Q-Interline har modtaget en ordre fra en norsk mejerikoncern på en DairyQuant GO med det nye Bag Sampler-tilbehør. Systemet skal anvendes til analyse af både flydende mejeriprodukter og forskellige typer smelteost.

Kombinationen af DairyQuant GO og en Bag Sampler gør det muligt at analysere både flydende og ikke-flydende prøver på samme instrument. Samtidig gør DairyQuant-platformens vedligeholdelsesfrie hardwareløsning systemet særligt velegnet til mindre og mellemstore mejerier samt produktionsanlæg placeret i geografisk afsidesliggende områder.
Instrumentet forventes leveret i december 2026 med planlagt installation i januar 2027.
-Ordren omfatter vores nye Bag Sampler-tilbehør, som gør det nemt at analysere varmeprøver som for eksempel smelteost. Løsningen adresserer en væsentlig udfordring i industrien ved analyse af prøver med temperaturer på op til 70-80°C uden at gå på kompromis med den analytiske performance. Vi oplever stor interesse for vores nye Bag Sampler-tilbehør, fortæller Per Sand, VP Global Sales hos Q-Interline A/S.
Ordren understreger den stigende interesse for fleksible og brugervenlige analyseløsninger, der kan håndtere flere prøvetyper på samme platform og samtidig minimere behovet for løbende vedligeholdelse. Bag Sampler udvider anvendelsesmulighederne for DairyQuant-platformen og understøtter kundernes behov for effektiv kvalitets- og proceskontrol i mejeriproduktionen.
Kilde: Q-Interline A/S.

