Landmænd i såvel Danmark som i udlandet er begyndt at indrette sig efter højere omkostninger og produktionsbegrænsninger blandt andet som følge af den grønne omstilling. Fremtidige krav til klima og miljø har derfor været medvirkende til højere priser på fødevarer og dermed højere udgifter for forbrugerne.
En ny vurdering af råvaremarkederne og -priserne fra SEGES Innovation viser, at priserne på mælk, grisekød og afgrøder forventes at forbliver høje i 2025 og indikeres fortsat høje i 2026. Prisen er særligt høj for mælk. SEGES Innovation forventer en gennemsnitlig afregningspris over for landmanden for mælk på ca. 4 kroner i 2025. Dermed forventes prisen at tangere rekorden fra 2023.
-Vi har set et niveauskifte i priserne på fødevarer. Priserne steg kraftigt i forbindelse med Covid19 og Ukrainekrigen, men i stedet for at falde tilbage, da forsyningssituationen blev bedre, er priserne forblevet høje. Det skyldes højere omkostninger og usikkerhed i forbindelse med den grønne omstilling. Usikkerheden om de fremtidige vilkår for at drive landbrug dæmper samtidig investeringerne i erhvervet. Resultatet er, at produktionen ikke helt kan følge med forbruget, og derfor stiger priserne, siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef på SEGES Innovation.
De senere år har landbrugets bytteforhold ligget på et relativt højt niveau i forhold til tidligere. Bytteforholdet angiver relationen mellem landmandens salgspriser og prisen på varer og serviceydelser, der købes ind til deres produktion. Særligt har mælkeproducenternes bytteforhold været højt de seneste 3-4 år. Det har været en modvægt til stigende omkostninger og renteudgifter og har understøttet indtjeningen i landbruget i en grad, så det har været muligt at nedbringe landbrugets gæld.
Bytteforholdet har dog ikke været højt nok til at motivere landmændene til at udvide produktionen i samme takt som stigningen i efterspørgslen.
-Implementeringen af den grønne omstilling er rykket helt tæt på landbruget. Der er udsigt til de største reformer i årtier, og det medfører usikkerhed i landbruget. Forbrugerne mærker de manglende investeringer og underforsyningen af markedet i form af højere priser på fødevarer, slutter Klaus Kaiser.
