• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

BranchenytNavnenytTop29. 10. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Forskere får midler til bæredygtig rejeproduktion på Bornholm

BranchenytNavnenytTop29. 10. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Med støtte fra den Europæiske Hav-, Fiskeri-, og Akvakulturfond (EHFAF) og sammen med lokale samarbejdspartnere sætter to forskere fra Roskilde Universitet nu gang i et forsøg med en ny og miljøvenlig produktion af varmtvandsrejer på Bornholm.

Foto: freepik.com.

Normalt kommer de fra Sydøstasien; de tigerrejer, kongerejer eller andre varmtvandsrejer, som havner på vores tallerkener. Men måske kan vi i fremtiden få varmtvandsrejer produceret på Bornholm.
Nu vil to forskere, lektor Per Meyer Jepsen og adjunkt Simon David Herzog, begge fra Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, med støtte fra EU og Fiskeristyrelsen – og i samarbejde med lokale aktører – etablere et forsøg med at producere varmtvandsrejer på en ny og miljøvenlig måde.
Metoden kaldes biofloc og er en avanceret metode, hvor opdræt af varmtvandsrejerne foregår i et lukket landbaseret system, hvor der ikke sker nogen udledning til det omkringliggende vandmiljø. Rejerne lever i stedet i en vandtank med en høj koncentration af en biomasse, som rejerne spiser. På den måde kan man producere varmtvandsrejer med et lavt forbrug af foder og uden at påvirke miljøet.

Uden at forurene
De to RUC-forskere står i spidsen for projektet, og de har fået bevilget 2,5 mio. kr. fra en EU-pulje, der har til formål at støtte grøn omstilling inden for akvakultur.
-For os handler det om at teste forskellige produktionsmetoder af varmtvandsrejer med brug af biofloc. Vi er i en situation, hvor vi må erkende, at der ikke er mange fisk tilbage i havet. Derfor bliver vi nødt til at finde andre måder at producere fisk og krebsdyr. Men vi skal gøre det klogt og uden at forurene et i forvejen presset havmiljø, og det er her, biofloc-teknikken er så god, fordi den har nul-udledning, fortæller Per Meyer Jepsen.

Adjunkt Simon David Herzog og lektor Per Meyer Jepsen, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet. Foto: RUC Kommunikation & Presse.

Lokalt forankret
Nexø Vodbinderi er partner i projektet. De lægger hus til selve forsøgsproduktionen og har i forvejen stor erfaring med fiskeri og akvakultur.
-Nexø Vodbinderi er glade for at deltage i dette projekt. Hvor vi tidligere har beskæftiget os med de ressourcer, der findes i havet, bevæger vi os nu over i dem, vi selv kan være med til at skabe. Men fokus er stadig på at profilere Bornholm og bornholmske produkter, fortæller Klaus Hjort Hansen fra Nexø Vodbinderi.
Han håber, at der med tiden kan skabes flere produkter, som man vil opfatte som bornholmske, og at projektet således er med til at skabe og beholde arbejdspladser på øen.
-Samtidig håber vi at kunne være med til at udvikle nye og bedre metoder til at frembringe fødevarer på et mere bæredygtigt grundlag.
Per Meyer Jepsen supplerer:
-Det har fra starten af samarbejdet været vigtigt for os, at projektet er lokalt forankret. Meningen er også, at rejeproduktionen skal bidrage til billedet af Bornholm som en gastronomisk destination med høj kvalitet. Derfor vil vi også tilknytte en kok til projektet til at vurdere kvaliteten af vores varmtvandsrejer.

Et fyrtårn for bæredygtigt opdræt
Per Meyer Jepsen håber, at projektet fører til, at der kommer gang i en egentlig kommerciel produktion af varmtvandsrejer på Nexø Vodbinderi.
-Vores mål er at skabe et fyrtårn for bæredygtigt opdræt af varmtvandsrejer, som andre kan lade sig inspirere af, slutter Per Meyer Jepsen.

Varmtvandsreje-projektet har fået i alt 5,4 mio. kr. i tilskud fra puljen ”Grøn omstilling akvakultur – Udviklingsprojekter og udvikling af erhvervsmæssig tangproduktion” under Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og Fiskeristyrelsen.
Tilskudsordningen har til formål at bidrage til den grønne omstilling af akvakultursektoren gennem udvikling og afprøvning af mere miljø- og ressourceeffektiv fiskeriproduktion, udvikling og afprøvning af klimavenlige teknologier og udvikling af skaldyrsopdræt og erhvervsmæssig tangproduktion.

Skrevet i: Branchenyt, Navnenyt, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Besøgsfremgang og stor tilfredshed på årets FoodTech

Konferencer og messerTop03. 11. 2026

Med 286 udstillere og 7.606 besøgende tiltrak FoodTech i år flere fagfolk end i 2024, og udstillernes positive tilbagemeldinger vidner om tre vellykkede dage med værdifulde møder, nye samarbejder og forretningsmuligheder. Nordens førende destination for fødevareteknologi samlede branchen i MCH [...]

Drikkevareindustriens teknologiske værdikæde

AktueltKonferencer og messer03. 11. 2026

Den internationale drikkevaremesse BrauBeviale finder sted 10.-12. november i Nürnberg. Under mottoet "All Beverages. One Future" sætter messen hele drikkevareindustriens teknologiske værdikæde i centrum – fra råvarer og procesudstyr til fyldning, emballering, automation og [...]

Komplet sortiment af bioreaktorer til industriel fermentering

AktueltNavnenytProcesudstyr03. 11. 2026

Når nye fødevarer og ingredienser udvikles ved hjælp af fermentering, er der behov for bioreaktorer - kontrollerede kar - hvor mikroorganismer kan vokse og producere det, der efterfølgende bliver til en færdig ingrediens eller et produkt. Med bioreaktorer fra 10 til 50.000 liter vil Tetra Pak gøre [...]

Mindre fødevarevirksomheder kan få hjælp til EU-godkendelse

BranchenytFremtidens fødevareproduktion03. 11. 2026

Små og mellemstore virksomheder, der udvikler nye fødevarer, kan få vejledning fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, om kravene til at søge om EU-godkendelse. Fristen for at melde sin interesse er den 18. november 2026. Virksomheder skal dokumentere, at en ny fødevare, såkaldt [...]

Ursula Von der Leyen vil øge EU’s egen marine fødevareproduktion – Danmark bør følge trop

Branchenyt03. 11. 2026

EU skal selv producere mindst halvdelen af de marine fødevarer, vi forbruger. Dansk Akvakultur Producentorganisation - DAPO - bakker op om EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens ambition og opfordrer danske politikere til at skabe rammerne for, at dansk akvakultur kan bidrage mere til den [...]

Ældgammel teknik kan ændre kedelig smag i bønner

ForskningTop26. 10. 2026

Hestebønner er en klimavenlig proteinkilde, men smagen er en barriere for, at vi vælger dem til. Nu viser forskere fra Københavns Universitet, hvordan fermentering kan bane vejen for både bedre smag, højere kvalitet og flere sunde egenskaber i bønnerne. Den er rig på protein og dyrkes let i [...]

Avanceret madlavning i bronzealderens Syrien

AktueltForskning26. 10. 2026

Ny forskning fra Nationalmuseet viser et avanceret køkken i oldtidens Syrien for 4500 år siden med brug af to forskellige grydetyper og en række ingredienser som ged, frugt, gazelle - og harpiks som krydderi. For første gang kan forskere nu pege på, hvad der var i gryderne i oldtidsbyen Hama [...]

Elektronisk næse mod madspild

AktueltMadspildsløsningerProcesudstyr26. 10. 2026

Det tysk-danske Interreg-projekt ”Precise” har udviklet en elektronisk næse, der skal kunne bestemme friskheden af kød og fisk objektivt og i realtid. Apparatet måler biomarkører for fordærv og kan bidrage til at reducere madspild og udnytte ressourcerne mere effektivt. På verdensplan bliver [...]

Nye kræfter skal sætte fart på fødevaresektorens grønne omstilling

BranchenytNavnenyt26. 10. 2026

Med ny formand, fire nye og tre genudpegede profiler får GUDP’s bestyrelse både friske perspektiver og solid erfaring til at styrke grøn innovation og konkurrencekraft i dansk fødevareproduktion. Fem nye medlemmer indtræder i bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP. De [...]

Svenske Axelent Group køber NTF fra Støvring

Hygiejne og fødevaresikkerhedNavnenyt26. 10. 2026

Kombinationen samler svenske Axelents globale platform inden for maskinafskærmning med NTF’s specialistkompetencer inden for rustfri og hygiejniske løsninger til fødevare-, drikkevare- og pharmaindustrien. Opkøbet sker for at accelerere global vækst inden for rustfri og hygiejniske [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Besøgsfremgang og stor tilfredshed på årets FoodTech

    03.11.2026

  • Drikkevareindustriens teknologiske værdikæde

    03.11.2026

  • Komplet sortiment af bioreaktorer til industriel fermentering

    03.11.2026

  • Mindre fødevarevirksomheder kan få hjælp til EU-godkendelse

    03.11.2026

  • Ursula Von der Leyen vil øge EU’s egen marine fødevareproduktion – Danmark bør følge trop

    03.11.2026

  • Ældgammel teknik kan ændre kedelig smag i bønner

    26.10.2026

  • Avanceret madlavning i bronzealderens Syrien

    26.10.2026

  • Elektronisk næse mod madspild

    26.10.2026

  • Nye kræfter skal sætte fart på fødevaresektorens grønne omstilling

    26.10.2026

  • Svenske Axelent Group køber NTF fra Støvring

    26.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Plus Process gratis online:

Annoncering i Plus Process:

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK – 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}