• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

AktueltKonferencer og messer28. 08. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Mejeribranchen hylder produktudvikling

I omegnen af 1.200 produkter forventes at deltage i IFC International Food Contest, der i år nyder ekstra stor opbakning fra udlandet. Mejeribranchens helt store fejring og prisfest er en del af FoodTech 2024, der afholdes i MCH Messecenter Herning 1.-3. oktober 2024.

Ost i alskens afskygninger spiller en central rolle i IFC International Food Contest. Foto: MCH/Tony Brøchner.

Mejeriprodukter som smør, mælk, ost, ymer og skyr i bogstavelig talt lange baner er i vente på årets FoodTech, hvor IFC International Food Contest udspiller sig.
Konkurrencen, der samtidig fungerer som mødested for branchen, er et vidnesbyrd om tidens trends og tendenser; og også i mejeribranchen sker der i disse år – ifølge chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer og ansvarlig for IFC Lars Johannes Nielsen – en rivende udvikling.
-Det er spændende at følge med i, for der foregår simpelthen så meget produktudvikling derude – især inden for oste, hvor der konstant udvikles nye varianter, og hvor producenterne gør sig umage med at fortælle historierne bag og delagtiggøre forbrugerne i overvejelserne bag nyhederne, fortæller Lars Johannes Nielsen og sætter lidt ord på, hvad der er i vente på årets udgave af IFC International Food Contest:
-Konkurrencen byder på både tradition og fornyelse, og vi forventer i omegnen af 1.200 tilmeldte produkter. De norske mejerier fylder mere i år, og også de islandske mejerier stiller med flere produkter end tidligere, så det er enormt positivt.

Et sindssygt godt match
FoodTech og IFC International Food Contest har hængt sammen siden 1997, og det er der ifølge chefkonsulenten flere rigtig gode grunde til.
-Vi har over årene udviklet os selv og hinanden, og vi har et virkelig godt samarbejde. Samtidig er der en supergod synergi mellem messen og konkurrencen, som alle vitterligt profiterer af. Den henholdsvis tekniske og produktmæssige del matcher bare hinanden sindssygt godt og tilbyder jo samlet set de besøgende hele pakken. Her mødes nytænkende produkter og innovative teknologier, fortsætter han.

Foto: MCH/Tony Brøchner.

Vigtig tradition i dansk og nordisk mejeribrug
Blandt de mange deltagere i IFC International Food Contest finder man igen i år Mammen Mejerierne, der stiller op med et bredt sortiment af oste inden for kategorierne danbo, hytteost, specialoste, blåskimmeloste og hvide salatoste.
-For os er IFC en vigtig tradition i dansk og nordisk mejeribrug, og derfor er det vigtigt for os at være bredt repræsenteret. International Food Contest samler branchen og sætter fokus på kvalitet og passion for mejeriprodukter. Vi mener, at det er vigtigt, at vi har et forum, hvor det kun er den ypperste kvalitet, der tæller, fortæller Bjarke Damsgaard Jørgensen, overordnet produktionschef ved Mammen Mejerierne, der har høje forventninger til årets kombinerede udstilling og konkurrence.
-Vi forventer, at der igen i år bliver udstillet mange fantastiske mejeriprodukter, og at konkurrencen bliver hård. Det gør stoltheden større, hvis man er heldig og dygtig nok til at vinde inden for de forskellige kategorier, fortsætter han.
Han konstaterer videre, at ikke mindst førstegangsbesøgende godt kan begynde at forberede sig på et overvældende syn.
-Det er en stor oplevelse at se alle de produkter, der udstilles, og ved alle bordene står der passionerede produkteksperter, som beredvilligt fortæller og forklarer om produkterne, lyder det afslutningsvis fra Bjarke Damsgaard Jørgensen.

Seneste nyt fra redaktionen

EU-godkendelse: Dansk rapskage må nu bruges i fødevarer

BranchenytFremtidens fødevareproduktionNavnenytTop06. 05. 2025

Den danske ingrediensproducent, Ferm Food ApS, har modtaget EU’s autorisation af sin ansøgning, der betyder, at virksomheden nu må afsætte fermenteret, dansk rapskage til fødevarer. De fleste kender de gule, velduftende rapsmarker, som pryder landskabet i foråret, men de færreste ved, at rapsen [...]

Robotbrag 2025

AktueltAutomation og robotterKonferencer og messer06. 05. 2025

Verden er præget af usikkerheder, og det stiller krav til danske virksomheder om at tænke fremad – især når det kommer til investering i teknologi. Med det bagtæppe inviterer Teknologisk Institut og Dansk Robot Netværk til Robotbrag 2025 den 8. og 9. maj i Odense, hvor virksomheder kan opleve, høre [...]

Robotanlæg håndterer millioner af rå æg

AktueltAutomation og robotter06. 05. 2025

Hvordan palleterer man skånsomt millioner af rå æg? Det ved automationsvirksomheden RoboTool A/S, som netop har leveret et nyt, avanceret anlæg til Danæg A/S med en helt speciel griber. Danæg A/S’ nye anlæg til palletering af rå æg sikrer en effektiv og skånsom håndtering af millioner af æg [...]

Fremtidens fiskeri skal være fuldt dokumenteret

BranchenytNavnenyt06. 05. 2025

Rammerne for dansk fiskeri er til forhandling, og politikerne har en enestående mulighed for at styrke både havnaturen og fiskerierhvervet. I et fælles udspil opfordrer Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden derfor til at indføre fuld dokumentation i hele den danske fiskerflåde [...]

Tilfredsstillende resultat trods appelsinkrise

Navnenyt06. 05. 2025

Rynkeby Foods med hovedsæde i Ringe kommer fornuftigt ud af 2024, selvom kerneforretningen hos den fynske fabrikant af juice og frugtbaserede drikke har været under voldsomt pres. På trods af den globale mangel på appelsinkoncentrat og høje råvarepriser viser årsregnskabet for Rynkeby Foods’ [...]

Handelsaftale med Kina baner vej for øget eksport af dansk maltbyg

AktueltBranchenytNavnenyt06. 05. 2025

En ny protokol mellem Danmark og Kina sikrer bedre adgang for dansk maltbyg til det kinesiske marked. Aftalen om maltbyg, der bruges i ølproduktion verden over, åbner for, at mere dansk maltbyg kan sendes til Kina, der er et strategisk vigtigt marked. -Den nye aftale styrker den danske position [...]

IFFA 2025: Verdens største messe for kød- og proteinteknologi

Konferencer og messerTop29. 04. 2025

Fra den 3. til 8. maj 2025 samles den internationale kød- og proteinforarbejdningsindustri til IFFA 2025 i Frankfurt. Messen, der er verdens førende inden for branchen, præsenterer hele værdikæden fra innovation, nye teknologier, forarbejdning, emballering til salg af kød og alternative proteiner. [...]

Dansk innovation indtager IFFA 2025

AktueltInnovationKonferencer og messer29. 04. 2025

14 danske udstillere slutter sig til Pavilion of Denmark på IFFA 2025 for at fremvise deres mest innovative løsninger og udvide deres forretningsmuligheder på den globale kødforarbejdningsindustri Når IFFA 2025 samler de vigtigste interessenter og virksomheder inden for kød- og alternative [...]

Dansk AI-baseret visionteknologi på IFFA 2025

AktueltAutomation og robotterKonferencer og messer29. 04. 2025

På IFFA 2025 i Frankfurt præsenterer Teknologisk Institut næste generation af visionsystemer, der optimerer kvalitetskontrol og produktionsflow i fødevareproduktionen. Teknologisk Institut introducerer en serie avancerede visionløsninger, der markant effektiviserer kvalitetskontrollen i [...]

HM Systems A/S demonstrerer etiketteringsløsninger skræddersyet til fødevareindustrien på IFFA 2025

Konferencer og messerNavnenytPakke- og fyldemaskiner samt emballage29. 04. 2025

Når IFFA 2025 – verdens førende messe for kød-, fjerkræ- og fødevareindustrien – åbner dørene i Frankfurt i næste uge, vil danske HM Systems A/S være blandt de virksomheder, der præsenterer specialiserede løsninger inden for automatiseret etikettering. Ud over at fremvise egne teknologier på stand [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • EU-godkendelse: Dansk rapskage må nu bruges i fødevarer

    06.05.2025

  • Robotbrag 2025

    06.05.2025

  • Robotanlæg håndterer millioner af rå æg

    06.05.2025

  • Fremtidens fiskeri skal være fuldt dokumenteret

    06.05.2025

  • Tilfredsstillende resultat trods appelsinkrise

    06.05.2025

  • Handelsaftale med Kina baner vej for øget eksport af dansk maltbyg

    06.05.2025

  • IFFA 2025: Verdens største messe for kød- og proteinteknologi

    29.04.2025

  • Dansk innovation indtager IFFA 2025

    29.04.2025

  • Dansk AI-baseret visionteknologi på IFFA 2025

    29.04.2025

  • HM Systems A/S demonstrerer etiketteringsløsninger skræddersyet til fødevareindustrien på IFFA 2025

    29.04.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Plus Proces LevnedsMiddelBladet

Annoncering i trykte magasiner:

Plus Proces LevnedsMiddelBladet

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK – 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik