Fødevaresikkerhed vil altid være en topprioritet i fødevare- og drikkevareindustrien, hvor virksomheder skal leve op til en række lovkrav og standarder i produktionsprocessen med meget høje krav til fødevaresikkerhed. Netop derfor præsenterer Cejn i begyndelsen af 2024 Serie 208 Detect blæsepistolen, der er udviklet i Sverige og specielt designet til øget fødevaresikkerhed.

Serie 208 Detect blæsepistolen er fremstillet med 100 pct. fødevaregodkendt plast for at sikre et højt niveau af fødevaresikkerhed i produktionsprocessen. Det er den første blæsepistol på det globale marked, som er fremstillet med fødevaregodkendt plast, der også kan detekteres i metaldetektor- og røntgensystemer. Med disse funktioner reduceres risikoen for fysisk kontaminering med fremmedlegemer af det færdige fødevareprodukt, spild og dyre tilbagekaldelser betydeligt.
Fødevaresikkerhedssystemer, såsom HACCP, IFS og BRC, har identificeret fysisk kontaminering (uønskede fremmedlegemer fundet i fødevareprodukter) som en af de største risici i produktionsprocessen; og metal- og plastgenstande anses for at være to af de mest almindelige fremmedlegemer, som forbrugere finder i deres fødevarer.
Da 208 Detect blæsepistolens fødevaregodkendte plast ligeledes er detekterbart i metal- og røntgendetektorer, med mulighed for at detektere plaststykker helt ned til 2×2 mm i størrelse, kan denne blæsepistol med fordel implementeres i eksempelvis HACCP, IFS og BRC fødevaresikkerhedsprocesser.
Udover at være fremstillet med detekterbart plast har 208 Detect blæsepistolen de samme smarte funktioner som standard 208 blæsepistolen: høj blæsekraft og nemt regulerbart flow samt et let, ergonomisk og robust design.