Der ses stadigt stærkere protektionistiske strømninger i verden og det er bekymrende, at international handel i stigende grad problematiseres og negligeres. I den situation er det en rigtig dårlig ide at spare på det stærke offentligt-private samarbejde, der er bygget op for at få danske fødevarer ud på køkken- og middagsborde i hele verden. Sådan siger Esben Egede Rasmussen, erhvervspolitisk direktør, Mejeriforeningen Bruxelles i dette debatindlæg.
Danmark er en lille åben økonomi og en handelsnation. Et åbent verdensmarked og et velfungerende indre marked i EU er helt afgørende for vores nationaløkonomi og for den danske velfærdsstat. Det er den danske mejeribranche et godt eksempel på.
I 2023 eksporterede Danmark mejeriprodukter for ca. 27 milliarder kroner, hvoraf omkring 45 pct. eksporteres til lande uden for EU.
Forbrugere i hele verden nyder godt af Danmarks sikre, nærende kvalitetsprodukter, som produceres på alt fra mindre mejerier til højteknologiske fabriksanlæg. 80 pct. af al den mælk, der produceres i Danmark, bliver i en eller anden forædlet form til et eksportprodukt. Nogle af vores mindre og mellemstore mejerier eksporterer op mod 95 pct. af deres produktion. Eksport er afgørende for deres forretning og afgørende for beskæftigelsen og livet i mejeriets lokalområde.
EU Kommissionen forventer væsentlige økonomiske gevinster ved at indgå de handelsaftaler, som endnu ikke er trådt i kraft. Disse aftaler inkluderer EU’s aftaler med Australien, Chile, Indien, Indonesien, Malaysia, MERCOSUR (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay), Mexico, New Zealand, Filippinerne og Thailand. Eksporten af EU’s landbrugsprodukter forventes at stige med 27- 38 pct., mens importen stiger med 11-14,5 pct. Mejerisektoren er blandt de sektorer, der drager fordel af øget handel, med forventede eksportstigninger på mellem 40-51 pct. Det viser en betydelig konkurrenceevne for europæiske, herunder danske, mejeriprodukter på verdensmarkedet.
En handelsaftale er kun begyndelsen
Eksporten rummer mange forskellige mejeriprodukter; smør, ost, mælkekonserves, yoghurt og mælkepulver mv. Der er noget for enhver smag og til alle markeder verden over.
Men det er ikke nok at have et fremragende produkt og en handelsaftale for at komme på verdensmarkedet. Udenfor EU kræves der en stærk myndighedsindsats med at forhandle vilkårene om bl.a. fødevaresikkerhed og dyresundhed, stille garantier for kontrolniveauer og udstede certifikater, underskrevet af den nationale kompetente myndighed.
I en tid med geopolitisk uro og en truende handelskrig er der endnu mere brug for folk, der kan det politiske og administrative håndværk, som er afgørende i international handel.
I den nuværende geopolitiske situation har regeringen givet udtryk for, at Danmark skal være mindre afhængig og mindre sårbar i forhold til eksisterende vigtige markeder og i stedet have en stærkere kommerciel tilstedeværelse i fx Afrika.
Det er altid godt at sprede sin risiko, men det er vigtigt at være realistisk i forhold til, hvor meget arbejde og tid det tager at åbne og modne nye markeder. Det kræver stærke handelspolitiske kompetencer og et langt sejt træk af sagsbehandling hos de danske myndigheder, som en helt nødvendig forudsætning for at få danske fødevarer ud på verdensmarkedet. Set over dette års finanslov og forslaget til Finanslov for 2025 skal Fødevareministeriets spare ca. 15 mio. kr. på den eksportindsats, som der i den grad brug for at prioritere, ikke at sætte den i dvale.
Debatindlæg, der er skrevet af Af Esben Egede Rasmussen, erhvervspolitisk direktør, Mejeriforeningen Bruxelles, er bragt i Altinget, den 28. oktober 2024.
Kilde: mejeriforeningen/mejeri.dk.
