• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

AktueltKonferencer og messer03. 12. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Agromek tilbage for fuld styrke

Med 556 udstillere og 43.197 besøgende understregede Agromek sin status som Nordeuropas største landbrugsmesse med intelligente maskiner, fremtidens løsninger og stor idérigdom; det var som en tidlig juleaften. Agromek 2024 fandt sted i MCH Messecenter Herning 26.-29. november.

Foto: Agromek/Lars Møller.

Udstillerantallet såvel som besøgstallet var det højeste i 10 år på Agromek 2024, som dermed i dén grad byggede videre på de positive takter fra 2022, hvor det blev konstateret, at messen var “tilbage for fuld styrke”. Dermed var der travlhed i hallerne fra morgen til aften alle fire dage.
Og det mærkede man også hos DLG.
-Vi er meget, meget positivt overraskede. Man kan altid spørge sig selv, om et messekoncept holder i en tid med digitale medier, men det må vi bare sige, at det gør. Vi har haft rigtig mange besøgende og har indimellem været blæst helt baglæns, men på den virkelig gode måde. Dialogerne har været mange, og vi har fået en god fornemmelse af, hvad der er vigtigt for vores kunder – og så har vi fået en masse gode aftaler i kalenderen til de kommende måneder, fortæller Camilla Blicher Simonsen, vicekoncerndirektør, DLG.
Billedet er det samme hos Fasterholt Maskinfabrik, hvor man ligeledes har haft godt gang i den og særligt hæfter sig ved, at det i vid udstrækning var de rigtige besøgende, der lagde vejen forbi til både snakke og handler.
-Vi har haft mange besøgende, og der har været stor interesse om vores produkter, så det har været superdejligt. En del har tilmed været indstillede på at investere, og der er blevet lavet flere handler på messen, så vi er meget tilfredse. Derudover tager vi en bunke leads med hjem, så der er også noget at arbejde videre med efterfølgende. Stemningen på messen har været positiv, og jeg har talt med mange optimistiske folk, så det har været dejligt, fastslår Rikke Kjær Aslak, administrerende direktør, Fasterholt Maskinfabrik.

Foto: Agromek/Lars Møller.

Landbrug & Fødevarer-formand: Som en tidlig juleaften
I Landbrug & Fødevarer glæder man sig over Agromeks evne til at favne både landmænd, politikere og producenter, ligesom man fremhæver messens fremsynede kvaliteter.
-Når man går rundt i messehallerne i Herning, bliver det ved selvsyn understreget, hvor storslået et erhverv landbruget er. Store, intelligente maskiner fascinerer i denne tid sammen med fremtidens løsninger og den idérigdom, man ser på standene. Man kunne ønske, at hele det politiske Danmark oplevede den innovationskraft. For landmænd er dette som en tidlig juleaften, hvor der også er plads til gode snakke med kolleger, politikere og dygtige producenter, konstaterer Søren Søndergaard, formand, Landbrug & Fødevarer.
Netop messens samlende egenskaber vækker også begejstring i Agromek-ledelsen, der samtidig ser en stor fordel i messens evne til effektivt at appellere til alle i branchen.
-De mange positive tilkendegivelser fra udstillere og samarbejdspartnere glæder mig meget. Agromek har igen vist sig som én samlet messe, hvor man kan se det hele, og hvor man effektivt kommer i dialog med de rette folk. På den måde har messen relevans for alle i branchen – også fordi kvaliteten hos de besøgende er så høj. Jeg vil gerne rose udstillerne for deres engagement og flotte stande, og jeg takker dem samtidig for deres store og loyale opbakning, lyder det fra Sten Andersen, formand, Agromek.

Foto: Agromek/Lars Møller.

Agromek 2024 bød på 14 fyldte messehaller og 556 udstillere. Messen bredte sig over flere end 100.000 kvadratmeter og talte flere end 60 aktiviteter samt et væld af produktnyheder inden for alle messens syv sektorer: “markredskaber”, “traktorer og høstmaskiner”, “kornhåndtering”, “staldmekanisering”, “energi”, “viden & service” og “entreprenør, vej og park”.
Agromek fandt sted i MCH Messecenter Herning 26.-29. november 2024 og blev besøgt af 43.197, herunder 3.833 udenlandske fra 52 lande og 15 officielle delegationer fra 18 forskellige lande.
Næste udgave af messen løber af stablen 24.-27. november 2026.

Seneste nyt fra redaktionen

Danmark i front inden for investeringer og forskning i alternative proteiner

BranchenytForskningFremtidens fødevareproduktionTop24. 06. 2025

En analyse viser, at danske investeringer i alternative proteiner voksede med over 900 procent alene i 2024, og at Danmark samtidig er førende i Europa, når det gælder forskning på området. Men skal førerpositionen fastholdes, kræver det, at finansieringen målrettes bedre – og at samarbejdet mellem [...]

Ny metode til yoghurtproduktion

AktueltForskning24. 06. 2025

Ny forskning fra DTU Fødevareinstituttet kan ændre den måde, fødevareindustrien producerer mælkebaseret yoghurt på - så yoghurten både bliver billigere og mere bæredygtig. Forskere har udviklet en enkel, men effektiv metode, der potentielt kan reducere brugen af dyre bakteriekulturer med 80 pct. [...]

Rigtig god sommer

AktueltBranchenyt24. 06. 2025

Det er tid til sommerferie – og det gælder også FoodprocesFokus.dk, der holder pause i juli måned. Dette er således det sidste nyhedsbrev på denne side af ferien. Vi udkommer igen onsdag den 6. august. Holdet bag FoodprocesFokus ønsker alle en god sommerferie… [...]

Øl brygget på juicerester og øko-boller

Madspildsløsninger24. 06. 2025

Sammen med Frankly Juice, Jalm&B lancerer Husbryggeriet Jacobsen en specialbryg, der er skabt af juicerester og økologiske boller – et innovativt skridt mod at minimere madspild og reducere klimaaftryk. Specialøllen får premiere på Roskilde Festival. Bag den bæredygtige øl står tre [...]

Arla og DMK siger ja til fusion

Navnenyt24. 06. 2025

I april 2025 annoncerede Arla Foods og DMK Group ønske om fusion, og onsdag den 18. juni har begge selskabers repræsentantskaber stemt ja. Nu venter godkendelse fra konkurrencemyndighederne, hvilket ventes afsluttet Q1 2026. Repræsentantskaberne i Arla Foods og DMK Group stemmer ja til at [...]

Ny madspildsløsning forlænger holdbarheden på frugt og grønt

Madspildsløsninger24. 06. 2025

Private husholdninger i Danmark smider hvert år 235.000 ton mad ud. En væsentlig del af madspildet består af frugt og grønt. Men nu er der hjælp at hente, hvis man vil holde sin frugt og grønt frisk i længere tid: Coop introducerer en ny madspildsbold, der forlænger holdbarheden på frugt og [...]

Roadmap for fremtidens fødevarer

AktueltBranchenytFremtidens fødevareproduktionKonferencer og messer18. 06. 2025

150 forskere og eksperter fra hele fødevare-, landbrugs- og bioressourcesektoren samles i København den 23. juni for at give input til et roadmap, som fremover skal sætte retningen for grøn omstilling og øget innovation i hele værdikæden. Det er den fusionerede organisation Food & Bio Cluster [...]

Nyt center for udvikling af fødevareteknologi åbner i Sverige

InnovationNavnenytProcesudstyrProduktionsudstyrTop17. 06. 2025

Tetra Pak har åbnet deres nye Center for Udvikling af Fødevareteknologi i Karlshamn. Her skal pilotanlæg gøre det hurtigere at komme på markedet for producenter med fermenteringsbaserede produkter af høj kvalitet. Tetra Pak Center for Udvikling af Fødevareteknologi er åbnet i Karlshamn, [...]

Live dataovervågning af larveproduktion vil revolutionere insektopdræt

AktueltAutomation og robotterFremtidens fødevareproduktion17. 06. 2025

Insektproduktionssektoren er en hastigt voksende industri, men produktionseffektiviteten og skalerbarheden er udfordret. Et nyt forskningsprojekt vil udvikle smarte overvågnings- og realtidsanalysesystemer til produktion af sort soldaterfluelarver med hjælp fra computervision og AI-teknologier. [...]

Dansk kafferisteri får topkarakter i bæredygtighed

Klima og miljøNavnenyt17. 06. 2025

Med en ny B Corp score på 154,6 point bliver CleverCoffee den højst scorende kaffevirksomhed i hele EU. I en tid hvor virksomheder falder over hinanden, for at fortælle om deres tiltag med bæredygtighed, har en dansk virksomhed formået at skille sig ud, og høster nu international anerkendelse [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Danmark i front inden for investeringer og forskning i alternative proteiner

    24.06.2025

  • Ny metode til yoghurtproduktion

    24.06.2025

  • Rigtig god sommer

    24.06.2025

  • Øl brygget på juicerester og øko-boller

    24.06.2025

  • Arla og DMK siger ja til fusion

    24.06.2025

  • Ny madspildsløsning forlænger holdbarheden på frugt og grønt

    24.06.2025

  • Roadmap for fremtidens fødevarer

    18.06.2025

  • Nyt center for udvikling af fødevareteknologi åbner i Sverige

    17.06.2025

  • Live dataovervågning af larveproduktion vil revolutionere insektopdræt

    17.06.2025

  • Dansk kafferisteri får topkarakter i bæredygtighed

    17.06.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Plus Proces LevnedsMiddelBladet

Annoncering i trykte magasiner:

Plus Proces LevnedsMiddelBladet

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK – 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik