Plantebaserede alternativer til kød, fisk og mejeriprodukter bliver kun brugt i et begrænset omfang – og samlet spiller de endnu ikke en væsentlig rolle i danskernes kost. Samtidig sætter folk spørgsmålstegn ved, om de plantebaserede alternativer er sunde og klimavenlige. Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet.
I alt 23 pct. af danskerne bruger et plantebaseret alternativ til kød, fisk eller mejeriprodukter inden for en uge. Tallet omfatter, hvis de adspurgte har spist et plantebaseret alternativ som et hovedmåltid, brugt det som protein-delen af et måltid eller som erstatning for et mejeriprodukt – fx som plantedrik i kaffe eller te. Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet.
-Det kommer bag på mig, hvor lidt borgerne har taget de plantebaserede alternativer til sig, og det understreger, at: Ja, en kost-omstilling er i gang – men det går langsomt. Data viser, at den ernæringsmæssige betydning af de plantebaserede alternativer er lav, for de fylder så lidt i vores kost, siger seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet, Sisse Fagt.
Plantebaserede drikke i kaffe og te er den mest udbredte brug af plantebaserede alternativer.
Undersøgelsen omfatter 1.391 voksne i alderen 18-80 år, som har ført kostdagbog og deltaget i et personligt interview.
Skepsis overfor sundhed og klimavenlighed
Undersøgelsen viser også, at danskerne opfatter de plantebaserede alternativer som nemme at gå til.
-Det kan være en let måde at komme til at spise mere plantebaseret på – det er convenience. Men folk sætter samtidig spørgsmålstegn ved, om de plantebaserede alternativer er sunde og klimavenlige, fortæller forsker Mette Rosenlund Sørensen fra DTU Fødevareinstituttet.
Forbrugerne er opmærksomme på, at der ikke er tale om råvarer, men om forarbejdede fødevarer.
-Når man ser på den ofte lange ingrediensliste, så ved folk godt, at det koster noget på klima-kontoen at forarbejde produkterne. Og det har de også ret i. Hvis vi sammenligner grøntsager med kød, er der et spænd fra den mindst CO2-belastende grøntsag til det mest CO2-belastende kød, og her vil de plantebaserede alternativer typisk ligge i den høje ende af grøntsagsspektret, men altså stadig være mere klimavenlige end kød, forklarer Sisse Fagt.
De hyppigste brugere af plantebaserede alternativer er yngre kvinder
Undersøgelsen viser, at kvinder mellem 18-49 år er mere tilbøjelige til at bruge plantebaserede alternativer end andre.
Den viser også, at brugerne af plantebaserede alternativer generelt spiser lidt sundere i forhold til ”De officielle Kostråd”, da de har et højere indhold af frugt, grøntsager, bælgfrugter, nødder, frø og kornprodukter samt et lavere indhold af rødt kød og mejeriprodukter i kosten. Det betyder også, at de har et lidt højere indhold af kostfibre, folat, E- og C-vitamin samt magnesium sammenlignet med gruppen, som ikke bruger plantebaserede alternativer. Gruppen som ikke bruger plantebaserede alternativer har til gengæld et højere indhold af protein og B12, og til dels også et højere indhold af zink, A- og D-vitamin, niacin og riboflavin i kosten.
De plantebaserede alternativer bruges efter hensigten
Når fødevareproducenter ønsker at lave plantebaserede alternativer til kød, fisk og mejeriprodukter, kan de blive beriget med de vitaminer og mineraler, som er i det produkt, de er et alternativ for – dog undtaget de økologiske udgaver, som ikke må beriges.
Berigelse kræver en risikovurdering, som DTU Fødevareinstituttet leverer til Fødevarestyrelsen, hvilket også er baggrunden for undersøgelsen. Når forskerne skal lave en risikovurdering, er det bl.a. vigtigt for dem at vide, hvordan befolkningen bruger de plantebaserede alternativer.
-Generelt bruger borgerne de plantebaserede alternativer, som de var tiltænkt, og det betyder noget for ernæringen. Hvis man fx spiser dobbelt så meget af et kødalternativ, som du ville have spist af kødet, kan det måske blive uhensigtsmæssigt set ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt, men det er altså ikke tilfældet her, siger Anja Biltoft-Jensen, seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet.
Deltagerne i undersøgelsen oplyste, at de indtog de plantebaserede alternativer i nogenlunde samme mængder som de produkter, de erstatter. Resultaterne tyder ikke på, at de plantebaserede alternativer fx erstatter frugt, grøntsager, bælgfrugter, nødder, frø og kornprodukter i kosten.
Ingen i undersøgelsen brugte plantebaserede fiskealternativer.
Fakta om plantebaserede alternativer
Plantebaserede alternativer til kød, fisk og mejeriprodukter er produkter, som er baseret på planter, men efterligner smag, tekstur og egenskaber ved traditionelle kød-, fisk- og mejeriprodukter.
Alternativerne er rettet mod fx vegetarer, veganere og personer, der gerne vil nedsætte deres forbrug af animalske produkter. Plantealternativer til kød består mest af alternativer til hakket fars, for-formede bøffer, nuggets, schnitzel, pålæg, pølser, falafler og tofu. Plantealternativer til mejeriprodukter omfatter bl.a. plantedrikke, syrnede plantedrikke og plantebaserede oste.
Salget af plantebaserede alternativer, herunder plantedrikke, er steget i de senere år, men stigningen kommer fra et lavt udgangspunkt. I 2009 udgjorde salget af plantedrikke ifølge data fra Euromonitor 0,8 liter per person per år, hvilket i 2023 var steget til 3,1 liter per person per år – dvs. en stigning på 288 pct. Data fra Euromonitor viser, at salget af kød- og fiskealternativer i 2016 udgjorde 0,3 kg per person per år, og i 2023 0,9 kg per person per år, hvilket er en stigning på 300 pct.
Fakta om data i undersøgelsen
Undersøgelsen er lavet for Fødevarestyrelsen på baggrund af data indsamlet i første halvdel af Den Nationale Undersøgelse af Danskernes Kost og Fysiske Aktivitet 2021-2024 (DANSDA). Den indeholder data fra 4. kvartal i 2021 til og med 3. kvartal i 2022.
Undersøgelsen består af to dele – en omfattende analyse af den ernæringsmæssige betydning af indtaget af plantebaserede alternativer til kød og mejeriprodukter i løbet af en uge – samt en interviewbaseret analyse af 16 deltageres brug af plantebaserede alternativer, og hvordan deltagerne vurderer produkterne. Undersøgelsen omfatter 1.391 voksne i alderen 18-80 år, som har ført kostdagbog og deltaget i et personligt interview.
DANSDA, som DTU Fødevareinstituttet gennemfører, kortlægger danskernes kostvaner og aktivitetsniveau for at rådgive om sundhed, livsstilssygdomme og kostens klimaeffekter. Data bruges af forskere og myndigheder til at vurdere indtag af næringsstoffer, fysisk aktivitetsniveau og fødevaresikkerhed.
Samlet set spiller de plantebaserede alternativer endnu ikke en væsentlig rolle i danskernes kost, og der er behov for mere data og forskning for at kunne lave en fuldstændig risikovurdering af produkterne.
