• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

AktueltHygiejne og fødevaresikkerhed04. 08. 2026 | Helle Friemann Nielsen

Forskere foreslår ny listeria-mærkning af bl.a. røget laks

AktueltHygiejne og fødevaresikkerhed04. 08. 2026 | Helle Friemann Nielsen

For at nedbringe antallet af listeriainfektioner foreslår forskere fra DTU en ny mærkningsordning, der skal give forbrugerne mulighed for at vælge såkaldt stabiliserede produkter, der forhindrer vækst af listeria i spiseklare fødevarer.

Ældre og gravide er særligt sårbare overfor listeriainfektioner, der fx kan stamme fra røget eller gravad/marineret fisk. Foto: magnific.com.

Cirka 10 pct. af alle fødevarebårne sygdomsudbrud i Danmark skyldes listeria, og i 2025 steg antallet af syge med ca. 38 pct.
Forskere fra DTU Fødevareinstituttet foreslår nu en ny mærkningsordning, som skal give forbrugerne bedre mulighed for at vælge spiseklare fødevarer, som fx røget laks og rullepølse, uden at risikere infektion med listeriabakterier.
Antallet af listeriainfektioner er stigende, og ca. 15 pct. af mennesker i EU, som bliver syge af listeria, dør af infektionen. Listeria er især en risiko for ældre og sårbare grupper – det kan være på grund af anden sygdom – samt for gravide.
-En mærkningsordning skal bruges til spiseklare fødevarer, der er stabiliserede, så den måde, de er lavet på, forhindrer vækst af listeria. Dermed kan vi nedbringe antallet af mennesker, der bliver syge af listeriainfektioner. Mærkningen skal give forbrugerne tryghed til at spise de ofte sunde fiskeprodukter, som risikerer at indeholde listeria, fortæller forsker Martin Laage Kragh fra DTU Fødevareinstituttet.
Der findes allerede produkter, der er lavet, så listeria ikke kan vokse i dem. Men i dag er det svært for forbrugerne at se, hvilke produkter der er stabiliseret mod listeriavækst og dermed er sikre at spise.
Forskerne foreslår derfor en frivillig mærkning med ordet ”STABILISERET”, som skal gøre det lettere for forbrugeren at vælge fødevarer med minimal risiko for infektion med listeria.
-Mærket skal kun bruges af de producenter, der kan dokumentere, at listeria ikke kan vokse i deres produkter, siger professor Lisbeth Truelstrup Hansen fra DTU Fødevareinstituttet.

Problemer med produktsammensætning og deklareret holdbarhed
Kort fortalt handler stabilitet om, at produktets konservering skal passe til den angivne holdbarhed.
-Mange produkter har en angivelse af holdbarhed, som er for lang i forhold til den måde, de er lavet på. Men ved at ændre opskriften – og mange gange kræver det kun en meget lille ændring – kan produkterne gøres sikre, tilføjer professor emeritus Paw Dalgaard fra DTU Fødevareinstituttet.

Sådan kan man forhindre listeria i at gro
Reduceret holdbarhed begrænser vækst af listeria og reducerer generelt risikoen for listeriainfektioner.
Når det drejer sig om røget og marineret/gravad fisk, som står for mange tilfælde af listeriainfektioner, kan man f.eks. tilsætte eddike under saltningsprocessen – vel at mærke i så små mængder, at det ikke kan smages – og derved sikre produkterne mod at listeria kan gro i dem.
En anden mulighed er at sælge produkterne frosne. Det vil effektivt forhindre vækst af listeria.
For andre typer af fødevarer, bl.a. kødpålæg, kan varme- eller højtryksbehandling af produkter i forbrugerpakninger være en løsning.
Der vil være forskellige tilgange til at gøre produkterne sikre, afhængigt af hvilke fødevarer det drejer sig om.

Rengøring er ikke nok
Traditionelt har bekæmpelsen af listeria været fokuseret på rengøring i fødevareindustrien, men det har vist sig ikke at være nok.
-Rengøring i produktionsleddet er utrolig vigtigt, når man vil undgå listeria, men det har ikke forhindret en stigning i antallet af syge. Vi foreslår, at man bevarer fokus på rengøring, men også får et nyt og lige så vigtigt fokus på at producere fødevarer på en måde, så listeria ikke kan vokse i de spiseklare produkter, siger Martin Laage Kragh.

Årsagen til aktuelle udbrud bør analyseres
Forskerne foreslår også, at produkter, der har ført til aktuelle udbrud af listeriainfektioner, analyseres på en ny måde, så man hurtigt finder frem til, hvorfor listeria voksede i produkterne og kan rette op på det fremover.
Som det er i dag, finder myndighederne i mange tilfælde smittekilden til udbrud, men det har vist sig ikke altid at kunne forebygge nye udbrud.
-Vi foreslår, at man også undersøger, om producenten bruger en opskrift, hvor konserveringen kan forbedres, eller om holdbarheden af produktet f.eks. bør forkortes for at forhindre nye udbrud, siger Paw Dalgaard.
Det har nemlig vist sig, at udbrud af listeriainfektioner kan ske igen og igen og spores tilbage til de samme produkter – og nogle gange endda til de samme producenter. Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvad der går galt i netop de produkter under produktion og distribution.

• Antallet af listeriatilfælde i EU er steget fra 0,40 pr. 100.000 indbyggere i 2010 til 0,69 i 2024.
• Sygdommen har en dødelighed på 15,6 pct. i EU og forbindes især med indtag af spiseklare fødevarer som røget eller gravad fisk, kødpålæg og bløde upasteuriserede oste.
• Ældre, gravide og sårbare mennesker er særlige risikogrupper, og stigningen kan bl.a. skyldes, at efterspørgslen på spiseklare fødevarer med lang holdbarhed vokser, samt at der bliver flere ældre og sårbare (fx på grund af anden sygdom).
• Udviklingen kræver en ændring af produktion og/eller holdbarhed for flere typer produkter. Derfor har EU fra den 1. juli 2026 indført strengere regler, hvor producenter for ikke stabiliserede produkter skal dokumentere, at mængden af Listeria monocytogenes ikke overstiger 100 bakterier pr. gram i hele det spiseklare produkts holdbarhedsperiode. Kan de ikke det, må bakterien ikke kunne påvises i en prøve på 25 gram.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet.

Skrevet i: Aktuelt, Hygiejne og fødevaresikkerhed

Seneste nyt fra redaktionen

Sidestrømme fra grøntsager kan gøre andre fødevarer mere holdbare

ForskningHygiejne og fødevaresikkerhedProcesudstyrTop29. 09. 2026

Ny undersøgelse fra Teknologisk Institut viser, at fermenterede sidestrømme kan hæmme væksten af sporedannende bakterier i andre retter. Metoden bruger sidestrømme fra grøntsags- og svampeproduktion, der ellers går til spilde - og kan give fødevareproducenter et naturligt alternativ til kemiske [...]

Fra pladsmangel til tredoblet produktivitet med lagerautomation

AktueltAutomation og robotterNavnenyt29. 09. 2026

BageBixen.dk’s tidligere manuelle lager var vokset til omkring 2.000 kvadratmeter, men pladsen var stadig en begrænsning for virksomhedens fortsatte vækst. I stedet for at flytte aktiviteterne valgte BageBixen.dk at investere i en kompakt og skalerbar AutoStore-løsning fra Element [...]

Når en leverpostejmad bliver til kultur – 85 år med Stryhn’s

AktueltNavnenyt29. 09. 2026

Den er den mest populære pålægstype på rugbrød, findes i knap 80 pct. af de danske hjem og er blevet en så stor en del af den danske kultur, at den kan starte regulære skænderier om topping - og så har den været forsidecover på en bestseller om at leve sit bedste liv. Der er selvfølgelig tale om [...]

Dava Foods Ingredients A/S styrker sin position på ingrediensmarkedet ved opkøb

Navnenyt29. 09. 2026

Dava Foods Ingredients A/S har indgået aftale om at overtage det svenske krydderi- og ingrediensselskab Kryddhuset i Ljung AB (herefter Kryddhuset) fra Humble Group. Overtagelsen understøtter Dava Foods' strategi om at udvide sin position i værdikæden for fødevareingredienser i [...]

Aarsleff-selskab skal udvide stort landbaseret opdrætsanlæg på Island

NavnenytProduktionsudstyr29. 09. 2026

Ístak hf. - Per Aarsleff Holding A/S’ islandske selskab - har netop indgået en ny, stor aftale om udvidelsen af endnu et landbaseret opdrætsanlæg til laks - denne gang med den islandske producent First Water. -Vi skal udbygge selskabets anlæg i Þorlákshöfn i det sydlige Island. Kontrakten [...]

Danmark risikerer at gå glip af nyt vækstområde inden for fermenterede fødevarer

ForskningFremtidens fødevareproduktionTop22. 09. 2026

Danmark har teknologien, virksomhederne og forskningen til at udvikle en ny fermenteringsbaseret fødevareindustri - og vi har gastronomisk talent til at skabe produkter, der falder i forbrugernes smag. Men mangel på konkurrencedygtig lånefinansiering og adgang til industrielle faciliteter bremser [...]

Spinout vil omdanne CO2 til fødevareprotein

AktueltForskningFremtidens fødevareproduktionNavnenyt22. 09. 2026

React Foods vil bruge en teknologi udviklet af forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere til at omdanne CO₂ og brint til proteinrige ingredienser fra gær ved hjælp af mikroorganismer. Den nye universitets-spinout bygger på forskning fra Aarhus Universitet, Stanford [...]

Europas samlingspunkt for pulver- og procesteknologi

AktueltKonferencer og messerProcesudstyr22. 09. 2026

Fra den 29. september til den 1. oktober 2026 samles procesindustrien for andet år i træk i Nürnberg til en af Europas mest toneangivende messer inden for forarbejdning af pulver, faste stoffer og væsker. Det handler naturligvis om Powtech Technopharm 2026. Fra den 29. september til den 1. [...]

Produktion af 40.000 flasker smoothies i timen har en robothund på patrulje

Automation og robotterNavnenyt22. 09. 2026

Danskerne køber årligt 21,8 millioner liter kølet juice og smoothies. En del af de flasker, der ender i de danske kølediske, har været gennem innocents fabrik "The Blender" i Rotterdam, som i år fylder fem år. Fabrikken producerer omkring 40.000 flasker i timen og kører 24 timer i døgnet, 364 dage [...]

Fødevarevirksomheder efterspørger rådgivning som aldrig før

Navnenyt22. 09. 2026

Den nordiske leverandør af maskiner og udstyr til fødevareindustrien, Nemco Machinery A/S, oplever eksplosiv vækst i trækket på ekspertviden og service. Kan I give os et godt råd?Det er et spørgsmål, som medarbejderne hos Nemco får så ofte som aldrig før. Firmaet, som er nordisk leverandør af [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Sidestrømme fra grøntsager kan gøre andre fødevarer mere holdbare

    29.09.2026

  • Fra pladsmangel til tredoblet produktivitet med lagerautomation

    29.09.2026

  • Når en leverpostejmad bliver til kultur – 85 år med Stryhn’s

    29.09.2026

  • Dava Foods Ingredients A/S styrker sin position på ingrediensmarkedet ved opkøb

    29.09.2026

  • Aarsleff-selskab skal udvide stort landbaseret opdrætsanlæg på Island

    29.09.2026

  • Danmark risikerer at gå glip af nyt vækstområde inden for fermenterede fødevarer

    22.09.2026

  • Spinout vil omdanne CO2 til fødevareprotein

    22.09.2026

  • Europas samlingspunkt for pulver- og procesteknologi

    22.09.2026

  • Produktion af 40.000 flasker smoothies i timen har en robothund på patrulje

    22.09.2026

  • Fødevarevirksomheder efterspørger rådgivning som aldrig før

    22.09.2026

Alle nyheder ›

Læs Plus Process gratis online:

Annoncering i Plus Process:

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK – 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}