Ny undersøgelse fra Teknologisk Institut viser, at fermenterede sidestrømme kan hæmme væksten af sporedannende bakterier i andre retter. Metoden bruger sidestrømme fra grøntsags- og svampeproduktion, der ellers går til spilde – og kan give fødevareproducenter et naturligt alternativ til kemiske konserveringsmidler.
Hvert år går store mængder grøntsager og svampe til spilde i produktionen, fordi de ikke lever op til kravene til et færdigt produkt. I projektet PlanteFerm har Teknologisk Institut sammen med Tvedemose Ingredients undersøgt, om disse rester kan få en ny funktion: som naturligt konserveringsmiddel i helt andre fødevarer.
Projektet er støttet af Fonden for Plantebaserede Fødevarer, Plantefonden samt Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Metoden er fermentering, som er en af de ældste konserveringsteknikker, der findes.
Mikroorganismer omdanner det naturlige sukker i grøntsagerne til blandt andet mælkesyre, som sænker pH-værdien og gør miljøet surt og dermed uattraktivt for fordærvende og sygdomsfremkaldende bakterier.
-Vi har længe vidst, at fermentering kan gøre grøntsagen selv mere holdbar. Det nye er, at vi nu har undersøgt, om den samme naturlige proces kan bruges til at beskytte helt andre fødevarer, siger Anette Granly Koch, ph.d. og faglig leder på Teknologisk Institut.
Testes som ingrediens
I PlanteFerm er den effekt taget et skridt videre: I stedet for kun at fermentere grøntsagen for dens egen skyld, fermenteres sidestrømme fra produktion af gulerødder, rødbeder, hvidkål, løg og svampe, hvorefter de testes som ingrediens i andre produkter.
I projektets laboratorietests er en række fermenterede grøntsager og svampe blevet undersøgt for deres evne til at bekæmpe bakterier som for eksempel Bacillus cereus, en bakterie der kan give madforgiftning, Clostridium botulinum, som kan forårsage den alvorlige forgiftning botulisme samt Listeria monocytogenes, kendt som listeriabakterien.
Fermenterede svampe viste sig særligt effektive over for Bacillus cereus i gryderetter, mens virkningen over for Clostridium botulinum varierede. Forskerne peger derfor på, at der er behov for yderligere optimering, før metoden kan bruges bredt mod den bakterie.
Fermenterede gulerødder viste desuden en hæmmende effekt over for listeriabakterien og kunne samtidig bremse væksten af den naturlige baggrundsflora i coleslaw.
Dobbelt potentiale
Projektet har også undersøgt, hvor meget af det fermenterede grøntsagsprodukt, et såkaldt fermentat, der kan tilsættes en fødevare, uden at det går ud over smag, kvalitet eller økonomien i produktionen.
Resultaterne peger på et dobbelt potentiale. Sidestrømme fra grøntsags- og svampeproduktion, der i dag har begrænset værdi, kan blive til funktionelle ingredienser, samtidig med at fødevareproducenter får et naturligt redskab til at forlænge holdbarheden og styrke fødevaresikkerheden i deres produkter.
-Vi kan nu dokumentere, at fermenterede sidestrømme faktisk virker mod nogle af de bakterier, der bekymrer fødevareproducenterne mest. Det åbner et reelt potentiale for at gøre plantebaserede produkter mere holdbare, uden at man behøver ty til kemiske konserveringsmidler, siger Anette Granly Koch afslutningsvis.
• Projektnavn: PlanteFerm (Plantefermentater for bedre holdbarhed og fødevaresikkerhed af salater og gryderetter)
• Samarbejde mellem Tvedemose Ingredients og Teknologisk Institut
• Støttet af Fonden for Plantebaserede Fødevarer, Plantefonden samt Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet
• Projektet har fermenteret sidestrømme fra produktion af gulerødder, rødbeder, hvidkål, løg og svampe
• Fermentaterne er testet i laboratoriet og efterfølgende afprøvet i coleslaw og gryderetter.
Kilde: Teknologisk Institut.
