Når Automatik 2026 samler den danske automationsbranche i Brøndby Hallen den 8.-10. september, deltager VEGA Danmark med fokus på de udfordringer, som mange virksomheder står overfor i arbejdet med at skabe mere effektive og stabile processer.
På stand B1196 præsenterer VEGA løsninger inden for niveau- og trykmåling samt sensorteknologier, der bidrager til høj nøjagtighed og driftssikkerhed på tværs af procesindustrien. Som en del af messen serverer vi BMO hver morgen fra kl. 08.30 til 09.30, hvor der samtidig vil være mulighed for faglig sparring og uformelle samtaler med vores specialister.
Automatiseringen og digitaliseringen stiller stadig større krav til kvaliteten af de data, som produktions- og procesanlæg bygger deres beslutninger på. Derfor ønsker VEGA at bruge messen som platform for faglig dialog om, hvordan moderne måleteknologi kan understøtte både optimering, dokumentation og bæredygtig drift.
“Automatik er en vigtig mødeplads for industrien. Vi ser frem til at møde både eksisterende kunder og nye samarbejdspartnere for at diskutere konkrete udfordringer og dele erfaringer fra procesindustrien.”
– Michael Schmidt
(Business Development Manager – VEGA Instruments Danmark)
Besøgende kan møde VEGA Danmark på stand B1196 gennem hele messen.


