• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

AktueltKonferencer og messer20. 01. 2026 | Helle Friemann Nielsen

Foodexpo favner både kød, klima og grøn kost

Kød, klima og grøn kost er alt sammen på tallerkenen, når Foodexpo samler fødevarebranchen til tre horisontudvidende dage spækket med spændende oplevelsesuniverser og fremsynede events. Nordens største faglige mødested for alle, der lever for og arbejder med mad, finder sted i MCH Messecenter Herning 22.-24. marts 2026.

Kok og madformidler Nikolaj Kirk taler om både kød, frugt og grønt på Foodexpo 2026. Pressefoto.

Foodexpos haloversigt er ikke for ingenting formet som en tallerken – hver zone udgør et specifikt produktunivers med tilhørende relevante udstillere og faglige aktiviteter og skal hver især betragtes som en del af måltidet. Det gælder eksempelvis Grønnegade, Kødvejen og Havnegade, der er dedikeret til hver deres faglige, kulinariske retning.
I Grønnegade, messens mest aktivitetsmættede område, hvor fokus er på grønne råvarer, plantebaserede produkter og bæredygtige tendenser, har de besøgende mulighed for at smage, mærke og opleve grønne produkter fra zonens udstillere, ligesom de kan høste grøn inspiration og dele erfaringer med branchens frontløbere.
Ikke mindst byder zonen også på en scene, Den grønne scene, hvor udstillere og eksperter deler ud af deres viden om eksempelvis plantebaserede muligheder i professionelle køkkener, bæredygtige løsninger og råvareforståelse, aktuelle trends og forbrugeradfærd samt udfordringer og potentialer i den grønne omstilling.
Blandt indlægsholderne finder man Daniel Barrera Madsen, der er mad- og adfærdskonsulent i Plantebaseret Videnscenter.
-Jeg ønsker at inspirere til, hvordan man kan få succes med at lave økologisk, plantebaseret mad i sit professionelle køkken. Samtidig vil jeg forsøge at tydeliggøre, hvad vi som samfund får ud af at spise mere økologisk og plantebaseret – vi får et mere bæredygtigt fødevaresystem, en bedre biodiversitet, en større beskyttelse af vores vandressourcer, en styrket fødevaresikkerhed og en sundere kost, forklarer Daniel Barrera Madsen.
Han fortæller, at der i øjeblikket er stor interesse for det grønne køkken, og at eksempelvis bælgfrugter vinder indpas mange steder – især de danske bælgfrugter, der også fortæller den gode historie om lokale råvarer. Samtidig konstaterer han, at mange ellers gode og perspektivrige proteinprodukter endnu er relativt dyre, og at prisen udgør en barriere for deres gennembrud.

Nikolaj Kirk: Danske produkter skaber gladere kunder
Ligeledes på Den grønne scene taler kok og madformidler Nikolaj Kirk, der ser nærmere på, hvordan vi i fremtiden kan spise sundere, grønnere og mere bæredygtigt.
-9/10 af frugterne i de danske supermarkeder er udenlandske, og det er virkelig et problem. Vi er blevet for dårlige til at prioritere de ellers glimrende danske æbler, pærer og jordbær, og det forholder sig ikke meget bedre med grøntsagerne, hvor 3/4 er importerede. Det er eksempelvis ikke til at opdrive danske rosenkål, og det duer ikke – også fordi de danske produkter med deres lokale forankring skaber gladere kunder, fastslår Nikolaj Kirk, der også kan opleves på Kød- og kystscenen ved Kødvejen og Havnegade:
-Her er det min ambition at inspirere til alternativ brug af kød, hvor fokus er på kvalitet og nye udskæringer. Vi skal have mindre, men bedre kød og på den måde give kødet mere værdi – det er en fordel for alle, også forbrugerne, hvis billige udskæringer kan blive mere værd. Og så skal vi fortsætte samtalen om kød.
Nikolaj Kirk har store forventninger til Foodexpo og er af den overbevisning, at messen har stor betydning.
-Alle os i branchen arbejder i hvert vores hjørne, og det kan være vanskeligt at nå rundt til alle. På Foodexpo har vi et fælles ståsted, hvor vi kan inspirere hinanden og møde kollegaer, vi ellers ikke får set – og det er sindssygt vigtigt, mener Nikolaj Kirk.

Trine Krebs: Kød og planter hænger uløseligt sammen
På Kød- og kystscenen undersøges det blandt meget andet også, hvilken rolle kvæg skal have i de professionelle køkkener. De besøgende kan blandt andre se frem til at opleve Trine Krebs, der er grøn chef i Food Organisation of Denmark, og som er fortaler for et nuanceret syn på oksekød.
-De fremmødte får indsigt i, hvorfor oksekød ikke kun må anskues igennem en klimalinse. Det mest ulykkelige og forkerte er at gøre kød og planter til hinandens modsætninger – der er så mange værdier tilknyttet kvæg, som eksempelvis bidrager til at få et grønt fødevaresystem til at hænge sammen. Vi kan ikke bare tage et dyr ud af sit system og måle på enkelte parametre – vi er nødt til at se dyret i sin sammenhæng og tage alle aspekter med i bedømmelsen. Kød og planter hænger uløseligt sammen, konstaterer Trine Krebs og tilføjer:
-Kvæg bidrager til biodiversiteten med deres afgræsning og er med til at gøre jorden mere frugtbar, hvilket blandt andet kan være med til at sikre plantemad til mennesker. Derudover kan oksekødet komme som overskud fra en mælkeproduktion.
Også af disse årsager opfordrer Trine Krebs køkkener til at have en klar strategi, når der indkøbes og laves mad af oksekød.

Foodexpo finder sted i MCH Messecenter Herning 22.-24. marts 2026.

Kilde: MCH A/S.

Seneste nyt fra redaktionen

Totalleverandør af slagterimaskiner og storkøkkenudstyr

Konferencer og messerPakke- og fyldemaskiner samt emballageProduktionsudstyr17. 02. 2026

Scanvaegt Systems A/S præsenterer sit nye program som totalleverandør af slagterimaskiner og produktionsudstyr på Foodexpo 2026. Scanvaegt Systems A/S udvider sit produktprogram markant og positionerer sig nu som totalleverandør af slagterimaskiner og produktionsudstyr til slagterbutikker, [...]

Drømme om økologisk eksporteventyr lever på BioFach

Konferencer og messerNavnenytTop10. 02. 2026

I denne uge - fra den 10. til den 13. februar - deltager 23 danske virksomheder på den danske fællesstand på BioFach, der er verdens største fagmesse for økologiske fødevarer. Det sker med blikkene rettet mod det næste økologiske eksporteventyr. En fælles dansk stand med masser af Ø-mærker og [...]

Nyt højlager med plads til 152 millioner dåser

AktueltAutomation og robotterPakke- og fyldemaskiner samt emballage10. 02. 2026

Royal Unibrew A/S har taget et nyt fuldautomatisk højlager i brug i Faxe. Ibrugtagningen markerer realiseringen af en af virksomhedens største investeringer, når der ses bort fra virksomhedsopkøb. Investeringen omfatter både et 8000 m2 planlager, som blev taget i brug i august 2025, og det nye [...]

Kæmpe biodigester behandler 3,5 ton madaffald om dagen

AktueltMadspildsløsningerProduktionsudstyr10. 02. 2026

Et nyt specialbygget system – en såkaldt biodigester - hos Emirates Flight Catering er et yderligere skridt i indsatsen for at holde madaffald væk fra deponi. Systemet behandler i gennemsnit op til 3,5 ton affald om dagen – og forventningen er, at kapaciteten kan øges til omkring seks ton madaffald [...]

Partnerskab udi forædling og fermentering af bælgfrugter

Navnenyt10. 02. 2026

Aurion og Nordic Clarity, der er Noclas foodservice brand, er gået sammen i et partnerskab, der skal gøre det nemt at bruge bælgfrugter i de professionelle køkkener. Det nye partnerskab forener to stærke traditioner i dansk fødevarehåndværk: Aurions mangeårige erfaring med dyrkning og forædling af [...]

Millioninvestering skal skabe ny bølge af biosolutionsvirksomheder

BranchenytInnovationNavnenyt10. 02. 2026

Novo Nordisk Fonden bevilger 184 millioner kroner til et nyt initiativ ved navn Upscalator, der skal hjælpe danske og europæiske biosolutions-startups med at opskalere deres teknologier og få dem hurtigere på markedet. I Danmark alene forventes området at kunne skabe mere end 34.000 nye job inden [...]

White paper: Smarte danske løsninger til bæredygtige fødevaresystemer

BranchenytFremtidens fødevareproduktionTop03. 02. 2026

Et nyt white paper fra Food Nation, ”Ingredients and Biosolutions – Smart Danish solutions for sustainable food systems and global food security” sætter fokus på, hvordan Danmark imødegår disse udfordringer gennem sit internationalt anerkendte økosystem for ingredienser og biosolutions. De [...]

Kartoffelskræller bliver til bionedbrydelig fødevareemballage

AktueltInnovationPakke- og fyldemaskiner samt emballage03. 02. 2026

Forskningsprojekt vil transformere landbrugsaffald til bæredygtige, bionedbrydelige fødevareemballager. Projektet sigter mod at reducere afhængigheden af fossile materialer og skovrydning samt øge rentabiliteten for landmænd og fødevareindustrien. Innovationsfonden investerer 14,5 mio. kr. i [...]

Millioninvestering i papirbaseret barriereteknologi

AktueltPakke- og fyldemaskiner samt emballage03. 02. 2026

Tetra Pak tager endnu et stort skridt mod næste generation af bæredygtige emballagematerialer med en investering på 60 mio. euro (450 mio. DKK) i et nyt pilotanlæg for papirbaseret barriereteknologi i Lund, Skåne. Som led i Tetra Paks langsigtede ambition om at udvikle verdens mest bæredygtige [...]

Q-Interline A/S vinder millionordre i Irland

NavnenytProcesudstyr03. 02. 2026

Q-Interline A/S har netop sikret en millionordre på flere analysesystemer til laboratoriebrug fra en af Irlands største mejerigrupper. Kunden er et irsk landmandsejet mejerikooperativ og er en af de største aktører i Irlands mejerisektor. De indsamler og forarbejder årligt mere end to mia. [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Totalleverandør af slagterimaskiner og storkøkkenudstyr

    17.02.2026

  • Drømme om økologisk eksporteventyr lever på BioFach

    10.02.2026

  • Nyt højlager med plads til 152 millioner dåser

    10.02.2026

  • Kæmpe biodigester behandler 3,5 ton madaffald om dagen

    10.02.2026

  • Partnerskab udi forædling og fermentering af bælgfrugter

    10.02.2026

  • Millioninvestering skal skabe ny bølge af biosolutionsvirksomheder

    10.02.2026

  • White paper: Smarte danske løsninger til bæredygtige fødevaresystemer

    03.02.2026

  • Kartoffelskræller bliver til bionedbrydelig fødevareemballage

    03.02.2026

  • Millioninvestering i papirbaseret barriereteknologi

    03.02.2026

  • Q-Interline A/S vinder millionordre i Irland

    03.02.2026

Alle nyheder ›

Læs Plus Process gratis online:

Annoncering i Plus Process:

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK – 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik