• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

ForskningKlima og miljøPrimær produktion06. 05. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Forskningsprojekt undersøger, hvordan metan i koens vom kan omdannes til CO2 og protein – og derved nedsætte metan-udledningen

Et nyt forskningsprojekt vil udvikle et fodertilskud til køer baseret på metan-reducerende bakterier. Bakterierne skal mindske køers udledning af klimagassen metan og samtidig være en værdifuld proteinkilde til højere mælkeudbytte.


I Danmark står husdyr for en stor del af udledningen af klimagassen metan. Metan som drivhusgas er langt mere potent end CO2 i sin evne til at fange varme og derved bidrage til den globale opvarmning. Især kvæg er en betydelig kilde, grundet deres fordøjelsesprocesser, som producerer store mængder metan. En malkeko udleder ca. 600 liter metan dagligt.
Forskningsprojektet MethaCow stræber efter at reducere metan direkte i koens vom ved at fodre køer med et fodertilskud, der vil bestå af metan-reducerende bakterier og indkapslede næringsstoffer, som bakterierne skal bruge for at vokse. Projektet skal undersøge, om der kan skabes de rigtige vækstbetingelser for bakterien i koens vom og hvad disse betingelser er. For at skabe de rigtige vilkår skal der være næringsstoffer i den rette mængde, så bakterien kan trives, og fordøjelsen kan fortsætte upåvirket.

Omdanne til CO2 og protein
-Projektet har potentialet til i en væsentlig grad at kunne reducere de store mængder metan som udledes af køer. Innovationsfondens investering i projektet skal bruges til at forske i, om og hvordan metan i koens vom kan omdannes til CO2 og protein, og dermed nedsætte koens udledning af metan, siger Eleonora Miquel Becker, centerprojektleder på Teknologisk Institut.
Målet i MethaCow er en reduktion i metan-udledningen fra køer med potentielt mere end 50 procent ved at omdanne metan i koens vom til bakteriel biomasse. Den bakterielle biomasse har et højt indhold af protein og forventes at blive fordøjet i tyndtarmen og dermed forsyne koen med næringsstoffer til gavn for koen og dens mælkeproduktion. Samtidig følger Aarhus Universitet, hvordan MethaCows fodertilskud påvirker koen i øvrigt.

Stort potentiale
Lykkedes det at få bakterien til at vokse i koens vom er der et stort potentiale for teknologien. Alene i Danmark var 1,6 millioner kvæg registreret i 2021, som producerer metan svarende til 3,6 milliarder kg CO2-ækvivalenter om året. CO2-ækvivalenter er en måleenhed, der bruges til at sammenligne de forskellige drivhusgassers effekt på global opvarmning relativt til effekten af CO2.
Projektet er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, virksomhederne GreenCow Biosolutions A/S og UniBio Tech Science A/S samt Aarhus Universitet og Københavns Universitet som tilsammen spænder over kompetencer inden for mikrobiologi, husdyr- og veterinærvidenskab, foder og fødevareteknologi samt har stor erfaring med iværksætteri af videnstunge virksomheder som skal til for at løse den komplekse problemstilling med at få bakterierne til at trives og reducere metan i vommen på koen.

Projektets officiele title er “MethaCow – Sustainable livestock farming: Methane emission reduction from cows by methanotrophic bacteria”. Innovationsfondens investering er på 20 mio. kr. og det samlede budget lyder på 28 mio. kr. Projektet løber 3,5 år.

Partnerne
Teknologisk Institut er projektleder for projektet og bidrager med viden om processer og ingredienser til forarbejdning og stabilisering, fx indkapsling, formulering, tørring og stresstest af produkter i topmoderne laboratorie- og pilot-skala testfaciliteter.

GreenCow Biosolutions A/S, stiftet af Ebbe Busch Larsen, er ophavsmanden til den overordnede idé bag projektet og står for licensrettigheder til industrialisering af resultater af bakteriekulturer og indkapslede næringsstoffers anvendelse i foderblandinger på kommerciel skala. De står også for fermenterings- og procesteknologi samt R&D-aktiviteter i forhold til produktion og produktionsrettigheder.

UniBio Tech Science A/S har grundlæggende patenter om brugen af metan-reducerende bakterier til anvendelse i koens vom samt indsigt i den grundlæggende proces med at producere metan-reducerende bakterier i en kommerciel sammenhæng, samtidig med at producere protein.

Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet udfører state-of-art forskning inden for drøvtyggerernæring, fordøjelsesfysiologi, vomfunktion, foderkvalitet og kvægproduktion, og leverer teknologisk innovation for at sikre bæredygtig fødevareproduktion og mindske klimapåvirkninger.

Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet arbejder med mikrobiel økologi, og har stor erfaring med mikrobielle interaktioner i pattedyrets fordøjelseskanal. De har etableret forskellige in vitro-systemer, herunder også et system, der muliggør håndtering af methanogener og methanotrofer. Derudover har gruppen topmoderne arbejdsgange til karakterisering af tarmmikrobiomet, bioinformatik og dataintegration.

Seneste nyt fra redaktionen

EU-godkendelse: Dansk rapskage må nu bruges i fødevarer

BranchenytFremtidens fødevareproduktionNavnenytTop06. 05. 2025

Den danske ingrediensproducent, Ferm Food ApS, har modtaget EU’s autorisation af sin ansøgning, der betyder, at virksomheden nu må afsætte fermenteret, dansk rapskage til fødevarer. De fleste kender de gule, velduftende rapsmarker, som pryder landskabet i foråret, men de færreste ved, at rapsen [...]

Robotbrag 2025

AktueltAutomation og robotterKonferencer og messer06. 05. 2025

Verden er præget af usikkerheder, og det stiller krav til danske virksomheder om at tænke fremad – især når det kommer til investering i teknologi. Med det bagtæppe inviterer Teknologisk Institut og Dansk Robot Netværk til Robotbrag 2025 den 8. og 9. maj i Odense, hvor virksomheder kan opleve, høre [...]

Robotanlæg håndterer millioner af rå æg

AktueltAutomation og robotter06. 05. 2025

Hvordan palleterer man skånsomt millioner af rå æg? Det ved automationsvirksomheden RoboTool A/S, som netop har leveret et nyt, avanceret anlæg til Danæg A/S med en helt speciel griber. Danæg A/S’ nye anlæg til palletering af rå æg sikrer en effektiv og skånsom håndtering af millioner af æg [...]

Fremtidens fiskeri skal være fuldt dokumenteret

BranchenytNavnenyt06. 05. 2025

Rammerne for dansk fiskeri er til forhandling, og politikerne har en enestående mulighed for at styrke både havnaturen og fiskerierhvervet. I et fælles udspil opfordrer Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden derfor til at indføre fuld dokumentation i hele den danske fiskerflåde [...]

Tilfredsstillende resultat trods appelsinkrise

Navnenyt06. 05. 2025

Rynkeby Foods med hovedsæde i Ringe kommer fornuftigt ud af 2024, selvom kerneforretningen hos den fynske fabrikant af juice og frugtbaserede drikke har været under voldsomt pres. På trods af den globale mangel på appelsinkoncentrat og høje råvarepriser viser årsregnskabet for Rynkeby Foods’ [...]

Handelsaftale med Kina baner vej for øget eksport af dansk maltbyg

AktueltBranchenytNavnenyt06. 05. 2025

En ny protokol mellem Danmark og Kina sikrer bedre adgang for dansk maltbyg til det kinesiske marked. Aftalen om maltbyg, der bruges i ølproduktion verden over, åbner for, at mere dansk maltbyg kan sendes til Kina, der er et strategisk vigtigt marked. -Den nye aftale styrker den danske position [...]

IFFA 2025: Verdens største messe for kød- og proteinteknologi

Konferencer og messerTop29. 04. 2025

Fra den 3. til 8. maj 2025 samles den internationale kød- og proteinforarbejdningsindustri til IFFA 2025 i Frankfurt. Messen, der er verdens førende inden for branchen, præsenterer hele værdikæden fra innovation, nye teknologier, forarbejdning, emballering til salg af kød og alternative proteiner. [...]

Dansk innovation indtager IFFA 2025

AktueltInnovationKonferencer og messer29. 04. 2025

14 danske udstillere slutter sig til Pavilion of Denmark på IFFA 2025 for at fremvise deres mest innovative løsninger og udvide deres forretningsmuligheder på den globale kødforarbejdningsindustri Når IFFA 2025 samler de vigtigste interessenter og virksomheder inden for kød- og alternative [...]

Dansk AI-baseret visionteknologi på IFFA 2025

AktueltAutomation og robotterKonferencer og messer29. 04. 2025

På IFFA 2025 i Frankfurt præsenterer Teknologisk Institut næste generation af visionsystemer, der optimerer kvalitetskontrol og produktionsflow i fødevareproduktionen. Teknologisk Institut introducerer en serie avancerede visionløsninger, der markant effektiviserer kvalitetskontrollen i [...]

HM Systems A/S demonstrerer etiketteringsløsninger skræddersyet til fødevareindustrien på IFFA 2025

Konferencer og messerNavnenytPakke- og fyldemaskiner samt emballage29. 04. 2025

Når IFFA 2025 – verdens førende messe for kød-, fjerkræ- og fødevareindustrien – åbner dørene i Frankfurt i næste uge, vil danske HM Systems A/S være blandt de virksomheder, der præsenterer specialiserede løsninger inden for automatiseret etikettering. Ud over at fremvise egne teknologier på stand [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • EU-godkendelse: Dansk rapskage må nu bruges i fødevarer

    06.05.2025

  • Robotbrag 2025

    06.05.2025

  • Robotanlæg håndterer millioner af rå æg

    06.05.2025

  • Fremtidens fiskeri skal være fuldt dokumenteret

    06.05.2025

  • Tilfredsstillende resultat trods appelsinkrise

    06.05.2025

  • Handelsaftale med Kina baner vej for øget eksport af dansk maltbyg

    06.05.2025

  • IFFA 2025: Verdens største messe for kød- og proteinteknologi

    29.04.2025

  • Dansk innovation indtager IFFA 2025

    29.04.2025

  • Dansk AI-baseret visionteknologi på IFFA 2025

    29.04.2025

  • HM Systems A/S demonstrerer etiketteringsløsninger skræddersyet til fødevareindustrien på IFFA 2025

    29.04.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Plus Proces LevnedsMiddelBladet

Annoncering i trykte magasiner:

Plus Proces LevnedsMiddelBladet

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK – 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik