ny rapport: tre store salmonellaudbrud i 2024

I 2024 blev der registreret 55 fødevarebårne sygdomsudbrud i Den Centrale Udbrudsgruppe, som består af DTU Fødevareinstituttet, Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut. Året var især præget af tre store salmonellaudbrud fra henholdsvis salat og kød. Det fremgår af den nye årlige zoonoserapport, der giver et overblik over sygdomme, som overføres til mennesker fra fødevarer og dyr.

Et af de tre salmonellaudbrud kom fra babyspinat. Foto: freepik.com.

I 2024 blev 55 fødevarebårne sygdomsudbrud i Danmark samlet set registreret, hvilket er ni færre end i 2023. Salmonella var årsag til færre udbrud end i 2023, men det samlede antal af registrerede salmonellatilfælde var fortsat på samme niveau. Det skyldtes især tre store salmonellaudbrud – et fra rucola og babyspinat og to fra hakket oksekød. Det fremgår af årets zoonoserapport, der giver et overblik over sygdomme, som overføres til mennesker fra fødevarer og dyr.

Udbrud med sjælden salmonellatype opklaret via internationalt samarbejde
I 2024 blev i alt 159 sygdomstilfælde registreret med den sjældne type Salmonella Umbilo i Tyskland, Danmark, Østrig og syv andre europæiske lande. I Danmark blev 22 personer smittet. Udbruddet blev knyttet til rucola og babyspinat fra en italiensk fødevarevirksomhed.
-Udbruddet med Salmonella Umbilo blev opdaget gennem et tæt samarbejde mellem parter i Danmark, Tyskland og Østrig og viser vigtigheden af international koordinering ved fødevarebårne sygdomme. Danmark bidrager i stigende grad til en fælles EU-database, drevet af fødevare- og sundhedsmyndighederne, hvilket bliver lovpligtigt fra 2026, fortæller seniorforsker Brian Lassen fra DTU Fødevareinstituttet.
Salmonella Umbilo blev først påvist i rucola i Østrig og senere i babyspinat i Tyskland.
-Det er især laboratoriemetoder som helgenomsekventering, hvor man helt ned på DNA-niveau kan sammenligne patientprøver fra forskellige lande og også fund af bakterien i fødevarer, der har hjulpet os i opklaringen af Salmonella Umbilo-udbruddet fra rucola og babyspinat, siger epidemiolog Luise Müller fra Statens Serum Institut (SSI).
Det er en kendt problematik, at frugt og grønt, særligt fra udlandet, kan være forurenet med bakterier, virus og parasitter, fx fra forurenet vand anvendt under dyrkning eller ved skylning, dårlig håndhygiejne hos høstarbejdere eller under transporten.
-Undersøgelser fra DTU og Fødevarestyrelsen viser, at man kan fjerne op til 80 pct. af bakterierne fra salat ved skylning med koldt vand. Derfor råder Fødevarestyrelsen til, at man skyller sin frugt og grønt, især hvis det ikke skal varmebehandles efterfølgende, supplerer sektionsleder Sørine Quaade Møller fra Fødevarestyrelsen.

Udbrud med salmonella fra hakket oksekød
I løbet af foråret 2024 blev to store salmonellaudbrud efterforsket, hvor henholdsvis 66 og 70 personer blev syge. Smittekilden viste sig at være hakket oksekød. I det første udbrud var der tilfælde i andre europæiske lande, og efterforskningen viste, at udbruddet var forårsaget af hakket oksekød fra England. Det andet udbrud var fra kød af dansk oprindelse. Fælles for de to udbrud var, at flere af de syge havde spist kødet råt – enten ved at smage på det rå kød inden stegning eller ved at spise det som tatar.
-Vi har i forbindelse med to store salmonellaudbrud i 2024 konstateret en uheldig trend med, at forbrugere har spist hakket oksekød råt. Selvom EU-lovgivningen kræver, at hakket kød er frit for salmonella, kan der ske uheld på slagteriet, hvor kødet kan blive forurenet med sygdomsfremkaldende tarmbakterier som salmonella eller E. coli. Derfor bør man undlade at smage på det rå kød. Hvis man vil spise tatar, bør man købe hakket kød, der er beregnet til tatar, siger Sørine Quaade Møller afslutningsvis.

Andre nedslag i zoonoserapporten 2024
• Norovirusudbrud på restauranter, knyttet til blandt andet rå østers, sushi og frosne brombær.
• Stabilt antal campylobacterudbrud – primært fra kyllingekød.
• To langvarige listeriaudbrud knyttet til fiskeprodukter.
• Danmark skærper beredskab efter udbrud af fugleinfluenza i kvæg i USA.
• TBE-virus (tick borne encephalitis – også kaldet centraleuropæisk hjernebetændelse), der overføres fra skovflåter til mennesker, blev påvist i nye områder i Danmark i 2024.
• Usutuvirus fundet i fugle for første gang i Danmark i 2024.
• Rævens dværgbændelorm (Echinococcus multilocularis) fundet i 2,7 pct. af ræve i Danmark.

Se hele rapporten: Annual Report on Zoonoses in Denmark 2024

Den første ”Annual Report on Zoonoses” blev udgivet i 1994. Rapporten er udgivet af DTU Fødevareinstituttet og udarbejdet i samarbejde med Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut. De tre organisationer indgår i Den Centrale Udbrudsgruppe og står i fællesskab for at efterforske fødevarebårne sygdomsudbrud.

Seneste nyt fra redaktionen

Ny rapport: tre store salmonellaudbrud i 2024

AktueltHygiejne og fødevaresikkerhed02. 09. 2025

I 2024 blev der registreret 55 fødevarebårne sygdomsudbrud i Den Centrale Udbrudsgruppe, som består af DTU Fødevareinstituttet, Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut. Året var især præget af tre store salmonellaudbrud fra henholdsvis salat og kød. Det fremgår af den nye årlige zoonoserapport, [...]

SEGES Innovation og Datalogisk slår kræfterne sammen

Navnenyt02. 09. 2025

SEGES Innovation og datterselskabet Datalogisk samler nu kræfterne i ét fællesskab. Målet er at blive Nordeuropas største leverandør af planteprogrammer til landbruget. Innovationsvirksomheden SEGES Innovation overtog i 2024 det fulde ejerskab af it-virksomheden Datalogisk, der hidtil har kørt [...]

Danskproduceret EI₂90-branddør til frostrum – ned til -30°C

Navnenyt02. 09. 2025

DAN-doors A/S præsenterer markedets første danskproduceret EI₂90-branddør til frostrum - ned til -30°C. Branddøren giver op til 90 minutters brandsikkerhed. DAN-doors A/S hæver barren i byggeriet med lanceringen af en ny 1-fløjet, hængslet EI₂90-branddør til frostrum. Døren er udviklet og [...]

De ypperste mejeriprodukter hyldes på HI-messen

Konferencer og messerNye føde- og drikkevarerTop26. 08. 2025

Den kombinerede udstilling og konkurrence International Food Contest byder på innovation, networking og flere end 1.000 mejeriprodukter, når den populære begivenhed samler mejeribranchen på årets udgave af HI-messen. MCH Messecenter Herning danner rammen om messen, der finder sted 30. september til [...]

Historisk dag for branchen og kaffeglade forbrugere

AktueltBranchenyt26. 08. 2025

Fredag den 22. august meldte Regeringen om en fuld afskaffelse af kaffeafgiften. Det er en afgiftslettelse, der vækker stor glæde i den danske kaffebranche – og ikke mindst for de mange forbrugere, der hver dag nyder en kop kaffe. -Det er en historisk dag for kaffebranchen og for danske [...]

Fødevarevirksomheder i chok over emballage-priser

AktueltBranchenytPakke- og fyldemaskiner samt emballage26. 08. 2025

Den kollektive ordning VANA offentliggjorde tidligere på sommeren priser for håndtering af emballageaffald i fjerde kvartal af 2025. Dermed har landets fødevarevirksomheder fået et betydeligt klarere billede af, hvad det kommer til at koste, når det såkaldte udvidede producentansvar indføres den 1. [...]

Qian Janice Wang er blevet Master of Wine – den første herboende i Danmark

Navnenyt26. 08. 2025

Qian Janice Wang, lektor og sektionsleder for Design og Forbrugeradfærd, kan føje endnu en prestigefyldt titel til sit imponerende CV: Master of Wine. Hun er nu Danmarks første herboende Master of Wine. Efter at have bestået den tredje og sidste del af den krævende eksamensproces, har Qian [...]

Ny teknologi viser vejen mod lavere metanudslip

Automation og robotterKlima og miljøProcesudstyr26. 08. 2025

En kombination af aktiv ventilation, teltoverdækning og flydelaget i en gylletank kan blive et nyt værktøj til at reducere metanudslip fra grise og køers gylle – og er samtidig økonomisk interessant for landmænd. Det viser et netop afsluttet projekt støttet af innovationspartnerskabet [...]

Med nyt charter udstikker Organic Summit vejen mod 25 pct. økologi i 2030

AktueltBranchenytKonferencer og messer20. 08. 2025

Ved afslutningsdebatten på Organic Summit fik finansminister Nicolai Wammen overrakt det charter, som deltagerne på Organic Summit i løbet af de sidste to dage har tilsluttet sig. Charteret udstikker vejen mod 25 pct. økologi i EU i 2030. Et nyt europæisk charter har de seneste dage taget form [...]

Fødevareplast skal genanvendes til ny emballage i fødevarekvalitet

BranchenytKlima og miljøPakke- og fyldemaskiner samt emballageTop19. 08. 2025

Et stort dansk-ledet samarbejde vil vise, at plast fra brugt fødevareemballage kan sorteres, oprenses og genanvendes til ny emballage i fødevarekvalitet. Hver EU-borger genererer 36 kg affald fra plastemballage om året – heraf stammer cirka 40 procent fra føde- og drikkevarer. Mens [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Ny rapport: tre store salmonellaudbrud i 2024

    02.09.2025

  • SEGES Innovation og Datalogisk slår kræfterne sammen

    02.09.2025

  • Danskproduceret EI₂90-branddør til frostrum – ned til -30°C

    02.09.2025

  • De ypperste mejeriprodukter hyldes på HI-messen

    26.08.2025

  • Historisk dag for branchen og kaffeglade forbrugere

    26.08.2025

  • Fødevarevirksomheder i chok over emballage-priser

    26.08.2025

  • Qian Janice Wang er blevet Master of Wine – den første herboende i Danmark

    26.08.2025

  • Ny teknologi viser vejen mod lavere metanudslip

    26.08.2025

  • Med nyt charter udstikker Organic Summit vejen mod 25 pct. økologi i 2030

    20.08.2025

  • Fødevareplast skal genanvendes til ny emballage i fødevarekvalitet

    19.08.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Plus Proces LevnedsMiddelBladet

Annoncering i trykte magasiner:

Plus Proces LevnedsMiddelBladet

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK – 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik