Græs er et godt bud på en plantebaseret proteinkilde, der kan spille en nøglerolle for landbruget og fødevareindustrien i fremtiden. Det konkluderer Vestjyllands Andel, SEGES Innovation og Aalborg Universitet.
Det var en afgørende tærskel at komme over, da det for nylig lykkedes professor Mette Lübeck og hendes team på Aalborg Universitet at udvinde protein fra kløvergræs, fjerne græssmagen og -lugten og samtidig bevare de aminosyrer i proteinerne, som vi behøver og ellers får fra kød.
Gennembruddet gør det nemlig kommercielt interessant at bytte valle-, soja- og animalske proteiner ud med græsprotein i fx is, kage, yoghurt og proteindrikke og på sigt udvikle proteinholdige produkter, der kan erstatte kød.
Det konkluderer CEO Steen Bitsch, Vestjyllands Andel, afdelingschef Lars Villadsgaard Toft, SEGES Innovation, og professor Mette Lübeck fra Aalborg Universitet i en fælles kronik i Børsen.
-Vi glæder os naturligvis over dette forskningsgennembrud, som forhåbentlig er med til at bane vejen for, at græsproteinets enorme potentiale indfries og på sigt kan blive den nye must-have ingrediens på middagsbordet, siger Steen Bitsch.
2 +2 giver 5
Mette Lübeck og hendes team vurderer, at græsproteinet har en fremtid som en naturlig ingrediens i fødevareindustrien og kan blive et vigtigt skridt mod en mere plantebaseret kost.
Lars Villadsgaard Toft er enig i, at græsprotein er en lovende mulighed for fremtidens fødevareproduktion.
-Samtidig er samarbejdet mellem forskning, industri og landbrug om græsprotein i sig selv interessant, fordi den fælles indsats giver os mulighed for at prøve at producere fødevarer i miljøfølsomme områder, siger han.
Samarbejdet får med Steen Bitschs ord ”2+2 til at give 5”:
-Det er en enormt motiverende synergiskabelse på tværs af sektorer, forskningsindustrien og organisationer og et skoleeksempel på potentialet, når landbruget arbejder biocirkulært og udnytter ressourcerne på den bedst mulige måde, forklarer han.
Væsentligt for samfundet
Dekan Jesper Wengel fra Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet genkender potentialet i samarbejdet og peger på endnu større perspektiver:
-Ingen samfundsaktør kan på egen hånd få klimaforandringerne, vandforureningen, den globale fødevaremangel og så videre til at forsvinde. Men når vi samarbejder på tværs af erhvervslivet, universiteterne og det politiske niveau har vi en chance for at gøre en positiv forskel. Det er samarbejdet om græsprotein et godt eksempel på, vurderer han.
Jesper Wengel minder om, at græs er udpeget af minister for den grønne trepart Jeppe Bruus som en af nøglerne til at omstille og fremtidssikre vores landbrug og fødevareproduktion, ligesom græsdyrkning er anerkendt om middel til at reducere udvaskning af kvælstof og reducere CO2-udledning.
Professor Mette Lübeck lægger yderligere perspektiver til:
-Det protein i græsset, som kan anvendes til menneskeføde, er det såkaldte fotosynteseprotein. Det findes også i en lang række andre grønbladede planter såsom roer, gulerødder, kartofler, hamp og kassava. Disse planter står som de næste i rækken af mulige proteinleverandører til fødevarer i ikke bare Danmark, men overalt i verden. Dermed tegner proteinet også til at kunne indgå i bekæmpelsen af verdens fødevaremangel, uddyber professoren.
Landbruget og fødevareindustrien skal gribe bolden
Lars Villadsgaard Toft, Steen Bitsch og Mette Lübeck peger samstemmende på, at græsproteinet har et utvivlsomt potentiale som ingrediens fremover i danskernes fødevarer, når det godkendes som ”novel food” i EU-regi.
Og skulle der mangle yderligere argumenter for at overbevise landbruget og fødevareindustrien om at gribe bolden – ud over synergien med den aktuelle klima- og miljøpolitik og udsigten til et nyt og uudnyttet marked – har Mette Lübeck dem klar:
-Kløvergræs er allerede en velkendt afgrøde for landmændene, der i dag dyrker det som foder til køer, får og heste. Det er samtidig en meget udbytterig afgrøde, der kan dyrkes uden brug af pesticider, med mindre eller ingen gødning, og som selv efter længere tørkeperioder kan høstes takket være et dybt rodnet.
-Læg dertil, at flerårige kløvergræsser med deres lange vækstsæson udnytter sollyset meget bedre gennem sæsonen sammenlignet med etårige planter. De kan derved opnå højere tørstof og proteinudbytte per hektar end andre landbrugsafgrøder, siger Mette Lübeck afslutningsvis.
