En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet afslører, at verdens største fødevarevirksomheder fokuserer på klima i deres bæredygtighedsrapporter, mens de mest alvorlige miljøpåvirkninger, som kvælstofforurening og biodiversitetstab, næsten ignoreres. Det kan få store konsekvenser for den grønne omstilling.
Forestil dig en glittet bæredygtighedsrapport fra en global fødevaregigant. Grønne marker, smilende landmænd, løfter om klimaneutralitet. Det ser godt ud. Men bag facaden gemmer sig en ubehagelig sandhed: De største miljøproblemer nævnes knap nok.
Det er konklusionen i en ny videnskabelig artikel fra Aarhus Universitet, offentliggjort i tidsskriftet Ecology and Society. Forskerne har gransket ESG-rapporter fra 51 af verdens største fødevarevirksomheder, og de har fundet et mønster, der kan ændre debatten om landbrugets rolle i klimakrisen.
En massiv skævhed
-Vi ser en massiv skævhed. Klima får al opmærksomhed, mens de planetære grænser, som landbruget overskrider mest, fx kvælstof, fosfor og biodiversitet, stort set er fraværende, siger Niklas Witt fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet; en af studiets hovedforfattere.
Forskerne tog udgangspunkt i de såkaldte planetære grænser, det er naturens ”guidelines” for menneskelig aktivitet. Seks af ni grænser er allerede overskredet, og landbruget er hovedårsagen til flere af dem.
Alligevel viser analysen, at kun én kategori, klima, får plads til kvantitative data i ESG-rapporterne. Biogeokemiske kredsløb, som handler om kvælstof og fosfor, nævnes i blot otte tilfælde.
Når det, der måles, styrer magten
ESG-rapportering er ikke bare kommunikation. Den styrer investeringer, regulering og forbrugertillid.
-Hvis virksomhederne kun rapporterer om klima, risikerer vi, at kapital og politisk fokus går til de forkerte løsninger, mens kvælstofforurening, vandmangel og tab af biodiversitet fortsætter. Det er et klassisk eksempel på ”carbon tunnel vision”. Når alt handler om CO2, overser vi de andre kriser, forklarer Niklas Witt.
Et narrativ, der former fremtiden
Når virksomhederne vælger, hvad de rapporterer, vælger de også, hvad der bliver opfattet som “bæredygtigt”. Det er ikke bare tal, det er magt over fortællingen om fremtidens landbrug.
-Vi risikerer, at den grønne omstilling bliver en grøn illusion, derfor opfordrer vi til planetarisk materialitet, advarer Niklas Witt.
Planetarisk materialitet er en ny tilgang, der betyder, at rapportering skal baseres på videnskabeligt vurderede miljøpåvirkninger.
-Hvis vi vil have en reel bæredygtig omstilling, skal vi starte med at måle det, der betyder mest for planeten, siger Niklas Witt.
Forskningen rejser et ubehageligt spørgsmål: Hvis de største spillere i fødevaresektoren kan definere, hvad ”grøn omstilling” betyder, uden at nævne de største miljøsyndere, hvem sætter så kursen for fremtidens landbrug?
-Det handler ikke kun om rapporter og tal. Det handler om, hvordan vi som samfund forstår bæredygtighed, og hvilke løsninger vi prioriterer. Når virksomhederne vælger at fremhæve klima og ignorere kvælstof, fosfor og biodiversitet, skaber de et narrativ, der kan fastholde status quo. Og det har konsekvenser langt ud over regnskaberne. Vi står midt i en global omstilling, og den bliver styret af fortællinger. Den nuværende form for rapportering giver virksomheder mulighed for at konstruere en fortælling om en bæredygtig fremtid, som afleder fokus fra de mere grundlæggende strukturelle forandringer, der er nødvendige for den grønne omstilling, siger Niklas Witt afslutningsvis.
Hvilke planetære grænser påvirker landbrug?
• Klimaændringer: CO2 og drivhusgasser
• Biosfærens integritet: biodiversitet
• Biogeokemiske kredsløb: kvælstof og fosfor
• Landbrugssystemændringer: skovrydning, arealanvendelse
• Ferskvandsforbrug: vandressourcer
• Nye stoffer: pesticider, kemikalier
Nøgletal fra studiet
• 51 virksomheder analyseret
• 165 disclosures identificeret
• 44 pct. handlede om klima
• Kun fem pct. handlede om kvælstof/fosfor
• Kun klima havde konkrete tal
Kilde: Aarhus Universitet.
