Verdens første internationale ledelsesstandard for reduktion af madspild, ISO 20001, er nu klar. Standarden, som Dansk Standard har taget initiativ til og ledet udviklingen af, giver virksomheder i hele fødevareværdikæden et konkret værktøj til at spare på råvarerne, sænke deres omkostninger og stå stærkere i et marked, hvor ressourcer bliver dyrere.

En tredjedel af verdens mad går i dag tabt eller spildes. Det er spildte penge og en overset forretningsmulighed. Madspild handler nemlig både om bæredygtighed, konkurrenceevne og bundlinje.
I 2021 tog Dansk Standard initiativ til at udvikle en international ledelsesstandard for madspild. Forslaget fik opbakning fra samtlige medlemslande i den internationale standardiseringsorganisation ISO, og Danmark fik ledelsen af det internationale udvalg med sekretariat placeret hos Dansk Standard. Nu er arbejdet afsluttet, og standarden er klar til at blive taget i brug af virksomheder verden over.
Standarden er international og er et værdifuldt redskab for virksomheder, der vil styrke arbejdet med madspild, imødekomme kommende krav i blandt andet EU og dokumentere indsatsen over for kunder, investorer og andre interessenter.
-Vi spilder enorme mængder spiseklare fødevarer, og det er så trist, når man tænker på alle de ressourcer, der samtidig går tabt gennem hele forsyningskæden. Jeg antager ikke, at det skyldes manglende vilje, men mangel på systematik og ensartede rammer til at måle, veje og rapportere. Dem har vi nu, så det er bare med at komme i gang, for vi er langt bagud i forhold til de mål, der er sat for reduktionen, fortæller Carina Dalager, seniorkonsulent i Dansk Standard og ansvarlig for det internationale standardiseringsarbejde om madspild.
Et stort potentiale også i Danmark
Omfanget af madspild er svært at overse.
Også i Danmark er der et betydeligt potentiale for at hente ressourcer og penge tilbage i værdikæden.
På verdensplan står madspild for 8-10 procent af den samlede drivhusgasudledning; næsten lige så meget som hele den globale transportsektor. Det viser tal fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO.
Og når mad går til spilde, går vand, energi, jord, arbejdskraft og transport også til spilde.
Madspild er tidligere primært blevet fremstillet som et miljø- og klimaproblem. Men det er i lige så høj grad et økonomisk problem i form af tabt indtjening og spildte investeringer for virksomhederne. Derfor ligger der også en forretningsmulighed i at reducere spildet. Virksomheder, der udnytter deres råvarer bedre, sparer penge, styrker deres forsyningssikkerhed og står bedre rustet i konkurrencen.
Netop forsyningssikkerheden er blevet endnu mere aktuel, efter at fødevareområdet i forbindelse med regeringsomdannelsen er flyttet til Erhvervsministeriet. Det er en ændring, der har sat fokus på, hvordan Danmark sikrer sin fødevareforsyning i en tid præget af geopolitisk uro. Jo mindre der går tabt i værdikæden, desto mere robust bliver forsyningen, uden at det kræver øget produktion.
-Det har været en berigelse for både Bureau Veritas og mig at være en del af arbejdsgruppen bag standarden ISO 20001, fortæller Lone Hansen, Market Leader Food & Retail i Bureau Veritas og medlem af udvalget for at reducere madspild.
-Selvom standarden nu er færdigudviklet, fortsætter arbejdet med de tekniske standarder og retningslinjer for målemetoder, som skal gøre den operationel og anvendelig i praksis, fortsætter hun.
For Bureau Veritas har det været særligt meningsfuldt at bidrage til verdens første internationale ledelsesstandard for madspild.
-Vi tror på, at ISO 20001 vil skabe den systematik og struktur, som området længe har manglet, og give virksomheder et anerkendt værktøj til at håndtere madspild som både en bæredygtighedsudfordring og en forretningsmulighed. Vi ser frem til at hjælpe virksomheder verden over med at omsætte standardens krav til praksis gennem certificering og faglig vejledning, siger Lone Hansen videre.
-Det er meget glædeligt at se, at det store arbejde nu bærer frugt, og at kampen mod madspild også kan give virksomhederne en god smag i munden. Madspild er ikke blot en udfordring, der skal løses – det er også en stor forretningsmulighed, som virksomhederne ikke må overse. Det gælder ikke mindst i en urolig verden præget af fortsat høje fødevarepriser og global geopolitisk usikkerhed, tilføjer Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand for Stop Spild Af Mad, som fra starten har bakket op om udarbejdelsen af ISO-standarden.
EU strammer kravene, og standarden er den frivillige manglende brik
Presset stiger fra flere kanter. EU har vedtaget bindende mål for reduktion af madspild, som skal være opfyldt senest 31. december 2030: En reduktion på 10 procent i fødevareforarbejdning og -produktion og en reduktion på 30 procent per indbygger i detailhandel, restauranter, fødevaretjenester og husholdninger i forhold til gennemsnittet for 2021-2023. Samtidig stiller EU’s affaldsdirektiv nye krav til dokumentation.
Standarden er ikke et nyt krav oveni – den er et frivilligt værktøj, som virksomhederne selv kan bruge til at imødekomme kravene til madspild med en anerkendt og struktureret metode. Den er bygget som andre internationale ledelsessystemer og har dermed samme struktur som standarden for kvalitetsledelse, ISO 9001, og standarden for fødevaresikkerhed, ISO 22000.
Virksomheder, der allerede arbejder med kvalitets- eller fødevareledelse, kan derfor bygge videre på deres nuværende systemer uden at starte forfra. Standarden følger den velkendte model for løbende forbedringer og stiller krav til datagrundlag og en systematisk indsats for at finde årsagerne til spildet.
-Der er en klar værdi i at anvende standarden for madspild, ISO 20001, sammen med standarden for fødevaresikkerhed, ISO 22000. Fordi standarderne bygger på de samme ledelsesprincipper, vil virksomheder, der allerede arbejder med ISO 22000, ofte have de nødvendige processer og strukturer på plads til en effektiv implementering af ISO 20001.
Sammen giver de to standarder virksomhederne et stærkt værktøj til både at styrke fødevaresikkerheden og reducere madspild. Hvor ISO 22000 skaber et solidt fundament for sikker håndtering af fødevarer, giver ISO 20001 et systematisk grundlag for at vurdere, hvordan produkter kan udnyttes bedst muligt frem for at blive kasseret, siger Lonny Hallberg, team leader i Force Technology og medlem af arbejdsgruppen for fødevaresikkerhed.
Samtidig åbner standarden for certificering, så virksomheder, der ønsker det, kan dokumentere deres indsats i konkurrencen om kunder og udbud.
For virksomheder på eksportmarkederne kan en certificering fungere som en anerkendt ”license to trade” på linje med den, mange allerede kender fra fødevaresikkerhed.
Kilde: Dansk Standard.

