• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

AktueltBranchenytKlima og miljøPakke- og fyldemaskiner samt emballage24. 03. 2026 | Helle Friemann Nielsen

EU-krav om genfyldelig glasflasker koster milliarder

Et krav fra EU om genpåfyldelige flasker koster flere milliarder kroner at opfylde. Det viser beregninger fra Bryggeriforeningen og detailhandlen. Det er penge, som de danske forbrugere kommer til at betale, som risikerer at lukke bryggerier – og som ifølge en analyse fra Teknologisk Institut ikke opnår nogen som helst miljø- og klimagevinster.

Foto: freepik.com.

Fra 2030 kræver EU, at mindst 10 pct. af emballager til øl, sodavand og kildevand er genpåfyldelige – altså flasker, der skal returneres, vaskes og fyldes igen. I 2040 skal andelen op på 40 pct.
Men det hjælper hverken miljø eller klima, at en øl serveres i en glasflaske, der vaskes og genpåfyldes, fremfor i en emballage, der genanvendes til en ny emballage – ofte snarere tværtimod. Det viser en ny livscyklus-analyse, som Teknologisk Institut har lavet for Dansk Retursystem.
Årsagen er især, at tunge, genpåfyldelige glasflasker skal indsamles, transporteres i hel stand og vaskes, mens de lettere dåser og flasker i det cirkulære danske pant- og retursystem bliver komprimeret og genanvendt til nye dåser og flasker.
Andelen af genpåfyldelige glasflasker er faldet markant igennem årtier i Danmark og er nu nede på seks pct.
Hvis danske bryggerier og tapperier tvinges til at bruge genpåfyldelige glasflasker, skal de blandt andet købe nye tappelinjer, vaskeanlæg og lastbiler til at hente flaskerne – udgifter der uundgåeligt ender hos forbrugerne.
Beregninger fra Bryggeriforeningen viser, at foreningens medlemmer får udgifter på omkring 900 millioner kroner, hvis de skal leve op til EU-kravet. Dertil kommer årlige udgifter til drift og vedligeholdelse på omkring 50 millioner kroner.
Som eksempel skal et større mikrobryggeri med en omsætning på 10 millioner kroner investere 3-4 millioner kroner for at blive i stand til at tappe på genpåfyldelige flasker. Dertil kommer årlige driftsudgifter på omkring 650.000 kroner.
Mange danske mikrobryggerier tapper kun på dåser og bliver udelukket fra først 10 pct. og derefter 40 pct. af markedet, hvis de ikke har råd til investeringerne.
-Konsekvensen bliver dyrere priser for forbrugerne og langt færre danske mikrobryggerier med negative konsekvenser for de lokalsamfund, de er en vigtig del af. Alt sammen uden at miljø og klima bliver tilgodeset. Vi bør bruge kræfterne på løsninger, der faktisk reducerer CO2 – ikke på dyre symbolhandlinger, siger Nick Hækkerup, der er direktør for Bryggeriforeningen.

Også dyrt for butikkerne
Genpåfyldelige flasker fylder betydeligt mere end de emballager, der presses sammen eller knuses, når forbrugeren har lagt dem i pantautomaten. Derfor vil EU-kravet nødvendiggøre langt mere lagerplads i supermarkederne.
Bryggeriforeningen har indsamlet kalkulationer fra de største danske supermarkedskæder. De viser at de over 2000 danske fødevarebutikker kan imødese investeringer på i alt ca. én milliard kroner til udvidelse og ombygning af flaskerum, som skal tyverisikres, da de tomme genpåfyldelige flasker har en pantværdi og derfor skal opbevares bag lås og alarm. Dertil kommer driftsomkostninger på 125 millioner kroner hvert eneste år.
-Et krav om genpåfyldelige flasker kræver betydelige ombygninger, mere lagerplads og langt flere manuelle arbejdsgange i en hverdag, der allerede er presset. Det bliver dyrt for butikkerne og dermed for forbrugerne. Den nye analyse fra Teknologisk Institut viser samtidig, at der ikke er nogen miljøgevinst ved at omlægge til genpåfyldelige flasker i Danmark. Derfor opfordrer vi til, at politikerne arbejder for en dansk undtagelse fra kravet, fortæller Henrik Vinther Olesen, Group Vice President i Salling Group for Communication, Sustainability & Public Affairs.
En øget andel af genpåfyldelige flasker vil desuden øge tung trafik omkring supermarkederne. Beregninger fra Dansk Retursystem viser, at det kræver fem lastbiler at indsamle den samme mængde drikkevarer, som der i dag kan være i én lastbil, fordi dåser og flasker komprimeres.
-Den danske detailhandel bakker op om løsninger, der reelt reducerer klimaaftrykket. Men de samlede beregninger i branchen viser, at et krav om genpåfyldelige flasker er meget omkostningstungt. Samtidig viser analysen fra Teknologisk Institut, at kravet ikke giver dokumenterbare miljøgevinster. Det er min forventning, at danske politikerne vil sikre, at vi ikke bliver ramt af EU-regulering, som gør varerne dyrere, truer vores velfungerende retursystem og er uden en reel miljøeffekt, siger Thomas Roland, der er chef for vareansvarlighed og kvalitet i Coop Danmark.
Kravet om genpåfyldelige flasker er en del af EU’s emballageforordning, der træder i kraft i august 2026. Men EU-Kommissionen har mulighed for at gennemføre undtagelser fra kravet, hvis der er væsentlige økonomiske eller miljømæssige hensyn.
-Nu har vi sort på hvidt, at kravet koster enorme summer uden at hjælpe miljøet. Derimod vil det lukke en masse små bryggerier og hæve forbrugerpriserne. Vi henstiller derfor til, at den kommende regering – gerne sammen med de øvrige nordiske lande – presser EU-Kommissionen til at undtage lande med velfungerende pant- og retursystemer fra kravet om genpåfyldelige flasker, siger Nick Hækkerup afslutningsvis.

Kilde: Bryggeriforeningen.

Seneste nyt fra redaktionen

Bæredygtig innovation med forbrugeren i centrum

BranchenytFremtidens fødevareproduktionNye føde- og drikkevarerTop24. 03. 2026

Den plantebaserede fødevaresektor står midt i et paradoks. Aldrig har interessen for at spise grønnere været større, og alligevel falder antallet af nye succesrige plantebaserede produktlanceringer. Mange produkter har kort levetid på hylderne grundet manglende salg og både detailhandlen og [...]

Midtjysk pølsemager vinder europamesterskab

AktueltKonferencer og messerNavnenyt24. 03. 2026

Brian Flink Pedersen fra Pølsemageriet i Silkeborg vandt i weekenden det uofficielle europamesterskab i pølsemageri og satte sent søndag aften trumf på ved at vinde prisen for Danmarks bedste leverpostej. Den silkeborgensiske pølsemager Brian Flink Pedersen fra Pølsemageriet har skrevet sig ind [...]

EU-krav om genfyldelig glasflasker koster milliarder

AktueltBranchenytKlima og miljøPakke- og fyldemaskiner samt emballage24. 03. 2026

Et krav fra EU om genpåfyldelige flasker koster flere milliarder kroner at opfylde. Det viser beregninger fra Bryggeriforeningen og detailhandlen. Det er penge, som de danske forbrugere kommer til at betale, som risikerer at lukke bryggerier - og som ifølge en analyse fra Teknologisk Institut ikke [...]

L&F efter EU-topmøde: Fødevareforsyning er også en del af beredskabet

Branchenyt24. 03. 2026

EU kan kun dække omkring 70 procent af sit kaloriebehov. Det gør stabil og effektiv produktion i Danmark til en del af Europas samlede beredskab. Det viser tal fra Landbrug & Fødevarer. Og efter sidste uges EU-topmøde om forsvar og sikkerhed; i den sammenhæng er forsyningssikkerhed - herunder [...]

Thise Mejeri øgede omsætningen til 1,7 mia. kr. i 2025

Navnenyt24. 03. 2026

Thise Mejeri kom ud af 2025 med et resultat, der lever op til egne forventninger - trods et år præget af høje priser og markedsmæssige ubalancer. Det skriver mejeriet i en pressemeddelelse. Thise Mejeri har offentliggjort et årsregnskab for 2025, som blev godkendt af andelshaverne på mejeriets [...]

Nyt innovationscenter skal bidrage til udvikle fremtidens fødevarer

Fremtidens fødevareproduktionInnovationNavnenytTop17. 03. 2026

Alfa Laval bygger sit banebrydende, globale Food Application & Innovation Center i Søborg. Det nye innovationscenter skal finde løsninger på den store udfordring med at producere fødevarer nok til den hastigt voksende befolkning på verdensplan. Alfa Laval vil blandt andet samarbejde med [...]

Ferm Food ApS overtager Orklas fabrik og opskalerer

AktueltNavnenytProcesudstyrProduktionsudstyr17. 03. 2026

Den danske ingrediensproducent Ferm Food ApS overtager Orklas tidligere pastafabrik i Skovlund pr. 1. april 2026. Overtagelsen giver nye produktionsfaciliteter til at øge leverancerne af fermenterede planteingredienser til fødevareindustrien – drevet af en eksportefterspørgsel, der har udviklet sig [...]

DCA og DCE sammenlægges

AktueltForskningNavnenyt17. 03. 2026

To centerenheder - DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug og DCE Nationalt Center for Miljø og Energi - lægges sammen og får fælles ledelse og organisation. Sammenlægning skal styrke den forskningsbaserede rådgivning fra Aarhus Universitet Aarhus Universitet har besluttet en [...]

Foodexpo er branchens levende samlingspunkt

Konferencer og messer17. 03. 2026

I weekenden åbner MCH Messecenter Herning dørene for Foodexpo. Relationer, vidensdeling og faglige fællesskaber er alle essentielle dele af messen, der tilbyder fødevarebranchens forskellige faggrupper at mødes, netværke og spejle sig i hinanden. Foodexpo finder sted i MCH Messecenter Herning [...]

Rynkeby Foods vinder Mærkevareleverandørernes pris for socialt engagement

Navnenyt17. 03. 2026

Mærkevareleverandørerne hylder socialt engagement. I en tid præget af store forandringer og usikkerhed er virksomhedernes sociale engagement vigtigere end nogensinde. Derfor uddelte Mærkevareleverandørerne MLDK-prisen "Årets Mærkevareleverandør" til en virksomhed, der har gjort en særlig indsats [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Bæredygtig innovation med forbrugeren i centrum

    24.03.2026

  • Midtjysk pølsemager vinder europamesterskab

    24.03.2026

  • EU-krav om genfyldelig glasflasker koster milliarder

    24.03.2026

  • L&F efter EU-topmøde: Fødevareforsyning er også en del af beredskabet

    24.03.2026

  • Thise Mejeri øgede omsætningen til 1,7 mia. kr. i 2025

    24.03.2026

  • Nyt innovationscenter skal bidrage til udvikle fremtidens fødevarer

    17.03.2026

  • Ferm Food ApS overtager Orklas fabrik og opskalerer

    17.03.2026

  • DCA og DCE sammenlægges

    17.03.2026

  • Foodexpo er branchens levende samlingspunkt

    17.03.2026

  • Rynkeby Foods vinder Mærkevareleverandørernes pris for socialt engagement

    17.03.2026

Alle nyheder ›

Læs Plus Process gratis online:

Annoncering i Plus Process:

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK – 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik