Med støtte fra den Europæiske Hav-, Fiskeri-, og Akvakulturfond (EHFAF) og sammen med lokale samarbejdspartnere sætter to forskere fra Roskilde Universitet nu gang i et forsøg med en ny og miljøvenlig produktion af varmtvandsrejer på Bornholm.
Normalt kommer de fra Sydøstasien; de tigerrejer, kongerejer eller andre varmtvandsrejer, som havner på vores tallerkener. Men måske kan vi i fremtiden få varmtvandsrejer produceret på Bornholm.
Nu vil to forskere, lektor Per Meyer Jepsen og adjunkt Simon David Herzog, begge fra Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, med støtte fra EU og Fiskeristyrelsen – og i samarbejde med lokale aktører – etablere et forsøg med at producere varmtvandsrejer på en ny og miljøvenlig måde.
Metoden kaldes biofloc og er en avanceret metode, hvor opdræt af varmtvandsrejerne foregår i et lukket landbaseret system, hvor der ikke sker nogen udledning til det omkringliggende vandmiljø. Rejerne lever i stedet i en vandtank med en høj koncentration af en biomasse, som rejerne spiser. På den måde kan man producere varmtvandsrejer med et lavt forbrug af foder og uden at påvirke miljøet.
Uden at forurene
De to RUC-forskere står i spidsen for projektet, og de har fået bevilget 2,5 mio. kr. fra en EU-pulje, der har til formål at støtte grøn omstilling inden for akvakultur.
-For os handler det om at teste forskellige produktionsmetoder af varmtvandsrejer med brug af biofloc. Vi er i en situation, hvor vi må erkende, at der ikke er mange fisk tilbage i havet. Derfor bliver vi nødt til at finde andre måder at producere fisk og krebsdyr. Men vi skal gøre det klogt og uden at forurene et i forvejen presset havmiljø, og det er her, biofloc-teknikken er så god, fordi den har nul-udledning, fortæller Per Meyer Jepsen.
Lokalt forankret
Nexø Vodbinderi er partner i projektet. De lægger hus til selve forsøgsproduktionen og har i forvejen stor erfaring med fiskeri og akvakultur.
-Nexø Vodbinderi er glade for at deltage i dette projekt. Hvor vi tidligere har beskæftiget os med de ressourcer, der findes i havet, bevæger vi os nu over i dem, vi selv kan være med til at skabe. Men fokus er stadig på at profilere Bornholm og bornholmske produkter, fortæller Klaus Hjort Hansen fra Nexø Vodbinderi.
Han håber, at der med tiden kan skabes flere produkter, som man vil opfatte som bornholmske, og at projektet således er med til at skabe og beholde arbejdspladser på øen.
-Samtidig håber vi at kunne være med til at udvikle nye og bedre metoder til at frembringe fødevarer på et mere bæredygtigt grundlag.
Per Meyer Jepsen supplerer:
-Det har fra starten af samarbejdet været vigtigt for os, at projektet er lokalt forankret. Meningen er også, at rejeproduktionen skal bidrage til billedet af Bornholm som en gastronomisk destination med høj kvalitet. Derfor vil vi også tilknytte en kok til projektet til at vurdere kvaliteten af vores varmtvandsrejer.
Et fyrtårn for bæredygtigt opdræt
Per Meyer Jepsen håber, at projektet fører til, at der kommer gang i en egentlig kommerciel produktion af varmtvandsrejer på Nexø Vodbinderi.
-Vores mål er at skabe et fyrtårn for bæredygtigt opdræt af varmtvandsrejer, som andre kan lade sig inspirere af, slutter Per Meyer Jepsen.
Varmtvandsreje-projektet har fået i alt 5,4 mio. kr. i tilskud fra puljen ”Grøn omstilling akvakultur – Udviklingsprojekter og udvikling af erhvervsmæssig tangproduktion” under Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og Fiskeristyrelsen.
Tilskudsordningen har til formål at bidrage til den grønne omstilling af akvakultursektoren gennem udvikling og afprøvning af mere miljø- og ressourceeffektiv fiskeriproduktion, udvikling og afprøvning af klimavenlige teknologier og udvikling af skaldyrsopdræt og erhvervsmæssig tangproduktion.
