• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

NavnenytPakke- og fyldemaskiner samt emballageProduktionsudstyr20. 01. 2026 | Helle Friemann Nielsen

Medarbejdertrivsel og fremtidssikring i kartoffelproduktionen

Mantor Nordic har leveret og installeret et komplet udsugningsanlæg hos Fruedal Agro. Projektet er gennemført i tæt samarbejde med den faste partner Jongejans Dust Collectors og er et godt eksempel på, hvordan målrettede tekniske løsninger kan gøre en mærkbar forskel for både arbejdsmiljø, maskiner og den daglige drift.

Foto: Mantor Nordic.

Hos Fruedal Agro har direktør Hans Pedersen stort fokus på at fremtidssikre virksomheden ved at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø. I hans optik bevæger landbruget sig i stigende grad i retning af andre moderne produktionsvirksomheder, hvor arbejdsmiljø, trivsel og stabil drift er afgørende konkurrenceparametre.
I kartoffelproduktionen skal afgrøden følges året rundt – fra pasning af markerne til sortering og pakning, hvor støvbelastningen især opstår. Netop derfor var det vigtigt at finde en løsning, der fungerer stabilt og effektivt i dagligdagen og er med til at skabe basis for en fast stab af medarbejdere.
-Jeg har gennem nogen tid haft fokus på at investere i et komplet udsugningsanlæg for at reducere støv i produktionen, skabe bedre arbejdsforhold og samtidig minimere unødig slitage på maskinerne, fortæller Hans Pedersen.
-Jeg har haft et godt øje til løsningen fra Jongejans. Jeg betragter den som branchens bedste. Valget var derfor forholdsvis let, da jeg samtidig kunne få den gennem Manter Nordic, som jeg i forvejen har et godt samarbejde med, fortsætter han.
Fruedal Agro producerer årligt omkring 15.000 tons læggekartofler, der anvendes til blandt andet pommes frites, mel og chips. Salget til udlandet foregår gennem distributionsselskab UniPatatas, som Fruedal Agro ejer sammen med tre andre aktører. På det danske marked sælges direkte til stivelsesfabrikkerne, som sørger for videre levering til de danske producenter.

Skalerbare løsninger valgt med omtanke
Ud over udsugningsanlægget har Fruedal Agro også et større pakkeanlæg fra Manter Nordic bestående af vægt, pakkelinje og palleteringslinje. Især pakkelinjen har været en ny og mere teknisk kompleks løsning for virksomheden. Derfor har god service været vigtigt.
-Vi har været til stede hver gang, der har været behov for justeringer eller hjælp, og det tætte samarbejde har skabt tryghed i hverdagen, siger adm. direktør Kenneth S. Rasmussen fra Manter Nordic. Samtidig blev både pakkeanlæg og udsugningsanlæg leveret som aftalt, hvilket har været med til at sikre en smidig ibrugtagning uden unødige forsinkelser.
Med de nye anlæg står Fruedal Agro bedre rustet til fremtiden. Løsningerne er samtidigt tænkt skalerbart, så de kan udvides i takt med, at Fruedal Agro udvikler og udbygger deres produktion.

Kilde: Mantor Nordic.

Seneste nyt fra redaktionen

Lille ny københavnsk chokoladeproducent genfortolker træstammen

NavnenytNye føde- og drikkevarerTop03. 03. 2026

Det, der begyndte i små lokaler på Nørrebro, når nu ud til millioner af danskere. Under et halvt år efter sejren ved Irma-prisen på Coops hovedkontor i september 2025 er iværksættervirksomheden Gleans prisvindende træstamme rykket ind i Irmas sortiment, og ud på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen [...]

Hobbybryggere sidestilles med kommercielle bryggerier

AktueltBranchenyt03. 03. 2026

Danske Ølentusiaster advarer om håbløst bureaukrati: Myndighedernes kontrol af håndbryggere truer kreativiteten og fødekæden til fremtidens danske bryggerier. Privatpersoner, der brygger øl som hobby – kaldet håndbryggere – risikerer i stigende grad at blive mødt med samme krav og kontrol som [...]

AI-baseret tilstandsovervågning

AktueltAutomation og robotter03. 03. 2026

Ikke-planlagt nedetid koster hvert år producenter i fødevare- og pharmaindustrien flere milliarder euro. Inaktive proceslinjer medfører produkttab, ekstra rengøring, produktionsforsinkelser, vandspild og potentielle skader på maskiner. Med den AI-baserede løsning til tilstandsovervågning, Clariot [...]

Arla annoncerer største investering nogensinde i ny svensk osteproduktion

Navnenyt03. 03. 2026

Arla investerer 300 millioner euro i ny osteproduktion på mejeriet i Götene, Sverige. Projektet vil udvide kapaciteten betragteligt og skabe nye arbejdspladser og bidrager samtidig til en øget forsyningssikkerhed. Investeringen på mejeriet i Götene afspejler Arlas langsigtede engagement i [...]

Foodexpo byder på stribevis af prestigefyldte fagkonkurrencer

Konferencer og messer03. 03. 2026

Etablerede stjerner såvel som fremtidens talenter viser færdighederne frem på Foodexpo, der blandt mange andre fagkonkurrencer disker op med Årets Kok, Årets Tjener, Årets Elevkonkurrencer og Green Chef International. Nordens største fødevaremesse finder sted i MCH Messecenter Herning 22.-24. marts [...]

Fra lille startup til landsdækkende distribution

InnovationNavnenytNye føde- og drikkevarerTop24. 02. 2026

Den århusianske fødevarevirksomhed Nocla A/S har med en innovativ tilgang til fødevareproduktion skabt en moderne dansk og økologisk fortolkning af en klassisk sojasauce. Produktet hedder Shoyu, og det er Noclas første i detailleddet, der nu - som en del af Irma-vareserien - rykker ind på hylderne i [...]

Innovative iværksættere får investering i Løvens Hule

AktueltInnovationNavnenytNye føde- og drikkevarer24. 02. 2026

15 procent af virksomheden for 400.000 kr. Det var den investering, som to sønderjyske iværksættere fik i den igangværende sæson af Løvens Hule på DR. Pengene skal bruges til at udbrede kendskabet til det eventyr, der begyndte på en terrasse på Sydals for små fire år siden. En del af hemmeligheden [...]

Totalberedskab bør omfatte fødevareforsyning

AktueltBranchenyt24. 02. 2026

Landbrug & Fødevarer ser positivt på det nye totalberedskab og understreger, at fødevareforsyning bør tænkes tydeligt ind som del af Danmarks samlede sikkerhed. Regeringen etablerede i sidste uge et nyt totalberedskab for Danmark. Landbrug & Fødevarer hilser initiativet velkomment og [...]

Tetra Pak udbreder løsning med papirbaseret kartonbarriere til højhastighedspåfyldningslinjer i Asien

NavnenytPakke- og fyldemaskiner samt emballage24. 02. 2026

Tetra Pak introducerer nu virksomhedens innovative papirbaserede barriereteknologi på højhastighedspåfyldningslinjer i Asien. Det sydkoreanske mejeriselskab Maeil Dairies bliver den første producent i verden, der implementerer denne løsning. Milepælen er udtryk for en bredere bevægelse i fødevare- [...]

Manter Nordic gør Fruit Logistica til arbejdsplatform for kundernes projekter

Konferencer og messerNavnenytPakke- og fyldemaskiner samt emballageProduktionsudstyr24. 02. 2026

I starten af februar deltog det dansk-hollandske joint venture Manter Nordic på Fruit Logistica i Berlin, som er en af Europas største internationale messer for frugt, grønt og agro-food teknologi. Det var tre meget intense dage, hvor der var stor interesse for både nye løsninger og konkrete [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Lille ny københavnsk chokoladeproducent genfortolker træstammen

    03.03.2026

  • Hobbybryggere sidestilles med kommercielle bryggerier

    03.03.2026

  • AI-baseret tilstandsovervågning

    03.03.2026

  • Arla annoncerer største investering nogensinde i ny svensk osteproduktion

    03.03.2026

  • Foodexpo byder på stribevis af prestigefyldte fagkonkurrencer

    03.03.2026

  • Fra lille startup til landsdækkende distribution

    24.02.2026

  • Innovative iværksættere får investering i Løvens Hule

    24.02.2026

  • Totalberedskab bør omfatte fødevareforsyning

    24.02.2026

  • Tetra Pak udbreder løsning med papirbaseret kartonbarriere til højhastighedspåfyldningslinjer i Asien

    24.02.2026

  • Manter Nordic gør Fruit Logistica til arbejdsplatform for kundernes projekter

    24.02.2026

Alle nyheder ›

Læs Plus Process gratis online:

Annoncering i Plus Process:

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK – 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik