• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

BranchenytKlima og miljøPrimær produktion05. 11. 2024 | Helle Friemann Nielsen

EIFO giver kontante fordele til landbrugets investeringer i teknologier, der fremmer en grøn og bæredygtig omstilling

Dansk landbrugs- og fødevareproduktion skal være mere grøn og bæredygtig. Derfor lancerer Danmarks Eksport og Investeringsfond, EIFO ny impact-baseret finansiering, der via mere lempelige vilkår på lån til investering i løsninger, teknologi eller koncepter, skal fremme omstillingen i sektoren.

EIFO vil fremover give kontante fordele til landbrugets investeringer i klima- og miljøteknologier. Foto: Shutterstock.

-Det koster at skabe grøn omstilling i dansk landbrugs- og fødevareproduktion. Derfor er vi nødt til at se på, hvordan vi i det finansielle setup kan bidrage med mere risikovillig, fordelagtig og langsigtet finansiering, så vi kan få omstillingen til at ske, siger Lars Horsholt Jensen, der er Managing Director i EIFO SMV Agri & Food.

Alle virksomheder i den primære landbrugsproduktion
Hvor EIFO tidligere på året lancerede Sustainability Linked Finance, der giver renterabat til mælkeproducenter ud fra, hvor store klimahensyn de tager i driften, er det nye tiltag målrettet alle virksomheder i den primære landbrugsproduktion, der ønsker at investere i nye teknologier.
-Vi tog første skridt i foråret, hvor vi begyndte at give kontante fordele på vores finansiering til mælkeproducenterne, hvis de scorede pænt i Arlas eller Mejeribrugets Klimatjek. Nu kommer vi med et nyt tiltag, der gør det muligt at tilbyde finansiering af investeringer i klima- eller miljøteknologier til landbrugsvirksomhederne generelt, men ikke mindst til flere og til en lavere rente end vi normalt kan tilbyde, siger Lars Horsholt Jensen.

Lars Horsholt Jensen, Managing Director, SME Agri & Food, EIFO. Foto: Caroline Bjørner.

Investeringer i klima- og miljøteknologier kan med det nye Impact Finance-koncept give en reduktion i rentemarginalen på finansieringen på mellem 7 og 39 pct. afhængig af investeringens klima- og miljøeffekt, EIFO’s risiko og virksomhedens kreditværdighed.

Effekten skal dokumenteres
For at sikre at klima- eller miljøeffekten er reel, tager EIFO udgangspunkt i de tilgængelige virkemiddelkataloger og teknologilister fra SEGES, Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen. En række af teknologierne fra listerne er forhåndsgodkendt af EIFO’s ESG-Transaction-team, mens andre teknologier og investeringer vil blive vurderet i de konkrete sager.
Blandt de forhåndsgodkendte løsninger er fx omlægning til økologi, kemisk og biologisk luftrensning, varmevekslere, gyllekøling, gylleforsuring og overdækning af gylletanke, men de lempeligere vilkår, som EIFO nu kan tilbyde, kan også gælde nye lovende teknologier og løsninger som fx pyrolyse, der dog vil kræve særskilt vurdering.
-Vi er på virksomhedernes side og leder kun efter grunde til at sige ja til en finansiering, så vi vil kigge med stor interesse på alle tiltag, vi bliver præsenteret for, men det er krav at klima- og miljøeffekten er reel, siger Lars Horsholt Jensen.

SEGES: Den rigtige vej at gå
Hos SEGES Innovation, der rådgiver landbrugsvirksomheder om bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion, mener Peter Langborg Wejse, afdelingschef for Center for Klima & Bæredygtighed, at EIFOs nye tiltag er den rigtige vej at gå:
-Vi har peget på en række klimatiltag, som kan bringe dansk landbrug i mål i forhold til klimamålene for 2030. Udfordringen er, at de koster penge og oftest ikke er rentable i sig selv. Derfor er gode lånemuligheder og stabile rammevilkår ekstra vigtige for landbrugets fortsatte udvikling. Der er det dejligt at se, at EIFO støtter op om sådanne investeringer, der er med til at omsætte teori til virkelighed, siger han.
Også Kasper Thing Andreasen, der driver landbrug med 900 hektar markbrug og svineproduktion med 1400 søer i Klokkerholm i Vendsyssel, kigger med interesse på EIFOs nye tiltag:
-Vi er i landbruget aktive medspillere, når det gælder at reducere vores klimapåvirkning. Der er mange gode løsninger, men de kræver, at det er muligt at få finansiering. Derfor er det kun godt, at EIFO bidrager med alternativer til banken. Det hjælper os med den grønne omstilling, fortæller Kasper Thing Andreasen, der aktuelt kigger på potentialer i at få finansieret overdækning af gylletanke på sin gård og sammen med andre gårde på egnen er på vej mod investeringer i et fælles pyrolyseanlæg.
-Det er ikke kun på gårdniveau, det er interessant. Det vil også være attraktivt på større anlæg, man kan gå sammen om, fortsætter han.

Finansieringseksempel
Kunde ønsker at investere i et af virkemidlerne anført i SEGES Virkemiddelkatalog.
Samlet investering udgør 3 mio. kr., hvoraf EIFO kan tilbyde lån på 70 pct. af den samlede investering svarende til 2,1 mio. kr. Engagementet rates B1.
Kan investeringen omfattes af kriterierne for impact lån, så er rentemarginalen maks. 6,57 pct. på både vækstlån og ansvarlige lån, mens et vækstlån eller et ansvarligt lån uden ”impact-vilkår” har en rentemarginal på hhv. 7,60 pct. og 9,80pct.
For kunden vil rentebesparelsen det første år på et vækstlån være 21.630 kr. og på et ansvarligt lån 67.777 kr.

Seneste nyt fra redaktionen

Skånsom frysetørring af babymad bevarer smag og næringsstoffer

InnovationProduktionsudstyrTop10. 06. 2025

Den innovative danske babymadsproducent Ma-Mam ApS peger på nye muligheder ved at anvende frysetørring til babymad. Frysetørring er yderst skånsom, og næringsstofferne, farve og meget af den naturlige smag, som normalt går tabt i traditionelle varmebehandlingsprocesser, bevares. Med hjælp fra den [...]

White-Paper – fødevaresikkerhed og kvalitet er danske konkurrencefordele

AktueltBranchenytHygiejne og fødevaresikkerhedNavnenyt10. 06. 2025

Danmark har et stærkt internationalt ry som en pålidelig leverandør af sikre fødevarer med høj kvalitet. Denne position bygger på årtiers erfaring med at skabe gennemsigtighed, høje standarder og dokumenterede løsninger, som hele den danske fødevareklynge står bag. Nu udkommer nyt White-Paper fra [...]

Investering i det globale fødevaresystem

AktueltFremtidens fødevareproduktionNavnenyt10. 06. 2025

Nordic Foodtech VC har gennemført første closing på sin anden fond, der skal investere i nye teknologier og løsninger med fokus på robusthed og sundhed for mennesker og planeten i hele fødevaresystemet. Porteføljen rummer allerede lovende danske selskaber som Evodia, Chromologics og endless food co [...]

Arla Foods investerer stort i Linköping for at imødekomme skyr-boom

Navnenyt10. 06. 2025

Andelsejede Arla Foods investerer 34,5 mio. euro i en ny produktionslinje til skyr på mejeriet i Linköping, Sverige. Investeringen er en del af kooperativets langsigtede strategi og skal imødekomme den stigende efterspørgsel på skyr. Den nye produktionslinje vil primært producere skyr til det [...]

Landbrug & Fødevarer er tilbage på Folkemødet

Konferencer og messerNavnenyt10. 06. 2025

Landbrug & Fødevarer tager til Folkemødet på Bornholm med én samlet ramme og et fælles formål: At vise, hvordan landbruget og fødevareklyngen tager ansvar – ikke med store ord, men med konkrete løsninger, der virker i praksis. Når Folkemødet på Bornholm fra den 12. til 14. juni atter samler [...]

Rune-Christoffer Dragsdahl skal stå i spidsen for international organisation

Navnenyt10. 06. 2025

Generalsekretæren i Dansk Vegetarisk Forening (DVF), Rune-Christoffer Dragsdahl, er blevet valgt til forperson for den internationale organsation IVU. Rune-Christoffer Dragsdahl, der er generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening (DVF), er blevet valgt til forperson for den internationale [...]

Ægte foie gras uden tvangsfodring af ænder og gæs

ForskningTop03. 06. 2025

Forskere fra Max Planck Instituttet og Syddansk Universitet har udviklet en effektiv måde at fremstille foie gras af ænder og gæs på, som ikke er blevet tvangsfodrede. Teknologien er patenteret – og håbet for fremtiden er, at den også vil kunne bruges til fx plantebaserede fødevarer. Tænk, hvis [...]

Få del i millionpulje til udvikling af plantebaserede fødevarer

AktueltForskningFremtidens fødevareproduktion03. 06. 2025

Små og mellemstore fødevarevirksomheder kan nu søge om at deltage i PlanteVÆKST - et skræddersyet udviklingsforløb med adgang til ekspertise, testfaciliteter og professionelt netværk. Teknologisk Institut åbner nu døren for små og mellemstore fødevarevirksomheder, der ønsker at styrke deres [...]

Producentansvar – uklare regler skaber frustration

AktueltBranchenytPakke- og fyldemaskiner samt emballage03. 06. 2025

Den 31. maj var der deadline for indberetning af emballagemængder til Dansk Producentansvar. Både fødevarevirksomheder og andre virksomheder med producentansvar for emballage skulle senest i weekenden sikre, at deres faktiske emballagemængder for 2024 var indberettet. Mange har allerede indberettet [...]

Enorm stor interesse for plantebaserede projekter

Forskning03. 06. 2025

Virksomheder og organisationer vil i dén grad være med til at udvikle den plantebaserede fødevaresektor. Nye tal viser nemlig, at der er søgt om tilskud fra Plantefonden for over 750 mio. kr. Plantefondens tredje ansøgningsrunde er lukket, og der er modtaget 141 ansøgninger for et samlet beløb [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Skånsom frysetørring af babymad bevarer smag og næringsstoffer

    10.06.2025

  • White-Paper – fødevaresikkerhed og kvalitet er danske konkurrencefordele

    10.06.2025

  • Investering i det globale fødevaresystem

    10.06.2025

  • Arla Foods investerer stort i Linköping for at imødekomme skyr-boom

    10.06.2025

  • Landbrug & Fødevarer er tilbage på Folkemødet

    10.06.2025

  • Rune-Christoffer Dragsdahl skal stå i spidsen for international organisation

    10.06.2025

  • Ægte foie gras uden tvangsfodring af ænder og gæs

    03.06.2025

  • Få del i millionpulje til udvikling af plantebaserede fødevarer

    03.06.2025

  • Producentansvar – uklare regler skaber frustration

    03.06.2025

  • Enorm stor interesse for plantebaserede projekter

    03.06.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Plus Proces LevnedsMiddelBladet

Annoncering i trykte magasiner:

Plus Proces LevnedsMiddelBladet

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK – 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik