• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

AktueltInnovationNavnenytNye føde- og drikkevarer24. 02. 2026 | Helle Friemann Nielsen

Innovative iværksættere får investering i Løvens Hule

15 procent af virksomheden for 400.000 kr. Det var den investering, som to sønderjyske iværksættere fik i den igangværende sæson af Løvens Hule på DR. Pengene skal bruges til at udbrede kendskabet til det eventyr, der begyndte på en terrasse på Sydals for små fire år siden. En del af hemmeligheden er kvalitetskødet fra Himmerlandskød.

KJØ’s indehavere, Per Stenger (tv.) og Thomas Düwel, sammen med investor Morten Larsen (i midten). Foto: KJØ Beef Jerky.

Måske så du med, da de to entreprenører, Thomas Düwel og Per Stenger, fik en investering i DR-programmet ”Løvens Hule”. Selv har de to sønderjyder vidst det siden oktober, og derfor glæder de sig også over, at det nu bliver officielt.
-Det var fantastisk, at Morten Larsen ville investere i KJØ, så derfor glæder vi os også til, at vi nu kan begynde at sige det højt. Foreløbig har han hjulpet med at automatisere processer, forenkle ting i virksomheden og skabe mere struktur. Alt sammen for at finde tid til at kunne producere. Nu skal vi for alvor i gang med at udbrede kendskabet til vores Beef Jerky i Danmark, siger Per Stenger.
Og investoren Morten Larsen lægger ikke skjul på, hvorfor han valgte at investere i KJØ.
-For det første smagte det overraskende godt, og jeg køber hundrede procent ind på idéen om, at vi skal spise mindre kød af bedre og lokal kvalitet, og at vi skal snacke med god samvittighed, men først og fremmest investerede jeg i to unge mennesker med stor passion og et enormt drive. De virkede som et rigtig stærkt team, og det har de også foreløbig levet op til, siger han.

Eventyret begyndte med en rygeovn
KJØ er sønderjysk for kød og begyndte med en røgeovn på Thomas’ terrasse i 2022. Thomas havde fået øjnene op for Beef Jerky via en udsendelse til Afghanistan, og hjemvendt til Als prøvede han at tilberede noget i sin røgeovn.
-Jeg kan huske, at jeg serverede et stykke for Per. Jeg var selv ret godt tilfreds, og Per syntes da også, at det smagte ok, men han mente også, at det var ekstremt sejt. Alligevel var det interessant nok til, at Per slog til, da jeg spurgte, om vi skulle springe ud i et iværksætter-eventyr, fortæller Thomas Düwel.
De to venner begyndte at lege med marinader og produktionsprocesser, og pludselig knækkede de koden og ramte både smagen og konsistensen. Derfra gik det stærkt.
-Vi brugte et års tid på at nørde smag og konsistens, så det var en fantastisk følelse, da vi ramte plet. Siden har vi delt ekstremt mange smagsprøver ud – til familien og på messer – og har fået rigtig god respons, siger Per Stenger.

Kodeordet er gode råvarer og grundige processer
Mens Per har været i fødevareindustrien qua jobs hos Gråsten Salater, Stryhns og Arla Foods, kommer Thomas uden nogen erfaringer i den retning – han har nemlig været soldat og ambulanceredder og gik med en drøm om at blive paramediciner. Det har han foreløbig sat på pause, og i stedet har de to entreprenører satset alt på KJØ.
-Vi er jo autodidakte, men blev ret hurtigt enige om et dogme om, at de bedste råvarer kombineret med ordentlige processer måtte give det bedste produkt, fortsætter Thomas Düwel, og hans partner uddyber:
-Vi bruger klasse A-kød fra Himmerlandskød, som vi lægger i saltlage og ryger over bøgeflis. Indimellem skal det tørre, og til sidst kommer det i vores marinade, hvor vores fokus igen har været at bruge lokale råvarer – blandt andet æblemost fra Ryesminde.
Efter at have knækket koden, lejede de to entreprenører sig ind i en gammel grillbar, men for et år siden blev pladsen trang, og de fandt et tidligere bageri, som kan rumme en langt større produktion. For mens målgruppen for Beef Jerky normalt begrænser sig til mænd i outdoorsegmentet, har KJØ ambitioner om at ramme langt bredere.
-Vi mener, at Beef Jerky kan bruges til mange flere end blot outdoorsegmentet, og det har vi heldigvis også fået bekræftet, når folk smager det. Vi tror på, at vores Beef Jerky kan blive attraktivt som erstatning for sukkervarer, chips og nødder, og at det er godt til børnenes madpakker, som snack til en kold øl, som topping på salater og supper og som en nærende snack til folk, der træner meget, siger Thomas Düwel videre.

Vil være det foretrukne brand i Norden
Foreløbig har KJØ’s Beef Jerky blandt andet fundet vej til hylderne i 7 Eleven, Magasin, Kødriget og Eventyrsport og er blevet en del af MENY’s ’De Danske Madskatte’, der promoverer lokale, danskproducerede fødevarer. Samtidig har de to entreprenører indgået partnerskab med Sales Support Denmark, der åbner døre til dansk detailhandel, og en distributør i Norge er også på plads. Med Morten Larsen ombord bidrager det naturligvis også til at udbrede kendskabet.
-Morten kender alt til at bygge op fra iværksætterstadie til scale ups. Hans spidskompetence er netop skalering, og derfor er vi sikre på, at han kan være med til at indfri vores ønske om at opbygge kendskabet til KJØ og Beef Jerky. Kendskabet til Beef Jerky er ikke specielt stort i Danmark, og dem, der kender det, har primært prøvet amerikanske brands, som blandt andet bruger nitritsalt samt helt andre råvarer og produktionsmetoder, som generelt ikke rammer danskernes smag på samme måde, som vi mener, vores produkt gør, siger Per Stenger.
Og ambitionerne er store for de to entreprenører.
-Vores mål er at blive førstevalget af Beef Jerky i Norden, men først skal vi øge kendskabet i Danmark, og så skal vi udvide til omkringliggende markeder som Norge, Sverige, Finland, men også Holland, Tyskland og Storbritannien, siger Thomas Düwel afslutningsvis.

Kilde KJØ Beef Jerky.

Seneste nyt fra redaktionen

Fra lille startup til landsdækkende distribution

InnovationNavnenytNye føde- og drikkevarerTop24. 02. 2026

Den århusianske fødevarevirksomhed Nocla A/S har med en innovativ tilgang til fødevareproduktion skabt en moderne dansk og økologisk fortolkning af en klassisk sojasauce. Produktet hedder Shoyu, og det er Noclas første i detailleddet, der nu, som en del af Irma-vareserien, rykker ind på hylderne i [...]

Innovative iværksættere får investering i Løvens Hule

AktueltInnovationNavnenytNye føde- og drikkevarer24. 02. 2026

15 procent af virksomheden for 400.000 kr. Det var den investering, som to sønderjyske iværksættere fik i den igangværende sæson af Løvens Hule på DR. Pengene skal bruges til at udbrede kendskabet til det eventyr, der begyndte på en terrasse på Sydals for små fire år siden. En del af hemmeligheden [...]

Totalberedskab bør omfatte fødevareforsyning

AktueltBranchenyt24. 02. 2026

Landbrug & Fødevarer ser positivt på det nye totalberedskab og understreger, at fødevareforsyning bør tænkes tydeligt ind som del af Danmarks samlede sikkerhed. Regeringen etablerede i sidste uge et nyt totalberedskab for Danmark. Landbrug & Fødevarer hilser initiativet velkomment og [...]

Tetra Pak udbreder løsning med papirbaseret kartonbarriere til højhastighedspåfyldningslinjer i Asien

NavnenytPakke- og fyldemaskiner samt emballage24. 02. 2026

Tetra Pak introducerer nu virksomhedens innovative papirbaserede barriereteknologi på højhastighedspåfyldningslinjer i Asien. Det sydkoreanske mejeriselskab Maeil Dairies bliver den første producent i verden, der implementerer denne løsning. Milepælen er udtryk for en bredere bevægelse i fødevare- [...]

Manter Nordic gør Fruit Logistica til arbejdsplatform for kundernes projekter

Konferencer og messerNavnenytPakke- og fyldemaskiner samt emballageProduktionsudstyr24. 02. 2026

I starten af februar deltog det dansk-hollandske joint venture Manter Nordic på Fruit Logistica i Berlin, som er en af Europas største internationale messer for frugt, grønt og agro-food teknologi. Det var tre meget intense dage, hvor der var stor interesse for både nye løsninger og konkrete [...]

Nyt forskningsprojekt skal afdække sårbarheder i vores fødevaresystemer

BranchenytForskningFremtidens fødevareproduktionTop17. 02. 2026

Roskilde Universitet skal sammen med partnere undersøge, hvordan regionale fødevaresystemer kan styrke modstandsdygtighed og selvforsyning i de nordiske og baltiske lande. Projektet løber i tre år og har modtaget 15 mio. i støtte fra bl.a. EU. I en turbulent tid kan vores systemers robusthed [...]

Kampagne stiller skarpt på madspild og madaffald – og forskellen på de to

AktueltBranchenytKlima og miljø17. 02. 2026

Mad hører til i maven og ikke i skraldespanden. I en ny kampagne sætter Fors A/S fokus på madspild, madaffald og ikke mindst forskellen på de to. Madspild er mad, der kunne være spist, men som ikke blev det og derved gik til spilde.Madaffald er derimod de dele af fødevarerne, vi ikke kan spise [...]

Emballageafgift – administrationen koster langt mere end selve afgiften

AktueltBranchenytPakke- og fyldemaskiner samt emballage17. 02. 2026

Små og mellemstore fødevarevirksomheder bruger seks til syv gange flere ressourcer på at administrere den nye emballageafgift end på selve afgiften. Det vidner om et klart behov for forenkling, lyder det fra FødevareDanmark. I december nedsatte miljøminister Magnus Heunicke et virksomhedsforum, [...]

Foodexpo 2026 baner vejen for iværksættere

Konferencer og messer17. 02. 2026

Med Iværksætterstien giver Foodexpo 2026 startups de bedste betingelser for at kickstarte deres vækstrejse. Her venter således både uvurderlig eksponering og stærke muligheder for networking med relevante folk fra branchen. Nordens største fødevaremesse finder sted i MCH Messecenter Herning 22.-24. [...]

Totalleverandør af slagterimaskiner og storkøkkenudstyr

Konferencer og messerPakke- og fyldemaskiner samt emballageProduktionsudstyr17. 02. 2026

Scanvaegt Systems A/S præsenterer sit nye program som totalleverandør af slagterimaskiner og produktionsudstyr på Foodexpo 2026. Scanvaegt Systems A/S udvider sit produktprogram markant og positionerer sig nu som totalleverandør af slagterimaskiner og produktionsudstyr til slagterbutikker, [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Fra lille startup til landsdækkende distribution

    24.02.2026

  • Innovative iværksættere får investering i Løvens Hule

    24.02.2026

  • Totalberedskab bør omfatte fødevareforsyning

    24.02.2026

  • Tetra Pak udbreder løsning med papirbaseret kartonbarriere til højhastighedspåfyldningslinjer i Asien

    24.02.2026

  • Manter Nordic gør Fruit Logistica til arbejdsplatform for kundernes projekter

    24.02.2026

  • Nyt forskningsprojekt skal afdække sårbarheder i vores fødevaresystemer

    17.02.2026

  • Kampagne stiller skarpt på madspild og madaffald – og forskellen på de to

    17.02.2026

  • Emballageafgift – administrationen koster langt mere end selve afgiften

    17.02.2026

  • Foodexpo 2026 baner vejen for iværksættere

    17.02.2026

  • Totalleverandør af slagterimaskiner og storkøkkenudstyr

    17.02.2026

Alle nyheder ›

Læs Plus Process gratis online:

Annoncering i Plus Process:

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK – 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik