• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

Navnenyt08. 04. 2026 | Helle Friemann Nielsen

Mejeriforeningen får ny adm. dir. til sommer

Mejeriforeningen, som er brancheorganisation for de danske mejerivirksomheder, får ny adm. direktør til sommer. Nuværende adm. direktør, Henrik Damholt Jørgensen (66), har besluttet at stoppe med udgangen af juli 2026, og posten overtages af Poul Bank Pettersson (58).

Poul Bank Pettersson (th) bliver fra 1. august 2026 adm. direktør for Mejeriforeningen. Han afløser Henrik Damholt Jørgensen (tv). Foto: Mejeriforeningen/Mejeri.dk.

Mejeriforeningens nye adm. dir. Poul Bank Pettersson er uddannet mejerist, har arbejdet i branchen siden 1985 og kommer fra en stilling som direktør for Arlas medlemsservice med ansvar for alle Arlas danske mælkeproducenter.
-Jeg glæder mig meget til at arbejde for hele mejerisektoren og til at arbejde sammen med både medlemmer og medarbejdere. Det er en vigtig opgave, som også spænder meget bredt – fra medlemsservice til at sætte mejerisektoren og vores fantastiske produkter ind i den brede samfundsdagsorden, siger Poul Bank Pettersson.
Formand for Mejeriforeningen, Steen Nørgaard Madsen, byder Poul Bank Pettersson velkommen:
-Poul kommer med et kæmpe netværk internt i mejeribranchen. Han kender vores branche både i bredden og i dybden: først som mejerist og medarbejder i produktionen, og de seneste 13 år er det mælkeproduktionen og samfundsrelationerne, han har arbejdet med. Han repræsenterer mejerierhvervet stærkt, hvad enten det er en forbruger, en ngo’er eller en politiker, han er i dialog med, siger han.

Klima, Økodag og sund skolemad
Nuværende adm. direktør, Henrik Damholt Jørgensen, har været i Mejeriforeningen siden 2022, og i de år er der kommet markante nye aktiviteter til, som er vigtige for hele erhvervet.
-Alle medlemsvirksomheder kan nu lave et klimaregnskab for virksomheden, og alle mælkeproducenter i Danmark er nu i stand til at opgøre klimaaftrykket for mælkeproduktionen – vel at mærke efter en fælles, internationalt anerkendt model, fremhæver Formand for Mejeriforeningen, Steen Nørgaard Madsen.
-Mejeriforeningen har nu også samlet mejerier og økologiske mælkeproducenter om at afholde Økodag. Og så er der sat en stor indsats i gang, hvor Mejeriforeningen har bidraget til at samle en bred skare af organisationer om at sætte betydningen af skolemad på dagsorden, siger Steen Nørgaard Madsen videre.
Henrik Damholt Jørgensen har arbejdet i mejerisektoren, siden han i 1991, efter tre år i Landbrugsministeriet, kom til Mejeriforeningens kontor i Bruxelles. Fra 1997 til 2022 arbejdede han i Arla Foods, blandt andet som sekretær for Arla Foods’ bestyrelse og som ansvarlig for Global MemberService for Arlas andelshavere i syv lande. I januar 2022 kom han til Mejeriforeningen.
-Det har ikke været en nem beslutning at stoppe. Men jeg ønsker at bruge mere tid sammen med min familie, også i hverdagene. Jeg har været meget glad for at arbejde i Mejeriforeningen med en stor variation af opgaver, der har betydning for hele mejeribranchen – fra fødevarekvalitet, klima og sundhed til skolemælk og skolemad. Jeg har været meget glad for samarbejdet med medlemmerne og med kollegerne i Mejeriforeningen og Landbrug & Fødevarer Mejeri, siger Henrik Damholt Jørgensen.

Poul Bank Pettersson er uddannet mejerist ved det daværende Mejeriselskabet Danmark i Holstebro 1985-1988. Herefter arbejdede han i 25 år i produktionen på Arlas ingrediensvirksomhed HOCO i Holstebro. I 2010 fik han en helt ny rolle som regionschef for Arlas andelshavere i Region Vest, og i 2014 blev han direktør for medlemsservice med ansvar for alle Arlas danske mælkeproducenter.

Kilde: Mejeriforeningen.

Seneste nyt fra redaktionen

Projekt tester teknologier til at forlænge holdbarheden af plantebaserede fødevarer

BranchenytForskningFremtidens fødevareproduktionTop08. 04. 2026

Fem danske virksomheder og Teknologisk Institut tester i nyt forskningsprojekt en række teknologier til at forlænge holdbarheden af plantemad uden konserveringsmidler. Projektet har fået 5.4 mio. fra Fonden for Plantebaserede Fødevarer. Teknologisk Institut går forrest i et nyt forsknings- og [...]

Tetra Pak vinder international industripris

AktueltAutomation og robotterNavnenyt08. 04. 2026

Tetra Pak har vundet Microsoft Intelligent Manufacturing Award (MIMA) 2026 i kategorien Scale! for sin automatiserings- og digitaliseringsplatform Tetra Pak Factory OS. Prisen gives til industrielle løsninger, der skaber målbar værdi på tværs af produktion, værdikæder og [...]

Ny omrøringsplatform til fødevare- og drikkevareproduktion

AktueltProduktionsudstyr08. 04. 2026

Alfa Laval præsenterer en ny omrøringsplatform, der ifølge virksomheden er et gennembrud inden for enkle blandingsprocesser i hygiejneproduktionen. Omrøringsplatformen giver store energibesparelser og er enkel at vedligeholde. Den er forberedt for industrielle forbundne systemer og sætter en ny [...]

Mejeriforeningen får ny adm. dir. til sommer

Navnenyt08. 04. 2026

Mejeriforeningen, som er brancheorganisation for de danske mejerivirksomheder, får ny adm. direktør til sommer. Nuværende adm. direktør, Henrik Damholt Jørgensen (66), har besluttet at stoppe med udgangen af juli 2026, og posten overtages af Poul Bank Pettersson (58). Mejeriforeningens nye adm. [...]

Svenskerne sænker momsen på fødevarer og udstiller behovet for at gøre det samme i Danmark

Branchenyt08. 04. 2026

Danskerne betaler nogle af Europas højeste fødevarepriser, og det skyldes ikke mindst den danske fødevaremoms, der er Europas højeste. I Sverige er momsen i forvejen lav, og nu sænkes den til kun seks procent mod 25 procent i Danmark. Det skaber en uholdbar situation for den danske dagligvarehandel, [...]

Bæredygtig innovation med forbrugeren i centrum

BranchenytFremtidens fødevareproduktionNye føde- og drikkevarerTop24. 03. 2026

Den plantebaserede fødevaresektor står midt i et paradoks. Aldrig har interessen for at spise grønnere været større, og alligevel falder antallet af nye succesrige plantebaserede produktlanceringer. Mange produkter har kort levetid på hylderne grundet manglende salg og både detailhandlen og [...]

Midtjysk pølsemager vinder europamesterskab

AktueltKonferencer og messerNavnenyt24. 03. 2026

Brian Flink Pedersen fra Pølsemageriet i Silkeborg vandt i weekenden det uofficielle europamesterskab i pølsemageri og satte sent søndag aften trumf på ved at vinde prisen for Danmarks bedste leverpostej. Den silkeborgensiske pølsemager Brian Flink Pedersen fra Pølsemageriet har skrevet sig ind [...]

EU-krav om genfyldelig glasflasker koster milliarder

AktueltBranchenytKlima og miljøPakke- og fyldemaskiner samt emballage24. 03. 2026

Et krav fra EU om genpåfyldelige flasker koster flere milliarder kroner at opfylde. Det viser beregninger fra Bryggeriforeningen og detailhandlen. Det er penge, som de danske forbrugere kommer til at betale, som risikerer at lukke bryggerier - og som ifølge en analyse fra Teknologisk Institut ikke [...]

L&F efter EU-topmøde: Fødevareforsyning er også en del af beredskabet

Branchenyt24. 03. 2026

EU kan kun dække omkring 70 procent af sit kaloriebehov. Det gør stabil og effektiv produktion i Danmark til en del af Europas samlede beredskab. Det viser tal fra Landbrug & Fødevarer. Og efter sidste uges EU-topmøde om forsvar og sikkerhed; i den sammenhæng er forsyningssikkerhed - herunder [...]

Thise Mejeri øgede omsætningen til 1,7 mia. kr. i 2025

Navnenyt24. 03. 2026

Thise Mejeri kom ud af 2025 med et resultat, der lever op til egne forventninger - trods et år præget af høje priser og markedsmæssige ubalancer. Det skriver mejeriet i en pressemeddelelse. Thise Mejeri har offentliggjort et årsregnskab for 2025, som blev godkendt af andelshaverne på mejeriets [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Projekt tester teknologier til at forlænge holdbarheden af plantebaserede fødevarer

    08.04.2026

  • Tetra Pak vinder international industripris

    08.04.2026

  • Ny omrøringsplatform til fødevare- og drikkevareproduktion

    08.04.2026

  • Mejeriforeningen får ny adm. dir. til sommer

    08.04.2026

  • Svenskerne sænker momsen på fødevarer og udstiller behovet for at gøre det samme i Danmark

    08.04.2026

  • Bæredygtig innovation med forbrugeren i centrum

    24.03.2026

  • Midtjysk pølsemager vinder europamesterskab

    24.03.2026

  • EU-krav om genfyldelig glasflasker koster milliarder

    24.03.2026

  • L&F efter EU-topmøde: Fødevareforsyning er også en del af beredskabet

    24.03.2026

  • Thise Mejeri øgede omsætningen til 1,7 mia. kr. i 2025

    24.03.2026

Alle nyheder ›

Læs Plus Process gratis online:

Annoncering i Plus Process:

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK – 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik