• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

InnovationNavnenytTop20. 05. 2025 | Helle Friemann Nielsen

AI-baseret system skal nudge til at spise grønnere og mere bæredygtigt


Forskere fra SDU, AU og KU vil udvikle en kunstig intelligens, der kan få forbrugere til at smide sundere og mere bæredygtige dagligvarer i deres indkøbskurve, når de handler online.

Foto: freepik.com.

Hvis du bruger Netflix, Spotify eller TikTok, kender du også til den anbefalelsesalgoritme, som baseret på dine præferencer og din tidligere adfærd kommer med forslag til, hvad du nu skal se eller høre.
For virksomhederne bag er det en genial måde at få folk til at bruge mere tid på deres tjeneste og på den måde tjene flere penge.
Men hvad nu hvis man kunne lave noget lignende til onlinesupermarkeder, ikke for at øge profitten, men for at få forbrugerne til at handle mere bæredygtigt?
Det er tanken bag forskningsprojektet Nudge2Green.
Forskere inden for software, adfærdspsykologi og bæredygtighed fra SDU, AU og KU er gået sammen med Food Organization of Denmark og firmaet Heco et al for at udvikle en kunstig intelligens, der kan nudge folk til at vælge sundere og mere bæredygtige fødevare, når de handler online.
-Vi vil gerne vise, at kunstig intelligens kan bruges til mere og andet end bare at sælge flere varer. Den kan også bruges til at gavne samfundet ved at få os alle sammen til at vælge nogle grønnere og sundere fødevarer i supermarkedet, siger Mahyar T. Moghaddam, der er lektor i software engineering på Syddansk Universitet og leder af projektet.
-Og det skal ikke være med tvang, men med små skub, anbefalinger og information.

Fra kvittering til anbefaling
Projektet tager udgangspunkt i Optius.app, der er udviklet af Heco et al.
Det er en app, som allerede er udbredt, og som hjælper brugerne med at få et overblik over deres dagligvareforbrug. Ideen er, at appen skal videreudvikles, så den ved hjælp af data om den enkelte bruger og om produkterne kan skubbe forbruget i en mere grøn retning.
-Fremtiden ligger i ubesværet og let at forvandle alle de elektroniske kvitteringer fra dine daglivareindkøb til smartere forbrugsvalg. Det er lige præcis, hvad vi bygger med Optius.app, siger Benjamin Heco, Managing Partner i Heco et al.
Fx skal appen baseret på dine personlige præferencer kunne foreslå alternativer til klimatunge fødevarer som kød og mejeriprodukter eller usund og ultraforarbejdet mad. Det kunne også være, at den med mærkater, påmindelser eller pop-up-vinduer kan gøre opmærksom på klimaaftrykket og sundhedseffekten af forskellige fødevarer.
-Det store arbejde ligger først og fremmest i at få indsamlet en masse data. Der findes ikke i forvejen en stor database over fødevarer og deres klimaaftryk, ernæringsværdi og indhold af skadelig kemi, så det skal vi selv skabe. Dernæst skal vi prøvekøre applikationen og indsamle data om, hvilke typer af nudging der virker bedst, siger Mahyar T. Moghaddam.

Nye muligheder
Det bliver forskerne fra SDU, i samarbejde med Heco et al., som har ansvaret for at udvikle den algoritme, der skal drive det AI-baserede nudging-system.
Forskerne ved Aarhus Universitet (AU) står for at designe projektets nudging-strategier med afsæt i den nyeste adfærdsvidenskab.
-Madindkøb er under forandring, efterhånden som forbrugerne benytter flere forskellige kanaler, og der kommer flere digitale indkøbshjælpemidler til. Det giver os nye muligheder for at nudge forbrugerne til at træffe mere bæredygtige valg. I Nudge2Green-projektet vil vi udvikle og teste et værktøj, der fremmer bæredygtige valg – et værktøj, der er state-of-the-art og bygger på en grundig forståelse af forbrugernes madvalg, siger professor Klaus G. Grunert fra Aarhus Universitet.
På Københavns Universitet (KU) vil forskerne lave livscyklusvurderinger for at levere det omfattende datasæt om fødevarers miljøpåvirkning.
-Vi bidrager med livscyklusvurderinger af fødevarer og understøtter dermed bestræbelserne på at nudge forbrugere mod mere bæredygtige madvalg, siger Marianne Thomsen, professor i Bæredygtighedsvurdering ved Københavns Universitet.
Ude i industrien vil Food Organization of Denmark hjælpe med at sikre, at projektets resultater omsættes til handlingsorienteret indsigt for virksomheder i den danske fødevarebranche.
-Mange fødevarevirksomheder er generelt interesserede i at arbejde med sundhed og bæredygtighed. Men de har brug for solide, velafprøvede metoder for at sikre salget, hvis de skal skabe reel fremdrift. Vi ser frem til at bidrage med viden til den danske fødevarebranche, der giver resultater, siger Gyda Marie Bay, chef for bæredygtig og sund mad i Food Organization of Denmark.

Projektet løber over de næste to år (2025-2027) og støttes af AgriFoodTure Partnerskabet, finansieret af Innovationsfonden og EU.

Seneste nyt fra redaktionen

Forskere er lykkedes med at gøre sukkerpulp til superfood

ForskningFremtidens fødevareproduktionTop05. 08. 2025

I det afsluttede projekt Mycoprotein har forskerne fra Københavns Universitet fundet en metode til at omdanne restproduktet fra sukkerproduktion - pulp - til et spiseligt og proteinrigt produkt ved hjælp af svampe og fermentering. Sukker har siden 1960’erne været brugt som næringskilden til [...]

Biosolutions skal spire og gro i Europa

AktueltBranchenytFremtidens fødevareproduktionKonferencer og messer05. 08. 2025

Nye innovative biologiske løsninger skal både på tallerkenen og på dagsordenen. Sådan lyder budskabet fra Dansk Industri efter en middag i juli for EU’s erhvervsministre, EU-kommissær Stéphane Séjourné og chefen for Den Europæiske Investeringsbank, Nadia Calviño i Industriens Hus. Fokus var på, [...]

Brancheforening: Kaffeafgiften skal afskaffes

AktueltBranchenyt05. 08. 2025

Kaffeafgiften fra 1930 har overlevet sin relevans. I dag skaber den unødvendigt bureaukrati for virksomheder og myndigheder, hæmmer vækst og konkurrencekraft – og rammer socialt skævt. Det mener Brancheforeningen for Kaffe og Te (BKT), som nu går i offensiven for at få afgiften fjernet. -Vi [...]

Millionordre fra tysk mejerikunde

Navnenyt05. 08. 2025

Aktivitetsniveauet i Tyskland er derfor øget betydeligt igennem de første måneder af 2025, hvilket afspejles i en større interesse for Q-Interline A/S’ analysesystemer i flere brancher indenfor fødevare- og mejerisektoren, som virksomhedens medarbejder i Tyskland i en årrække har bearbejdet [...]

Salg af kinesisk fabrik gennemført

Navnenyt05. 08. 2025

I slutningen af februar underskrev Danish Crown en betinget aftale om salg af forædlingsfabrikken i Pinghu uden for Shanghai. Betingelserne er nu opfyldt, og fabrikken er overdraget til den nye ejer. Køberen er et selskab ejet af den kinesiske fødevaregigant Cofco, som har overtaget fabrikken med [...]

Bagerikæde leverer historisk driftsresultat

Navnenyt05. 08. 2025

Regnskabet for Emmerys er blevet offentliggjort og viser et flot resultat, der især er opnået på baggrund af flere gæster i butikkerne – og på trods af høje renteomkostninger og store investeringer skaber kæden stadig overskud på bundlinjen. Med en bruttofortjeneste på 102,2 millioner kroner og [...]

Globalt topmøde for is-producenter i Aarhus

InnovationKonferencer og messerNye føde- og drikkevarer05. 08. 2025

I begyndelsen af juni mødtes godt 100 deltagere fra 35 lande på Tetra Paks udviklingscenter i Aarhus til Ice Cream Summit med fokus på isproduktion. Her handlede det om nye forbruger-tendenser, teknologisk udvikling og bæredygtighed i forbindelse med produkter og produktion Is er for mange en [...]

Danmark i front inden for investeringer og forskning i alternative proteiner

BranchenytForskningFremtidens fødevareproduktionTop24. 06. 2025

En analyse viser, at danske investeringer i alternative proteiner voksede med over 900 procent alene i 2024, og at Danmark samtidig er førende i Europa, når det gælder forskning på området. Men skal førerpositionen fastholdes, kræver det, at finansieringen målrettes bedre – og at samarbejdet mellem [...]

Ny metode til yoghurtproduktion

AktueltForskning24. 06. 2025

Ny forskning fra DTU Fødevareinstituttet kan ændre den måde, fødevareindustrien producerer mælkebaseret yoghurt på - så yoghurten både bliver billigere og mere bæredygtig. Forskere har udviklet en enkel, men effektiv metode, der potentielt kan reducere brugen af dyre bakteriekulturer med 80 pct. [...]

Rigtig god sommer

AktueltBranchenyt24. 06. 2025

Det er tid til sommerferie – og det gælder også FoodprocesFokus.dk, der holder pause i juli måned. Dette er således det sidste nyhedsbrev på denne side af ferien. Vi udkommer igen onsdag den 6. august. Holdet bag FoodprocesFokus ønsker alle en god sommerferie… [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Forskere er lykkedes med at gøre sukkerpulp til superfood

    05.08.2025

  • Biosolutions skal spire og gro i Europa

    05.08.2025

  • Brancheforening: Kaffeafgiften skal afskaffes

    05.08.2025

  • Millionordre fra tysk mejerikunde

    05.08.2025

  • Salg af kinesisk fabrik gennemført

    05.08.2025

  • Bagerikæde leverer historisk driftsresultat

    05.08.2025

  • Globalt topmøde for is-producenter i Aarhus

    05.08.2025

  • Danmark i front inden for investeringer og forskning i alternative proteiner

    24.06.2025

  • Ny metode til yoghurtproduktion

    24.06.2025

  • Rigtig god sommer

    24.06.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Plus Proces LevnedsMiddelBladet

Annoncering i trykte magasiner:

Plus Proces LevnedsMiddelBladet

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK – 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik