• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

BranchenytPrimær produktion10. 11. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Aftale skal sikre produktion af dansk frugt og grønt i fremtiden

Fødevareminister Jacob Jensen (V) har sammen med partierne bag ”Aftale om Grøn skattereform for industri mv.” indgået en aftale, som skal sikre stabile rammevilkår for danske gartnerier. Den skal være med til at sikre, at forbrugerne også fremover kan finde danske kvalitetsprodukter i butikkerne.

Foto: freepik.com.

Danmark har en stolt tradition for at producere gode og sunde fødevarer. Det gælder også produktionen af frugt og grønt. Men stigende udgifter til energi og den nye CO2-afgift har lagt økonomisk pres på gartnerierne.
Derfor blev der i 2022 afsat 163,8 mio. kr. (2026-priser) til en målrettet indsats, som skal hjælpe erhvervet med at investere i grønnere og mere energieffektive løsninger.
Nu kan minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) præsentere en plan for udmøntningen af midlerne. Målet er at hjælpe gartneriernes grønne omstilling på vej og samtidig sikre stabile rammevilkår for danske gartnerier, så forbrugerne også fremover kan finde danske kvalitetsprodukter i butikkerne.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V):
-Danmark har brug for en stærk produktion af fødevarer. Både for at sikre forbrugerne et bredt udvalg af dansk frugt og grønt, men også for at styrke vores fødevareforsyning i en usikker tid. For nylig besluttede jeg at fjerne gebyrer i omegnen af 50 mio. kr. for danske fødevarevirksomheder. Nu har vi fundet en model for de danske gartnerier, som både understøtter den grønne omstilling og sikrer gode fremtidsmuligheder for dansk produktion af frugt og grønt i form af stabile rammevilkår. Det er vigtigt i en tid med stigende fødevarepriser, trusler om told på fødevarer og generel usikkerhed i verdenssamfundet. Mit mål med aftalen er, at vi også i fremtiden holder fast i en bæredygtig og robust produktion af dansk frugt og grønt.

Fødevareordfører Claus Jørgensen (SF):
-Vi skal producere mere frugt og grønt i Danmark, og med denne aftale støtter vi danske gartnerier, samtidig med at vi giver dem en hjælpende hånd med den grønne omstilling. Jeg er glad for, at det lykkedes for SF at få gennemført, at størstedelen af støttemidlerne i højere grad udbetales med modkrav om investeringer i klimaforbedrende tiltag. Erhvervet skal støttes, ja – men vi stiller også krav om, at der skal omstilles, således at CO2-udslippet fra branchen nedsættes.

Fødevareordfører Per Larsen (KF):
-Rigtig mange forbrugere vægter dansk producerede fødevarer højt, og det skal vi understøtte fra politisk side. Og vores veldrevne gartnerier spiller en stor rolle i produktionen af frisk frugt og grøntsager til glæde for os alle. I Det Konservative Folkeparti er vi glade for, at vi nu understøtter gartneriernes reduktion af CO2-udledning, samtidig med at vi sikrer danskproducerede fødevarer af høj kvalitet.

Fødevareordfører Erling Bonnesen (V):
-De danske gartnerier producerer nogle fantastiske blomster og fødevarer. Derfor skal den grønne omstilling i Danmark også sikre en fortsat produktion af dansk frugt, grønt og blomster. Det er positivt, at der nu er indgået en aftale om en målrettet støtte til gartnerierne, der skal afhjælpe konsekvenserne af indførslen af en CO2-afgift på industrien. Skal vi også have sunde danske gartnerier i fremtiden, og det skal vi, kræver det fortsat fokus på konkurrencedygtige vilkår.

Fødevareordfører Thomas Skriver Jensen (S):
-Jeg er glad for, at vi holder hånden under dansk frugt- og grøntproduktion, som står midt i en omstilling. Der skal investeres i grønnere energikilder, men vi må ikke tabe den gode, danske produktion af frugt og grønt på gulvet i processen.

Fødevareordfører Henrik Frandsen (M):
-I Moderaterne er vi meget optaget af, at danskerne lever sundere og spiser mere frugt og grønt – allerhelst dansk produceret. Vi har derfor gennem flere år arbejdet for at halvere momsen på frugt og grønt. Derfor er det også glædeligt, at en bred kreds af partier med denne aftale tager ansvar for sammen med gartnerierne at skabe gode rammer, der gør, at de danske gartnerier fremover kan blive ved med at levere sunde og gode varer til danskerne.

Med aftalen bliver gartnerierne kompenseret for en del af deres CO₂-udgifter og får mulighed for at søge støtte til investeringer i energieffektiv teknologi. På den måde hjælper støtten ikke kun her og nu, men er også en investering i gartneriernes fremtid.

Fakta om aftalen
• Gartnerierne får mulighed for at søge en de minimis-støtteordning som kompensation for stigende omkostninger forbundet med CO2-afgiften.
• Der etableres en aftaleordning med klimasyn, hvor gartnerierne får mulighed for at blive kompenseret for op til 80 pct. af deres CO2-afgiftsbetaling frem til og med 2029. Der stilles til gengæld krav om, at gartneriet udarbejder et klimasyn, hvor CO2-udledninger og reduktionspotentialer kortlægges, og gartnerierne forpligter sig til at gennemføre visse investeringer. Den endelige model skal fastlægges i dialog med EU.
• Gartnerierne får også mulighed for at søge om øremærket investeringsstøtte gennem Erhvervspuljen. Her kan de modtage støtte for op til 50 pct. af de støtteberettigede omkostninger til teknisk omstilling.

Seneste nyt fra redaktionen

Fra lille startup til landsdækkende distribution

InnovationNavnenytNye føde- og drikkevarerTop24. 02. 2026

Den århusianske fødevarevirksomhed Nocla A/S har med en innovativ tilgang til fødevareproduktion skabt en moderne dansk og økologisk fortolkning af en klassisk sojasauce. Produktet hedder Shoyu, og det er Noclas første i detailleddet, der nu - som en del af Irma-vareserien - rykker ind på hylderne i [...]

Innovative iværksættere får investering i Løvens Hule

AktueltInnovationNavnenytNye føde- og drikkevarer24. 02. 2026

15 procent af virksomheden for 400.000 kr. Det var den investering, som to sønderjyske iværksættere fik i den igangværende sæson af Løvens Hule på DR. Pengene skal bruges til at udbrede kendskabet til det eventyr, der begyndte på en terrasse på Sydals for små fire år siden. En del af hemmeligheden [...]

Totalberedskab bør omfatte fødevareforsyning

AktueltBranchenyt24. 02. 2026

Landbrug & Fødevarer ser positivt på det nye totalberedskab og understreger, at fødevareforsyning bør tænkes tydeligt ind som del af Danmarks samlede sikkerhed. Regeringen etablerede i sidste uge et nyt totalberedskab for Danmark. Landbrug & Fødevarer hilser initiativet velkomment og [...]

Tetra Pak udbreder løsning med papirbaseret kartonbarriere til højhastighedspåfyldningslinjer i Asien

NavnenytPakke- og fyldemaskiner samt emballage24. 02. 2026

Tetra Pak introducerer nu virksomhedens innovative papirbaserede barriereteknologi på højhastighedspåfyldningslinjer i Asien. Det sydkoreanske mejeriselskab Maeil Dairies bliver den første producent i verden, der implementerer denne løsning. Milepælen er udtryk for en bredere bevægelse i fødevare- [...]

Manter Nordic gør Fruit Logistica til arbejdsplatform for kundernes projekter

Konferencer og messerNavnenytPakke- og fyldemaskiner samt emballageProduktionsudstyr24. 02. 2026

I starten af februar deltog det dansk-hollandske joint venture Manter Nordic på Fruit Logistica i Berlin, som er en af Europas største internationale messer for frugt, grønt og agro-food teknologi. Det var tre meget intense dage, hvor der var stor interesse for både nye løsninger og konkrete [...]

Nyt forskningsprojekt skal afdække sårbarheder i vores fødevaresystemer

BranchenytForskningFremtidens fødevareproduktionTop17. 02. 2026

Roskilde Universitet skal sammen med partnere undersøge, hvordan regionale fødevaresystemer kan styrke modstandsdygtighed og selvforsyning i de nordiske og baltiske lande. Projektet løber i tre år og har modtaget 15 mio. i støtte fra bl.a. EU. I en turbulent tid kan vores systemers robusthed [...]

Kampagne stiller skarpt på madspild og madaffald – og forskellen på de to

AktueltBranchenytKlima og miljø17. 02. 2026

Mad hører til i maven og ikke i skraldespanden. I en ny kampagne sætter Fors A/S fokus på madspild, madaffald og ikke mindst forskellen på de to. Madspild er mad, der kunne være spist, men som ikke blev det og derved gik til spilde.Madaffald er derimod de dele af fødevarerne, vi ikke kan spise [...]

Emballageafgift – administrationen koster langt mere end selve afgiften

AktueltBranchenytPakke- og fyldemaskiner samt emballage17. 02. 2026

Små og mellemstore fødevarevirksomheder bruger seks til syv gange flere ressourcer på at administrere den nye emballageafgift end på selve afgiften. Det vidner om et klart behov for forenkling, lyder det fra FødevareDanmark. I december nedsatte miljøminister Magnus Heunicke et virksomhedsforum, [...]

Foodexpo 2026 baner vejen for iværksættere

Konferencer og messer17. 02. 2026

Med Iværksætterstien giver Foodexpo 2026 startups de bedste betingelser for at kickstarte deres vækstrejse. Her venter således både uvurderlig eksponering og stærke muligheder for networking med relevante folk fra branchen. Nordens største fødevaremesse finder sted i MCH Messecenter Herning 22.-24. [...]

Totalleverandør af slagterimaskiner og storkøkkenudstyr

Konferencer og messerPakke- og fyldemaskiner samt emballageProduktionsudstyr17. 02. 2026

Scanvaegt Systems A/S præsenterer sit nye program som totalleverandør af slagterimaskiner og produktionsudstyr på Foodexpo 2026. Scanvaegt Systems A/S udvider sit produktprogram markant og positionerer sig nu som totalleverandør af slagterimaskiner og produktionsudstyr til slagterbutikker, [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Fra lille startup til landsdækkende distribution

    24.02.2026

  • Innovative iværksættere får investering i Løvens Hule

    24.02.2026

  • Totalberedskab bør omfatte fødevareforsyning

    24.02.2026

  • Tetra Pak udbreder løsning med papirbaseret kartonbarriere til højhastighedspåfyldningslinjer i Asien

    24.02.2026

  • Manter Nordic gør Fruit Logistica til arbejdsplatform for kundernes projekter

    24.02.2026

  • Nyt forskningsprojekt skal afdække sårbarheder i vores fødevaresystemer

    17.02.2026

  • Kampagne stiller skarpt på madspild og madaffald – og forskellen på de to

    17.02.2026

  • Emballageafgift – administrationen koster langt mere end selve afgiften

    17.02.2026

  • Foodexpo 2026 baner vejen for iværksættere

    17.02.2026

  • Totalleverandør af slagterimaskiner og storkøkkenudstyr

    17.02.2026

Alle nyheder ›

Læs Plus Process gratis online:

Annoncering i Plus Process:

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK – 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik