• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

AktueltBranchenytKlima og miljø04. 11. 2025 | Helle Friemann Nielsen

EU truer kvaliteten af vores mad

Et nyt lovforslag fra EU kan resultere i færre sorter af korn, grøntsager og frugt, og på længere sigt kan fald i den dyrkede biodiversitet blive et problem for fødevaresikkerheden.

Alle frø, der i dag er uregistrerede, risikerer at blive underlagt krav om mærkning og kontrol, hvis et nyt lovforslag fra EU bliver til virkelighed. Og selvom private havedyrkere nok bliver fritaget fra loven, regner man med, at foreninger, netværk og små landbrug, der dyrker og bevarer kulturplanter, i fremtiden skal registrere alle deres frø. Foto: Caroline Mahler Lundsteen.

Mens Danmark har EU-formandskabet i sidste halvdel af 2025, forhandles den nye lovgivning om salg og bytte af frø. Som forhandlingerne ser ud nu, lader det til, at industrien vinder over biodiversiteten og de små producenter, der dyrker den. På kort sigt vil det give os færre slags korn, grønt og frugt at vælge imellem som forbrugere. På længere sigt kan det blive et problem at producere mad nok i en verden, hvor klimaet forandrer sig, og handelsforbindelserne er usikre.

Kodeordet er biodiversitet
Det handler om frø, biodiversitet og den mad, vi spiser. Biodiversiteten i den vilde natur skal være høj, og det samme gælder for biodiversiteten i de afgrøder vi dyrker, hvis den skal sikre bæredygtighed, sundhed og robuste dyrkningssystemer for planter og mennesker.
Desværre er en ny lov i EU på trapperne, der vil gøre det vanskeligt at dyrke planter, der i dag ikke er officielt registreret. De ændringer, der lægges op til, er til fordel for industrien, som dyrker store mængder af de få arter og sorter, der er registreret på EU’s sortsliste. For mangfoldigheden i vores kulturplanter kan det derimod blive en katastrofe, hvis alle frø fremover skal registreres og administreres.
Som det ser ud lige nu, vil genbanker og almindelige haveejere blive undtaget fra den nye lovgivning, så de også fremover kan bytte og udveksle deres uregistrerede frø til forskning og glæde i haverne. Men foreninger, netværk og små landbrug, der dyrker og bevarer kulturplanter, risikerer i fremtiden at skulle registreres, og alle frø, der i dag er uregistrerede, bliver underlagt krav om mærkning og kontrol. Det er altså ikke fordi, det bliver forbudt at dyrke dem. Det bliver bare besværligt, og muligvis dyrt.

Unge jordbrugere fra små gårde og markedshaver hører til dem, der dyrker, opformerer og bevarer mange forskellige plantesorter, som ikke er på EU’s sortsliste. I fremtiden kan et nyt lovforslag gøre det både dyrt og besværligt at arbejde med de sorter, selvom det giver variation til vores kost og hjælper til at sikre en stabil produktion af mad i verden. Foto: Caroline Mahler Lundsteen.

Sjove tomatsorter og gammeldags kål
Lovgivningen vil ramme de sjove og mærkelige tomatsorter i forskellige former og kulører, som vi dyrker i vores haver, de spændende gammeldags kåltyper, der serveres på små restauranter, og de mange specielle sorter af korn, salat, løg, beder, æbler, gulerødder og meget mere, som vi støder på i gårdbutikker, på markeder og andre steder, hvor vi møder det, der ikke produceres af industrien.
-Det gælder både gamle, næsten glemte sorter som ”Svedjerug” og grønkålen ”Halvhøj Ekstra Moskruset” – og hele vækstlaget af nye, økologiske sorter, som småskaladyrkere eksperimenterer med, fortæller Lotte Børresen, der er forperson for ”Landsforeningen Praktisk Økologi”, som blandt andet arbejder med at øge biodiversitet i dyrkningen. Foreningen er den ene af tre danske organisationer, der har slået kræfterne sammen for at råbe den danske befolkning og politikerne op.

Robuste og tilpasningsdygtige planter
De andre to organisationer er ”Frie Bønder – Levende Land”, der taler de små og mellemstore jordbrugs sag, og ”Foreningen Frøsamlerne”, der bevarer traditionelle plantesorter.
-Det er primært små jordbrug og markedsproducenter i hele Europa, der dyrker de mindre kendte afgrøder, siger Ole Kjærulff Davidsen fra Frie Bønder – Levende Land og fortsætter:
-Bevaring og opformering bygger i høj grad på frivilligt arbejde udført af små avlere og organisationer som vores.
Nogle af de gammeldags kålsorter har specielle sundhedsegenskaber, andre er gode at dyrke, når det er særlig tørt eller koldt. Jo flere forskellige slags planter, vi dyrker, jo flere muligheder får vi for at tilpasse os et klima, der er svært at forudsige. Særligt de robuste og tilpasningsdygtige plantesorter, der ikke er afhængige af kunstgødning og pesticider, kan få stor betydning for verdens madforsyning i usikre tider.

Vi skal passe på dem – der bevarer
Hvis planter skal bevares, kræver det, at nogen dyrker dem og deler deres frø med andre. Selvom der heldigvis dyrkes mange planter i private haver, er de fleste havedyrkere afhængige af, at nogen tager sig af bevaring og opformering år efter år.
-Sorterne skal dyrkes løbende for også at være til rådighed for næste generation, og hvis en sort først er forsvundet, er den væk for altid, siger Louise Windfeldt fra Frøsamlerne. Derfor skal vi sørge for, at EU’s love holder hånden under den dyrkning, bevaring og opformering af frø, der finder sted hos små producenter, foreninger og netværk.

De tre foreninger er ikke de eneste, der prøver at råbe befolkningen og politikere op med deres bekymring. 200.000 borgere i EU har skrevet under på et opråb til politikerne: ”Raise Our Forks for Diversity” for at få dem til at ændre i den frølovgivning, der er på vej, så den tilgodeser en høj biodiversitet og andre planter end dem, industrien dyrker. De mange underskrifter er på vej til politikerne i Bruxelles.

Seneste nyt fra redaktionen

Fødevareproducenter forventer stigende produktionstab – AI bliver afgørende frem mod 2030

BranchenytTop26. 05. 2026

En ny global undersøgelse fra Schneider Electric viser, at danske producenter inden for fødevarer, drikkevarer og life science-industrien i dag mister 14 procent af deres potentielle omsætning på ineffektiv produktion – og tabene forventes at stige markant frem mod 2030. Samtidig forventer [...]

Nyt emballagegreb gør over 500 tons plast genanvendeligt

AktueltNavnenytPakke- og fyldemaskiner samt emballage26. 05. 2026

En ændring i emballagen på Graasten-produkter fra Stryhns Gruppen betyder, at op mod 524 tons plast fremover kan genanvendes årligt. Bag ændringen ligger et skifte fra papir- til plastetiketter, som gør det muligt at sortere og genanvende den samlede emballage. Grillsæsonen er startet.Og selvom [...]

Ølfestival 2026: Højt skum, flamske toner og otte friskkårede vindere

AktueltKonferencer og messer26. 05. 2026

Ølfestival 2026 fejrer otte friske Grand Prix-vindere, sætter Flandern i centrum og byder velkommen til en stribe nye bryggerier, når Danske Ølentusiaster åbner portene til Lokomotivværkstedet i København d. 29. og 30. maj. Når de tunge porte til Lokomotivværkstedet i København glider til side [...]

Dansk æblevin skriver verdenshistorie

Navnenyt26. 05. 2026

Andersen Winery ApS’ æble isvin "Krystal" får 100 ud af 100 point ved prestigefyldte Vinalies Internationales i Cannes, Frankrig. Det er første nordiske vin med topkarakter i international konkurrence – og en bedrift, der placerer Danmark på verdens vinkort. For første gang nogensinde har en [...]

Det fede kød dominerer danskernes kost

Branchenyt26. 05. 2026

Danskerne spiser mere kød end anbefalet i De officielle Kostråd, og det fede kød fylder mest. Men de, som oftest vælger de magre kødtyper, er bedre til at efterleve rådene. Det viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet af, hvordan danskernes valg af kødtyper og fedtindhold hænger sammen med [...]

Arla vinder pris for elektrificering af energitunge mejeriprocesser

Klima og miljøNavnenytTopVand- og energibesparende teknologier20. 05. 2026

Mejerivirksomheden Arla vinder årets Green Power Pris for at vise, hvordan nogle af de mest energitunge industriprocesser kan elektrificeres i stor skala. Med massive investeringer i varmepumper, elkedler og grøn strøm har Arla reduceret afhængigheden af naturgas og vist vejen for en mere elektrisk [...]

Innovation er en drivkraft i udviklingen af mere bæredygtigt landbrug

AktueltFremtidens fødevareproduktionKonferencer og messerPrimær produktion19. 05. 2026

Tendenserne i udviklingen af et bæredygtigt landbrugserhverv var omdrejningspunktet til videns- og innovationsfestivalen Farming, Trends & Sustainability i Agro Food Park, der løb af stablen d. 7. maj. Perspektiverne på udviklingen i landbruget var flere – fra energilandbrug og fremtidens [...]

I 80 år har danskerne nydt Friskos isklassikere

AktueltNavnenyt19. 05. 2026

I sidste uge markerede Frisko sit 80-års jubilæum med fokus på både virksomhedens rige historie og de isklassikere, der gennem generationer har været en fast del af danskernes liv. Samtidig markerer jubilæet begyndelsen på et nyt kapitel, hvor Frisko, som en del af The Magnum Ice Cream Company efter [...]

Margarineproducent fik mere plads, mere tid og mere ro

Automation og robotter19. 05. 2026

Hos Dragsbæk i Thisted fyldte manuel pallehåndtering unødigt i produktionen og skabte gener for medarbejderne. Med Palomat har virksomheden halveret pladsforbruget til paller, reduceret intern transport og skabt et bedre arbejdsmiljø med mere ro i hverdagen. Hos Dragsbæk produceres margarine og [...]

Nyt ledelsesteam hos Door System A/S

Navnenyt19. 05. 2026

Den østjyske dørproducent Door System A/S blev i november sidste år en del af ASSA ABLOY gruppen, og det nye ledelsesteam, der skal videreføre den meget positive udvikling i virksomheden, er nu på plads. Ny direktør er Nille Klæbel, og der er også ny økonomichef Jonathan Rabek Thomsen. Den [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Fødevareproducenter forventer stigende produktionstab – AI bliver afgørende frem mod 2030

    26.05.2026

  • Nyt emballagegreb gør over 500 tons plast genanvendeligt

    26.05.2026

  • Ølfestival 2026: Højt skum, flamske toner og otte friskkårede vindere

    26.05.2026

  • Dansk æblevin skriver verdenshistorie

    26.05.2026

  • Det fede kød dominerer danskernes kost

    26.05.2026

  • Arla vinder pris for elektrificering af energitunge mejeriprocesser

    20.05.2026

  • Innovation er en drivkraft i udviklingen af mere bæredygtigt landbrug

    19.05.2026

  • I 80 år har danskerne nydt Friskos isklassikere

    19.05.2026

  • Margarineproducent fik mere plads, mere tid og mere ro

    19.05.2026

  • Nyt ledelsesteam hos Door System A/S

    19.05.2026

Alle nyheder ›

Læs Plus Process gratis online:

Annoncering i Plus Process:

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK – 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik