Nye bioteknologier har potentiale til at revolutionere fx fødevareproduktion, medicin, behandling og miljøbeskyttelse. Patenter på bioteknologi har både vidtrækkende konsekvenser for, hvilke bioteknologier, der bliver udviklet såvel som, hvem der kan få adgang til de udviklede teknologier. Nu sætter Det Etiske Råd fokus på området.
Det Etiske Råd fremhæver i en ny udtalelse, at selvom patenter ofte kan bidrage til store investeringer i bioteknologi-innovation, må man forholde sig til, om patentbeskyttelse enten risikerer at blokere for innovation eller at bidrage til udviklingen af teknologi, som er etisk problematisk.
Rådet argumenterer for, at patentretten etisk set bør basere sig på en samfundskontrakt, der ikke blot sigter mod accelereret teknologiudvikling – men mod udvikling af bioteknologi, som er samfundsgavnlig og etisk forsvarlig.
Det Etiske Råd fokuserer blandt andet på patenter på gensekvenser i såkaldte præcisionsforædlede NGT1-planter, hvor man hurtigt og præcist kan fremstille ønskværdige gensekvenser (og egenskaber), som godt kunne være opstået i den fri natur, men hvor et spørgsmål er, om patenter kan komme til at blokere for den frie adgang til det plantegenetiske råmateriale, som planteforædlingen i dag bygger på.
Et andet område – som ligger helt uden for FoodprocesFokus.dk’s område – er patentering af teknologier til kimlinjeredigering af menneskelige fostre. Kimlinjeredigering har fx potentialet til at forebygge sjældne genetiske sygdomme, men vil samtidig kunne bruges til fx ”design” af fremtidige mennesker på en måde, som mange finder etisk problematisk. Der eksisterer pt et etisk begrundet forbud mod patenter til nogen form for kimlinjeredigeringsteknologi.
-Den hurtige udvikling inden for fx CRISPR-teknologien tvinger os til at tage etisk stilling til biopatenter på en måde, der svarer til de nye teknologier: Bør det eksisterende forbud mod patenter på kimlinjeredigeringsteknologier fastholdes – også selvom den slags redigering kunne bortredigere anlægget for sjældne genetiske sygdomme? Og bør man kunne patentere gensekvenser fra NGT-planter, hvis disse gensekvenser lige så godt kunne være opstået af naturlige årsager?
Det siger Christian Gamborg, medlem af De rådet arbejdsgruppeformand i forbindelse med biopatent-udtalelsens udarbejdelse.
Og selvom Rådet ikke er enige om spørgsmålet om patenter, fremhæver et enigt Råd, at bioteknologi rummer et enormt potentiale for at løse udfordringer inden for fødevareproduktion, sundhed og klima – men at biopatentering også lægger op til en række mere fundamentale spørgsmål om ejerskab, retfærdighed og samfundets etiske grænser.
Det Etiske Råd opfordrer til en bred offentlig debat om, hvordan vi fremover bør balancere hensyn til innovation, etik og adgang til fælles goder.
Kilde. Det Etiske Råd.
