• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

BranchenytNavnenytTop29. 10. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Forskere får midler til bæredygtig rejeproduktion på Bornholm

Med støtte fra den Europæiske Hav-, Fiskeri-, og Akvakulturfond (EHFAF) og sammen med lokale samarbejdspartnere sætter to forskere fra Roskilde Universitet nu gang i et forsøg med en ny og miljøvenlig produktion af varmtvandsrejer på Bornholm.

Foto: freepik.com.

Normalt kommer de fra Sydøstasien; de tigerrejer, kongerejer eller andre varmtvandsrejer, som havner på vores tallerkener. Men måske kan vi i fremtiden få varmtvandsrejer produceret på Bornholm.
Nu vil to forskere, lektor Per Meyer Jepsen og adjunkt Simon David Herzog, begge fra Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, med støtte fra EU og Fiskeristyrelsen – og i samarbejde med lokale aktører – etablere et forsøg med at producere varmtvandsrejer på en ny og miljøvenlig måde.
Metoden kaldes biofloc og er en avanceret metode, hvor opdræt af varmtvandsrejerne foregår i et lukket landbaseret system, hvor der ikke sker nogen udledning til det omkringliggende vandmiljø. Rejerne lever i stedet i en vandtank med en høj koncentration af en biomasse, som rejerne spiser. På den måde kan man producere varmtvandsrejer med et lavt forbrug af foder og uden at påvirke miljøet.

Uden at forurene
De to RUC-forskere står i spidsen for projektet, og de har fået bevilget 2,5 mio. kr. fra en EU-pulje, der har til formål at støtte grøn omstilling inden for akvakultur.
-For os handler det om at teste forskellige produktionsmetoder af varmtvandsrejer med brug af biofloc. Vi er i en situation, hvor vi må erkende, at der ikke er mange fisk tilbage i havet. Derfor bliver vi nødt til at finde andre måder at producere fisk og krebsdyr. Men vi skal gøre det klogt og uden at forurene et i forvejen presset havmiljø, og det er her, biofloc-teknikken er så god, fordi den har nul-udledning, fortæller Per Meyer Jepsen.

Adjunkt Simon David Herzog og lektor Per Meyer Jepsen, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet. Foto: RUC Kommunikation & Presse.

Lokalt forankret
Nexø Vodbinderi er partner i projektet. De lægger hus til selve forsøgsproduktionen og har i forvejen stor erfaring med fiskeri og akvakultur.
-Nexø Vodbinderi er glade for at deltage i dette projekt. Hvor vi tidligere har beskæftiget os med de ressourcer, der findes i havet, bevæger vi os nu over i dem, vi selv kan være med til at skabe. Men fokus er stadig på at profilere Bornholm og bornholmske produkter, fortæller Klaus Hjort Hansen fra Nexø Vodbinderi.
Han håber, at der med tiden kan skabes flere produkter, som man vil opfatte som bornholmske, og at projektet således er med til at skabe og beholde arbejdspladser på øen.
-Samtidig håber vi at kunne være med til at udvikle nye og bedre metoder til at frembringe fødevarer på et mere bæredygtigt grundlag.
Per Meyer Jepsen supplerer:
-Det har fra starten af samarbejdet været vigtigt for os, at projektet er lokalt forankret. Meningen er også, at rejeproduktionen skal bidrage til billedet af Bornholm som en gastronomisk destination med høj kvalitet. Derfor vil vi også tilknytte en kok til projektet til at vurdere kvaliteten af vores varmtvandsrejer.

Et fyrtårn for bæredygtigt opdræt
Per Meyer Jepsen håber, at projektet fører til, at der kommer gang i en egentlig kommerciel produktion af varmtvandsrejer på Nexø Vodbinderi.
-Vores mål er at skabe et fyrtårn for bæredygtigt opdræt af varmtvandsrejer, som andre kan lade sig inspirere af, slutter Per Meyer Jepsen.

Varmtvandsreje-projektet har fået i alt 5,4 mio. kr. i tilskud fra puljen ”Grøn omstilling akvakultur – Udviklingsprojekter og udvikling af erhvervsmæssig tangproduktion” under Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og Fiskeristyrelsen.
Tilskudsordningen har til formål at bidrage til den grønne omstilling af akvakultursektoren gennem udvikling og afprøvning af mere miljø- og ressourceeffektiv fiskeriproduktion, udvikling og afprøvning af klimavenlige teknologier og udvikling af skaldyrsopdræt og erhvervsmæssig tangproduktion.

Seneste nyt fra redaktionen

Danmark i front inden for investeringer og forskning i alternative proteiner

BranchenytForskningFremtidens fødevareproduktionTop24. 06. 2025

En analyse viser, at danske investeringer i alternative proteiner voksede med over 900 procent alene i 2024, og at Danmark samtidig er førende i Europa, når det gælder forskning på området. Men skal førerpositionen fastholdes, kræver det, at finansieringen målrettes bedre – og at samarbejdet mellem [...]

Ny metode til yoghurtproduktion

AktueltForskning24. 06. 2025

Ny forskning fra DTU Fødevareinstituttet kan ændre den måde, fødevareindustrien producerer mælkebaseret yoghurt på - så yoghurten både bliver billigere og mere bæredygtig. Forskere har udviklet en enkel, men effektiv metode, der potentielt kan reducere brugen af dyre bakteriekulturer med 80 pct. [...]

Rigtig god sommer

AktueltBranchenyt24. 06. 2025

Det er tid til sommerferie – og det gælder også FoodprocesFokus.dk, der holder pause i juli måned. Dette er således det sidste nyhedsbrev på denne side af ferien. Vi udkommer igen onsdag den 6. august. Holdet bag FoodprocesFokus ønsker alle en god sommerferie… [...]

Øl brygget på juicerester og øko-boller

Madspildsløsninger24. 06. 2025

Sammen med Frankly Juice, Jalm&B lancerer Husbryggeriet Jacobsen en specialbryg, der er skabt af juicerester og økologiske boller – et innovativt skridt mod at minimere madspild og reducere klimaaftryk. Specialøllen får premiere på Roskilde Festival. Bag den bæredygtige øl står tre [...]

Arla og DMK siger ja til fusion

Navnenyt24. 06. 2025

I april 2025 annoncerede Arla Foods og DMK Group ønske om fusion, og onsdag den 18. juni har begge selskabers repræsentantskaber stemt ja. Nu venter godkendelse fra konkurrencemyndighederne, hvilket ventes afsluttet Q1 2026. Repræsentantskaberne i Arla Foods og DMK Group stemmer ja til at [...]

Ny madspildsløsning forlænger holdbarheden på frugt og grønt

Madspildsløsninger24. 06. 2025

Private husholdninger i Danmark smider hvert år 235.000 ton mad ud. En væsentlig del af madspildet består af frugt og grønt. Men nu er der hjælp at hente, hvis man vil holde sin frugt og grønt frisk i længere tid: Coop introducerer en ny madspildsbold, der forlænger holdbarheden på frugt og [...]

Roadmap for fremtidens fødevarer

AktueltBranchenytFremtidens fødevareproduktionKonferencer og messer18. 06. 2025

150 forskere og eksperter fra hele fødevare-, landbrugs- og bioressourcesektoren samles i København den 23. juni for at give input til et roadmap, som fremover skal sætte retningen for grøn omstilling og øget innovation i hele værdikæden. Det er den fusionerede organisation Food & Bio Cluster [...]

Nyt center for udvikling af fødevareteknologi åbner i Sverige

InnovationNavnenytProcesudstyrProduktionsudstyrTop17. 06. 2025

Tetra Pak har åbnet deres nye Center for Udvikling af Fødevareteknologi i Karlshamn. Her skal pilotanlæg gøre det hurtigere at komme på markedet for producenter med fermenteringsbaserede produkter af høj kvalitet. Tetra Pak Center for Udvikling af Fødevareteknologi er åbnet i Karlshamn, [...]

Live dataovervågning af larveproduktion vil revolutionere insektopdræt

AktueltAutomation og robotterFremtidens fødevareproduktion17. 06. 2025

Insektproduktionssektoren er en hastigt voksende industri, men produktionseffektiviteten og skalerbarheden er udfordret. Et nyt forskningsprojekt vil udvikle smarte overvågnings- og realtidsanalysesystemer til produktion af sort soldaterfluelarver med hjælp fra computervision og AI-teknologier. [...]

Dansk kafferisteri får topkarakter i bæredygtighed

Klima og miljøNavnenyt17. 06. 2025

Med en ny B Corp score på 154,6 point bliver CleverCoffee den højst scorende kaffevirksomhed i hele EU. I en tid hvor virksomheder falder over hinanden, for at fortælle om deres tiltag med bæredygtighed, har en dansk virksomhed formået at skille sig ud, og høster nu international anerkendelse [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Danmark i front inden for investeringer og forskning i alternative proteiner

    24.06.2025

  • Ny metode til yoghurtproduktion

    24.06.2025

  • Rigtig god sommer

    24.06.2025

  • Øl brygget på juicerester og øko-boller

    24.06.2025

  • Arla og DMK siger ja til fusion

    24.06.2025

  • Ny madspildsløsning forlænger holdbarheden på frugt og grønt

    24.06.2025

  • Roadmap for fremtidens fødevarer

    18.06.2025

  • Nyt center for udvikling af fødevareteknologi åbner i Sverige

    17.06.2025

  • Live dataovervågning af larveproduktion vil revolutionere insektopdræt

    17.06.2025

  • Dansk kafferisteri får topkarakter i bæredygtighed

    17.06.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Plus Proces LevnedsMiddelBladet

Annoncering i trykte magasiner:

Plus Proces LevnedsMiddelBladet

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK – 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik