Den danske ingrediensproducent, Ferm Food ApS, har modtaget EU’s autorisation af sin ansøgning, der betyder, at virksomheden nu må afsætte fermenteret, dansk rapskage til fødevarer.
De fleste kender de gule, velduftende rapsmarker, som pryder landskabet i foråret, men de færreste ved, at rapsen frem til den 29. april rent faktisk var forbudt i fødevarer.
Raps dyrkes primært for sine olieholdige frø, der presses til madolie. Og mens man kan dynge panden fuld af rapsolie, er den resterende proteinrige pressekage altså strengt forbudt til fødevarer.
Derfor bliver rapskagen primært brugt til for eksempel foder og i biogas.
For at få en fødevare godkendt af EU’s fødevaresikkerhedsmyndighed, EFSA, skal ansøgeren foretage kliniske forsøg, der nemt løber op i flere millioner kroner og tager år.
Tidligere har én finsk ansøger fået sin forarbejdede version af rapskage godkendt, men autorisationen var så snæver, at den kun kunne bruges til producentens egne finske råvarer og altså ikke til dansk eller anden EU rapskage.
Men nu er der kommet andre boller på suppen.
Fermenteret rapskage er den nye danske proteinkilde
Ferm Food ApS, som er specialiseret i at producere fermenterede ingredienser til fødevareproducenter, har søgt om en udvidelse af EU’s tilladte specifikationer for rapskage, og tirsdag den 29. april, trådte de nye regler i kraft.
Derfor må Ferm Food nu fremstille fermenteret rapskage baseret på danske rapsafgrøder til fødevareindustrien.
Rapskagen indeholder 28-30 procent protein og er et mere lokalt svar på en proteinkilde til fødevarer. Og der er masser af det. Så meget, at fødevareproducenterne og forbrugere kan forsynes i stor skala og til fornuftige priser.
Brancheforeningen for dansk korn og foder, Dakofo, er særdeles begejstrede over den nye EU-tilladelse:
-Vi er verdensmestre i at producere raps i Danmark. Derfor er EU’s udvidelse af den eksisterende autorisation en kæmpe fordel for dansk rapsproduktion og for danske planteproteiner til fødevarer. Tak til Fødevarestyrelsens Novel Food team, der har bidraget med vejledning i processen, udtaler direktør Emil Dalsgaard Hansen fra Dakofo.
En bitter ulempe ved raps er løst
Rapskagen har dog én ulempe. I sin rå udgave indeholder rapsen glukosinolater, der er et stof, som beskytter planten mod skadedyr, bakterier og skimmel. Glukosinolaterne giver frøet dets bitre smag, og har gjort rapskagen svær at bruge i fødevarer.
Men den udfordring har millioner af gavnlige mælkesyrebakterier og solid-state fermentering altså løst.
Når rapskagen fermenteres med mælkesyrebakterier, starter en biologisk proces, hvor nye gavnlige nedbrydningsstoffer fremstilles og uønskede stoffer, herunder den bitre smag, nedbrydes.
Derfor kan Ferm Foods fermenterede rapskage bruges i mange forskellige fødevarer så som i brød, kager, paté, pølser og plantebaserede fødevarer.
Faktisk får rapsen også konserverende evner efter fermentering.
Det betyder, at brug af fermenteret rapskage i for eksempel brød kan forlænge holdbarheden helt naturligt – uden brug af e-numre.
-Clean-label fødevarer har en høj prioritet blandt forbrugerne, og derfor er fermenteret rapskage en oplagt mulighed for at erstatte en række tilsætningsstoffer i fødevarer, og dermed gøre fødevarerne mere naturlige og fri for e-numre, fortæller Ferm Foods grundlægger og CEO, Jens Legarth.
Fermenteret rapskage i brød
Fødevareindustrien har vist stor interesse for fermenteret rapskage.
Hos Vadehavsbageriet i V. Vested nær Ribe, har indehaver Jytte Kruse allerede fermenteret rapskage i flere af sine brød, der sælges som bakeoff til dagligvarehandlen og foodservice.
-Med fermenteret rapskage i brødet kan vi forøge proteinniveauet, forbedre aminosyreprofilen og samtidig forlænge holdbarheden på brødet helt naturligt. I udviklingsafdelingen arbejder vi på endnu flere produkter med denne fantastiske råvare, fortæller Jytte Kruse.
Ifølge Søren Lange, Head of Development hos Ferm Food ApS, bliver 2025 året, hvor rapsen kommer i endnu flere fødevarer:
-Vi har kunder, der har ventet på EU’s autorisation, så de kan gå i gang med udviklingen af nye clean-label og proteinrige produkter. Så jeg er overbevist om, at forbrugerne kan købe endnu flere fødevarer med fermenteret rapskage i løbet af 2025.
Fakta om rapskage
Raps er én af de mest almindelige og proteinrige afgrøder, der dyrkes i Danmark.
I 2022 blev der produceret 894.000 tons raps i Danmark, svarende til omtrent 447.000 tons rapskage eller 75 kilo rapskage per dansker om året.
Rapskagen indeholder hele 28-30 procent protein, er rig på essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan producere, og spækket med mineraler og vitaminer.
Raps er ikke kun en interessant afgrøde i Danmark, men i EU, der tilsammen producerer 19,8 millioner tons om året. Raps er den andenstørste proteinafgrøde i verden efter soja. Derfor kan den gule afgrøde være afgørende for at både Danmark og EU opnår en større selvforsyningsgrad, mere robuste værdikæder og mindre import af soja.
Ferm Food ApS er en dansk producent af fermenterede ingredienser til fødevarer.
Virksomheden udnytter sin patenterede solid-state fermenteringsteknologi på planter, korn og grøntsager til at skabe næringsrige og funktionelle planteingredienser, der er økonomisk bæredygtige for hele værdikæden: Fra gård til gaffel.
EU-kommissionens Novel Food forordning udstikker regler om, at fødevarer, der ikke er anvendt til konsum i nævneværdigt omfang i EU før den 15. maj 1997, ikke må markedsføres uden en EU-autorisation.
Novel Food-reglerne betyder, at blandt andet rapskager ikke må bruges i fødevarer, medmindre de er godkendt, og kun i de angivne mængder og udelukkende i specifikke fødevarekategorier.
Novel Food ansøgninger administreres i Danmark af Fødevarestyrelsen og i EU af det europæiske fødevaresikkerhedsagentur EFSA.
