• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

BranchenytForskningTop05. 11. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Omstillingen til plantebaserede alternativer går langsomt

BranchenytForskningTop05. 11. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Plantebaserede alternativer til kød, fisk og mejeriprodukter bliver kun brugt i et begrænset omfang – og samlet spiller de endnu ikke en væsentlig rolle i danskernes kost. Samtidig sætter folk spørgsmålstegn ved, om de plantebaserede alternativer er sunde og klimavenlige. Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet.

Foto: freepik.com.

I alt 23 pct. af danskerne bruger et plantebaseret alternativ til kød, fisk eller mejeriprodukter inden for en uge. Tallet omfatter, hvis de adspurgte har spist et plantebaseret alternativ som et hovedmåltid, brugt det som protein-delen af et måltid eller som erstatning for et mejeriprodukt – fx som plantedrik i kaffe eller te. Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet.
-Det kommer bag på mig, hvor lidt borgerne har taget de plantebaserede alternativer til sig, og det understreger, at: Ja, en kost-omstilling er i gang – men det går langsomt. Data viser, at den ernæringsmæssige betydning af de plantebaserede alternativer er lav, for de fylder så lidt i vores kost, siger seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet, Sisse Fagt.
Plantebaserede drikke i kaffe og te er den mest udbredte brug af plantebaserede alternativer.
Undersøgelsen omfatter 1.391 voksne i alderen 18-80 år, som har ført kostdagbog og deltaget i et personligt interview.

Skepsis overfor sundhed og klimavenlighed
Undersøgelsen viser også, at danskerne opfatter de plantebaserede alternativer som nemme at gå til.
-Det kan være en let måde at komme til at spise mere plantebaseret på – det er convenience. Men folk sætter samtidig spørgsmålstegn ved, om de plantebaserede alternativer er sunde og klimavenlige, fortæller forsker Mette Rosenlund Sørensen fra DTU Fødevareinstituttet.
Forbrugerne er opmærksomme på, at der ikke er tale om råvarer, men om forarbejdede fødevarer.
-Når man ser på den ofte lange ingrediensliste, så ved folk godt, at det koster noget på klima-kontoen at forarbejde produkterne. Og det har de også ret i. Hvis vi sammenligner grøntsager med kød, er der et spænd fra den mindst CO2-belastende grøntsag til det mest CO2-belastende kød, og her vil de plantebaserede alternativer typisk ligge i den høje ende af grøntsagsspektret, men altså stadig være mere klimavenlige end kød, forklarer Sisse Fagt.

De hyppigste brugere af plantebaserede alternativer er yngre kvinder
Undersøgelsen viser, at kvinder mellem 18-49 år er mere tilbøjelige til at bruge plantebaserede alternativer end andre.
Den viser også, at brugerne af plantebaserede alternativer generelt spiser lidt sundere i forhold til ”De officielle Kostråd”, da de har et højere indhold af frugt, grøntsager, bælgfrugter, nødder, frø og kornprodukter samt et lavere indhold af rødt kød og mejeriprodukter i kosten. Det betyder også, at de har et lidt højere indhold af kostfibre, folat, E- og C-vitamin samt magnesium sammenlignet med gruppen, som ikke bruger plantebaserede alternativer. Gruppen som ikke bruger plantebaserede alternativer har til gengæld et højere indhold af protein og B12, og til dels også et højere indhold af zink, A- og D-vitamin, niacin og riboflavin i kosten.

De plantebaserede alternativer bruges efter hensigten
Når fødevareproducenter ønsker at lave plantebaserede alternativer til kød, fisk og mejeriprodukter, kan de blive beriget med de vitaminer og mineraler, som er i det produkt, de er et alternativ for – dog undtaget de økologiske udgaver, som ikke må beriges.
Berigelse kræver en risikovurdering, som DTU Fødevareinstituttet leverer til Fødevarestyrelsen, hvilket også er baggrunden for undersøgelsen. Når forskerne skal lave en risikovurdering, er det bl.a. vigtigt for dem at vide, hvordan befolkningen bruger de plantebaserede alternativer.
-Generelt bruger borgerne de plantebaserede alternativer, som de var tiltænkt, og det betyder noget for ernæringen. Hvis man fx spiser dobbelt så meget af et kødalternativ, som du ville have spist af kødet, kan det måske blive uhensigtsmæssigt set ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt, men det er altså ikke tilfældet her, siger Anja Biltoft-Jensen, seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet.
Deltagerne i undersøgelsen oplyste, at de indtog de plantebaserede alternativer i nogenlunde samme mængder som de produkter, de erstatter. Resultaterne tyder ikke på, at de plantebaserede alternativer fx erstatter frugt, grøntsager, bælgfrugter, nødder, frø og kornprodukter i kosten.
Ingen i undersøgelsen brugte plantebaserede fiskealternativer.

Fakta om plantebaserede alternativer
Plantebaserede alternativer til kød, fisk og mejeriprodukter er produkter, som er baseret på planter, men efterligner smag, tekstur og egenskaber ved traditionelle kød-, fisk- og mejeriprodukter.
Alternativerne er rettet mod fx vegetarer, veganere og personer, der gerne vil nedsætte deres forbrug af animalske produkter. Plantealternativer til kød består mest af alternativer til hakket fars, for-formede bøffer, nuggets, schnitzel, pålæg, pølser, falafler og tofu. Plantealternativer til mejeriprodukter omfatter bl.a. plantedrikke, syrnede plantedrikke og plantebaserede oste.
Salget af plantebaserede alternativer, herunder plantedrikke, er steget i de senere år, men stigningen kommer fra et lavt udgangspunkt. I 2009 udgjorde salget af plantedrikke ifølge data fra Euromonitor 0,8 liter per person per år, hvilket i 2023 var steget til 3,1 liter per person per år – dvs. en stigning på 288 pct. Data fra Euromonitor viser, at salget af kød- og fiskealternativer i 2016 udgjorde 0,3 kg per person per år, og i 2023 0,9 kg per person per år, hvilket er en stigning på 300 pct.

Fakta om data i undersøgelsen
Undersøgelsen er lavet for Fødevarestyrelsen på baggrund af data indsamlet i første halvdel af Den Nationale Undersøgelse af Danskernes Kost og Fysiske Aktivitet 2021-2024 (DANSDA). Den indeholder data fra 4. kvartal i 2021 til og med 3. kvartal i 2022.
Undersøgelsen består af to dele – en omfattende analyse af den ernæringsmæssige betydning af indtaget af plantebaserede alternativer til kød og mejeriprodukter i løbet af en uge – samt en interviewbaseret analyse af 16 deltageres brug af plantebaserede alternativer, og hvordan deltagerne vurderer produkterne. Undersøgelsen omfatter 1.391 voksne i alderen 18-80 år, som har ført kostdagbog og deltaget i et personligt interview.
DANSDA, som DTU Fødevareinstituttet gennemfører, kortlægger danskernes kostvaner og aktivitetsniveau for at rådgive om sundhed, livsstilssygdomme og kostens klimaeffekter. Data bruges af forskere og myndigheder til at vurdere indtag af næringsstoffer, fysisk aktivitetsniveau og fødevaresikkerhed.
Samlet set spiller de plantebaserede alternativer endnu ikke en væsentlig rolle i danskernes kost, og der er behov for mere data og forskning for at kunne lave en fuldstændig risikovurdering af produkterne.

Skrevet i: Branchenyt, Forskning, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Ældgammel teknik kan ændre kedelig smag i bønner

ForskningTop26. 10. 2026

Hestebønner er en klimavenlig proteinkilde, men smagen er en barriere for, at vi vælger dem til. Nu viser forskere fra Københavns Universitet, hvordan fermentering kan bane vejen for både bedre smag, højere kvalitet og flere sunde egenskaber i bønnerne. Den er rig på protein og dyrkes let i [...]

Avanceret madlavning i bronzealderens Syrien

AktueltForskning26. 10. 2026

Ny forskning fra Nationalmuseet viser et avanceret køkken i oldtidens Syrien for 4500 år siden med brug af to forskellige grydetyper og en række ingredienser som ged, frugt, gazelle - og harpiks som krydderi. For første gang kan forskere nu pege på, hvad der var i gryderne i oldtidsbyen Hama [...]

Elektronisk næse mod madspild

AktueltMadspildsløsningerProcesudstyr26. 10. 2026

Det tysk-danske Interreg-projekt ”Precise” har udviklet en elektronisk næse, der skal kunne bestemme friskheden af kød og fisk objektivt og i realtid. Apparatet måler biomarkører for fordærv og kan bidrage til at reducere madspild og udnytte ressourcerne mere effektivt. På verdensplan bliver [...]

Nye kræfter skal sætte fart på fødevaresektorens grønne omstilling

BranchenytNavnenyt26. 10. 2026

Med ny formand, fire nye og tre genudpegede profiler får GUDP’s bestyrelse både friske perspektiver og solid erfaring til at styrke grøn innovation og konkurrencekraft i dansk fødevareproduktion. Fem nye medlemmer indtræder i bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP. De [...]

Svenske Axelent Group køber NTF fra Støvring

Hygiejne og fødevaresikkerhedNavnenyt26. 10. 2026

Kombinationen samler svenske Axelents globale platform inden for maskinafskærmning med NTF’s specialistkompetencer inden for rustfri og hygiejniske løsninger til fødevare-, drikkevare- og pharmaindustrien. Opkøbet sker for at accelerere global vækst inden for rustfri og hygiejniske [...]

Udforsk fremtidens fødevareteknologi på FoodTech 2026

Konferencer og messerTop20. 10. 2026

Nu er ventetiden endelig forbi - for i denne uge afholdes FoodTech 2026 - Nordens førende destination for fremtidens fødevareteknologi. Her samles fødevareindustrien til tre dage med produktnyheder, viden og netværk. Udover de 265+ udstillere, der står klar til at præsentere den nyeste teknologi, [...]

Vand- og energioptimeringseksperter samles i Herning

AktueltKonferencer og messerVand- og energibesparende teknologier20. 10. 2026

Energieffektivitet i fødevareproduktionen og reduktion af vandforbruget kommer i fokus på FoodTechs Water & Energy-område, der byder på et informativt sceneprogram med en lang række eksperter. Førende eksperter inden for vand og energi står klar til at indtage Water & Energy Stage på [...]

Plastindustrien udvider konference til to dage

AktueltKonferencer og messerPakke- og fyldemaskiner samt emballage20. 10. 2026

Lovgivningsmæssigt sker der meget på emballageområdet i disse år, og derfor har Plastindustrien valgt at fordoble sit faglige program på FoodTech fra én dag til to dage. Mens Plastindustrien tidligere har afholdt en endagskonference på FoodTech, udvider brancheforeningen i år konceptet til to [...]

Amcor præsenterer sin ekspertise inden for emballage til fødevarer og drikkevarer

Konferencer og messerNavnenytPakke- og fyldemaskiner samt emballage20. 10. 2026

Amcor, der er førende globalt inden for udvikling og produktion af emballageløsninger, vil på FoodTech 2026 præsentere sit brede produktsortiment til fødevare- og drikkevaresektoren. På messen præsenterer Amcor emballageløsninger, der er designet til at understøtte funktionalitet, bæredygtighed og [...]

Højeste udmærkelse for andet år i træk

Navnenyt20. 10. 2026

Tetra Pak har modtaget EcoVadis’ højeste udmærkelse, Platinum, for andet år i træk. Virksomheden har forbedret sin samlede score til 87 ud af 100 point mod 85 året før og placerer sig dermed blandt den bedste ene procent af de mere end 150.000 virksomheder, som EcoVadis har vurderet på [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Ældgammel teknik kan ændre kedelig smag i bønner

    26.10.2026

  • Avanceret madlavning i bronzealderens Syrien

    26.10.2026

  • Elektronisk næse mod madspild

    26.10.2026

  • Nye kræfter skal sætte fart på fødevaresektorens grønne omstilling

    26.10.2026

  • Svenske Axelent Group køber NTF fra Støvring

    26.10.2026

  • Udforsk fremtidens fødevareteknologi på FoodTech 2026

    20.10.2026

  • Vand- og energioptimeringseksperter samles i Herning

    20.10.2026

  • Plastindustrien udvider konference til to dage

    20.10.2026

  • Amcor præsenterer sin ekspertise inden for emballage til fødevarer og drikkevarer

    20.10.2026

  • Højeste udmærkelse for andet år i træk

    20.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Plus Process gratis online:

Annoncering i Plus Process:

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK – 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}