• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

AktueltForskningHygiejne og fødevaresikkerhedLaboratorieteknik13. 02. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Nye teknologier skal skabe bedre indsigt i fødevarers PFAS-niveau

AktueltForskningHygiejne og fødevaresikkerhedLaboratorieteknik13. 02. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Det skal være nemmere, hurtigere og billigere at teste PFAS-niveauet i fødevarer. Projektet PFAS Detect vil med 12 mio. kr. i tilsagn fra GUDP udvikle tre nye måleinstrumenter, der nemt, hurtigt og billigt kan analysere fødevarers indhold af PFAS-stoffer.

Da Fødevarestyrelsen i efteråret 2021 offentliggjorde resultaterne af PFAS-prøver fra kødkvæg på Korsør-egnen, var det meste af Danmark ved at kløjes i middags-medaljonen.
I forlængelse af undersøgelsen advarerede styrelsen mod en sundhedsrisiko ved at spise det pågældende oksekød fra Korsør, der markant overskred grænseværdien for PFAS-stoffer i fødevarer.
Undersøgelsen trak store overskrifter i de nationale medier, og skabte for alvor bevidsthed i befolkningen om de skadelige effekter ved for høj indtagelse af PFAS. Mange spurgte sig selv, om man med sindsro kunne indtage fødevarer uden risiko for PFAS-kontaminering.
Men på trods af det kritisk høje PFAS-niveau i køerne ved Korsør, er der dog grund til at slå koldt vand i blodet.
Fødevarestyrelsen, der rutinemæssigt har udført kontroller for PFAS siden 2011, meddeler, at man generelt kun har fundet PFAS i små mængder i fødevarer, bortset fra ét tilfælde hvor PFAS-niveauet i økologiske æg oversteg grænseværdien. Her var årsagen brug af en forhøjet andel af fiskemel i hønsefoderet.
Men selvom Fødevarestyrelsen overvåger PFAS i fødevarer, kan der forekomme små lokale udsving, som i tilfældet fra Korsør, ligesom rutinemæssige stikprøvekontroller ikke nødvendigvis fanger alle tilfælde.
Samtidig presser Danmark, og fødevareminister Jacob Jensen, på for at opstille lavere fælles EU-grænseværdier for PFAS-niveauer i fødevarer, end der pt. er gældende.

Øget behov for kontrol
Det store fokus på PFAS kan i fremtiden medføre et øget behov for kontrol og testning af PFAS-niveauer i fødevarer, vand og landbrugsjord. Udfordringen er imidlertid, at de analysemuligheder, vi i dag står med, både er besværlige, langsommelige og omkostningstunge.
Derfor har GUDP givet tilsagn om projekttilskud på 12 mio. kr. til projektet PFAS Detect, der vil udvikle nye analyseværktøjer til brug i fødevareindustrien. Om baggrunden for projektet fortæller chef for forskning og udvikling hos Pisco ApS og projektleder for PFAS Detect Jacob Højgaard:
-Problemet med de analysemetoder, vi har i dag, er, at man ikke kan få svar på en prøve med det samme. Når man har taget en prøve på fødevaren, skal den sendes ind til et laboratorie, der har specialiseret personale og udstyr til rådighed. Den proces strækker sig typisk over to uger. Sælger man friske fødevarer, er det ikke holdbart. Dertil er det dyrt at teste PFAS-niveauet i fødevarer, siger han.
Projektet PFAS Detect vil derfor udvikle analyseværktøjer, der ikke kræver et laboratorie eller specialiseret personale, men som derimod kan betjenes uden større instruktion, og give svar på prøven med det samme.

Udvikling af tre nye modeller
For at de nye analyseværktøjer rammer fødevaresektoren bredest muligt, vil PFAS Detect udvikle tre forskellige måleinstrumenter:
-Vi udvikler tre forskellige måleinstrumenter til at måle PFAS i fødevarer. Det som kommer til at adskille instrumenterne, er henholdsvis salgspris, detektionsgrænse og brugeranvendelighed, fortæller Jacob Højgaard videre og fortsætter:
-Det første måleinstrument minder, lidt populært sagt, om corona-quick-testen, og kan give et kvalitativt enten/eller-svar. Forstået på den måde, at måleinstrumentet vil påvise PFAS, hvis niveauet er over en vis tærskelværdi.
PFAS-quick-testen kan således ikke angive, hvor højt PFAS-niveauet er – blot om det er over eller under en forudbestemt tærskelværdi. Quick-testen vil være den mest brugervenlige og billigste model, og er som udgangspunkt beregnet til at måle PFAS i vand, men projektet forventer, at den kan optimeres til at påvise andre prøvematricer.
-Det andet måleinstrument, PFAS-laboratorie-testen, kan bruges til at udføre en kvantitativ måling af PFAS-niveauet med samme høje præcision, som man kan i et traditionelt analyselaboratorie. Den kræver lidt større instruktion at bruge, uden at man dog har brug for en bioanalytisk uddannelse, fortæller han.
Selvom PFAS-laboratorie-testen kan give det samme svar, som kan frembringes via en laboratorieprøve, er den væsentlige fordel ved måleinstrumentet, at det kan give svar på PFAS-analysen inden for kort tid.
Dermed er der tale om en betydelig forbedring i forhold til den nuværende løsning, der kan strække sig over to uger.
Det tredje og sidste måleinstrument, PFAS-håndholdt-testen, er en håndholdt videreudvikling af PFAS-laboratorie-testen, og dermed også et kvantitativt måleinstrument. Måleinstrumentet er ikke nær så præcis som laboratorie-testen, men til gengæld nemmere at anvende, og så kan det give svar med det samme.

Oplagte aftagere
PFAS Detect forventer at kunne udbrede de tre måleinstrumenter til store dele af fødevaresektoren i Danmark, og nævner selv som oplagte aftagere, landbruget, fiskeri og akvakultursektoren samt forarbejdningsindustrien.
Selvom der i dag ikke er omfattende krav til, at fødevareproducenter tester fødevarerne for PFAS-niveauet, så nævner Jacob Højgaard, som en fremtidig mulighed, at det kan ændre sig:
-Hvad er lovgivningen i fremtiden? Vi ved det ikke, men måske skal producenter til selv at måle. Lige nu skal de ikke, men de har heller ikke en praktisk teknologi til egenkontrol. Hvis teknologien er der, kan det jo godt være, at man vil stille et sådan krav til producenterne i fremtiden.

PFAS Detect er opstartet i 2023 og løber frem til midten af 2026.

Fakta om PFAS
Betegnelsen PFAS dækker over 12.000 forskellige kemiske stoffer. Fælles for dem er, at de er kemiske forbindelse med organisk bundet fluor. PFAS-stoffer anvendes i mange forbrugerprodukter, da stofferne bl.a. har gode vand-, fedt- og smudsafvisende egenskaber.
PFAS-stoffer er svære at nedbryde i miljøet og ophobes igennem fødekæden. Det bedste råd for at undgå for højt indtag af PFAS-stoffer er at spise varieret.
Anvendelse af fluorstoffer i pap, mad- og bagepapir blev forbudt i Danmark fra 1. juli 2020.

Skrevet i: Aktuelt, Forskning, Hygiejne og fødevaresikkerhed, Laboratorieteknik

Seneste nyt fra redaktionen

Ældgammel teknik kan ændre kedelig smag i bønner

ForskningTop26. 10. 2026

Hestebønner er en klimavenlig proteinkilde, men smagen er en barriere for, at vi vælger dem til. Nu viser forskere fra Københavns Universitet, hvordan fermentering kan bane vejen for både bedre smag, højere kvalitet og flere sunde egenskaber i bønnerne. Den er rig på protein og dyrkes let i [...]

Avanceret madlavning i bronzealderens Syrien

AktueltForskning26. 10. 2026

Ny forskning fra Nationalmuseet viser et avanceret køkken i oldtidens Syrien for 4500 år siden med brug af to forskellige grydetyper og en række ingredienser som ged, frugt, gazelle - og harpiks som krydderi. For første gang kan forskere nu pege på, hvad der var i gryderne i oldtidsbyen Hama [...]

Elektronisk næse mod madspild

AktueltMadspildsløsningerProcesudstyr26. 10. 2026

Det tysk-danske Interreg-projekt ”Precise” har udviklet en elektronisk næse, der skal kunne bestemme friskheden af kød og fisk objektivt og i realtid. Apparatet måler biomarkører for fordærv og kan bidrage til at reducere madspild og udnytte ressourcerne mere effektivt. På verdensplan bliver [...]

Nye kræfter skal sætte fart på fødevaresektorens grønne omstilling

BranchenytNavnenyt26. 10. 2026

Med ny formand, fire nye og tre genudpegede profiler får GUDP’s bestyrelse både friske perspektiver og solid erfaring til at styrke grøn innovation og konkurrencekraft i dansk fødevareproduktion. Fem nye medlemmer indtræder i bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP. De [...]

Svenske Axelent Group køber NTF fra Støvring

Hygiejne og fødevaresikkerhedNavnenyt26. 10. 2026

Kombinationen samler svenske Axelents globale platform inden for maskinafskærmning med NTF’s specialistkompetencer inden for rustfri og hygiejniske løsninger til fødevare-, drikkevare- og pharmaindustrien. Opkøbet sker for at accelerere global vækst inden for rustfri og hygiejniske [...]

Udforsk fremtidens fødevareteknologi på FoodTech 2026

Konferencer og messerTop20. 10. 2026

Nu er ventetiden endelig forbi - for i denne uge afholdes FoodTech 2026 - Nordens førende destination for fremtidens fødevareteknologi. Her samles fødevareindustrien til tre dage med produktnyheder, viden og netværk. Udover de 265+ udstillere, der står klar til at præsentere den nyeste teknologi, [...]

Vand- og energioptimeringseksperter samles i Herning

AktueltKonferencer og messerVand- og energibesparende teknologier20. 10. 2026

Energieffektivitet i fødevareproduktionen og reduktion af vandforbruget kommer i fokus på FoodTechs Water & Energy-område, der byder på et informativt sceneprogram med en lang række eksperter. Førende eksperter inden for vand og energi står klar til at indtage Water & Energy Stage på [...]

Plastindustrien udvider konference til to dage

AktueltKonferencer og messerPakke- og fyldemaskiner samt emballage20. 10. 2026

Lovgivningsmæssigt sker der meget på emballageområdet i disse år, og derfor har Plastindustrien valgt at fordoble sit faglige program på FoodTech fra én dag til to dage. Mens Plastindustrien tidligere har afholdt en endagskonference på FoodTech, udvider brancheforeningen i år konceptet til to [...]

Amcor præsenterer sin ekspertise inden for emballage til fødevarer og drikkevarer

Konferencer og messerNavnenytPakke- og fyldemaskiner samt emballage20. 10. 2026

Amcor, der er førende globalt inden for udvikling og produktion af emballageløsninger, vil på FoodTech 2026 præsentere sit brede produktsortiment til fødevare- og drikkevaresektoren. På messen præsenterer Amcor emballageløsninger, der er designet til at understøtte funktionalitet, bæredygtighed og [...]

Højeste udmærkelse for andet år i træk

Navnenyt20. 10. 2026

Tetra Pak har modtaget EcoVadis’ højeste udmærkelse, Platinum, for andet år i træk. Virksomheden har forbedret sin samlede score til 87 ud af 100 point mod 85 året før og placerer sig dermed blandt den bedste ene procent af de mere end 150.000 virksomheder, som EcoVadis har vurderet på [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Ældgammel teknik kan ændre kedelig smag i bønner

    26.10.2026

  • Avanceret madlavning i bronzealderens Syrien

    26.10.2026

  • Elektronisk næse mod madspild

    26.10.2026

  • Nye kræfter skal sætte fart på fødevaresektorens grønne omstilling

    26.10.2026

  • Svenske Axelent Group køber NTF fra Støvring

    26.10.2026

  • Udforsk fremtidens fødevareteknologi på FoodTech 2026

    20.10.2026

  • Vand- og energioptimeringseksperter samles i Herning

    20.10.2026

  • Plastindustrien udvider konference til to dage

    20.10.2026

  • Amcor præsenterer sin ekspertise inden for emballage til fødevarer og drikkevarer

    20.10.2026

  • Højeste udmærkelse for andet år i træk

    20.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Plus Process gratis online:

Annoncering i Plus Process:

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK – 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}