• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

Navnenyt10. 12. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Store nedskrivninger koster på bundlinjen

Navnenyt10. 12. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Hensættelser, nedskrivninger og omkostninger til en slagterilukning trækker resultatet hos Danish Crown ned i et år, hvor omsætning og indtjening – trods en nedgang i tilførslerne af slagtegrise på fire procent – ellers var stabil.

Foto: Red Star Photo.

Når en andelsejer i Danish Crown læser årsregnskabet og samtidig kigger på den afregning, der er betalt for leverancer af grise i årets løb, mangler der op mod tre kroner for hvert leveret kilo, sammenlignet med det EU-indeks, Danish Crown måler sig mod.
Derfor er tilførslerne af slagtegrise til Danish Crown faldet i regnskabsåret 2023/24. Slagteriet i Ringsted er lukket, og en massiv spare- og effektiviseringsplan er iværksat.
-Vores afregning på grise har hverken matchet de danske konkurrenter eller været i nærheden af det europæiske benchmark det seneste år. Derfor er Danish Crown i krise, selv om nøgletallene i vores regnskab viser, at vi finansielt er en robust virksomhed. Lige nu ser vi ind i et yderligere fald i tilførslerne af grise på omkring fem procent i dette regnskabsår. Det er en negativ spiral, så vi sætter alt ind for at genskabe vores konkurrencekraft, siger Niels Duedahl, der tiltrådte som Group CEO i Danish Crown den 1. september.

Tilbagegang i nettoresultatet
I regnskabsåret 2023/24 er Danish Crowns driftsindtjening (EBIT) steget med 1,2 procent fra 2.398 mio. kr. til 2.427 mio. kr. De finansielle omkostninger er øget med 143 mio. kr. til 679 mio. kr., og trods indtægten fra salget af Agri-Norcold, så er omkostningen til særlige poster – grundet hensættelser, nedskrivninger og omkostninger for ca. 750 mio. kr. – steget fra 200 mio. kr. i regnskabsåret 2022/23 til 466 mio. kr. det seneste år. Nettoresultatet går derfor tilbage fra 1.469 mio. kr. i 2022/23 til 1.042 mio. kr. i 2023/24. En tilbagegang på 29 procent.
-Isoleret set er den ordinære indtjening i Danish Crown på et acceptabelt niveau, men vi har slet ikke leveret den afregning, vores ejere med god ret kan forvente. Derfor trækker vi en streg i sandet og nedskriver værdien på en række af de aktiver, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til indtjeningen. Det er voldsomt, men nødvendigt for at genskabe vores konkurrencekraft, siger Niels Duedahl.
Danish Crown Beef har klaret sig pænt og har i Danmark slagtet halvanden procent flere kreaturer end året før. Indtjeningen i Scan-Hide, der sælger kreaturhuder til læderproduktion, har dog skuffet. Salget af luksustasker, møbler og store biler med læderindtræk er ramt af den økonomiske afmatning, og det tvang Scan-Hide til at nedskrive sit lager betragteligt. Det har kostet på afregningen til andelsejerne, og samtidig har de to tyske kreaturslagterier præsteret under forventning.

Varierende bidrag fra porteføljeselskaberne
Samlet set har porteføljeselskaberne heller ikke bidraget tilstrækkeligt til koncernens indtjening. Svenske KLS og handelsselskabet ESS-FOOD leverer stabile resultater, der svarer til forventningerne. DAT-Schaub har derimod tabt momentum på grund af kraftigt faldende priser i salget til pharma-industrien, så indtjeningen er gået tilbage fra 961 til 558 mio. kr. I Polen er Sokołów udfordret af hård konkurrence om ordrerne til de polske detailkæder, og derfor falder indtjeningen fra 194 til 132 mio. kr.
Bestyrelsen foreslår en restbetaling for leverandører af grise på 70 øre/kg samt en udlodning fra den ufordelte egenkapital på 6 øre for alle kilo leveret de seneste fem år. For en andelsejer, der i gennemsnit har leveret 10.000 grise om året de seneste fem år, bliver det til cirka 900.000 kroner.
Til leverandører af søer foreslås en restbetaling på 80 øre/kg og en udbetaling fra den ufordelte egenkapital på 4 øre for alle kilo leveret de seneste fem år. Andelsejere, der leverer kreaturer, er tiltænkt en restbetaling på 1,35 kr./kg og en udbetaling på 11 øre fra den ufordelte egenkapital for alle kilo leveret de seneste fem år.
-I bestyrelsen er vi meget bevidste om, at det har været et utilfredsstillende år for de andelsejere, der leverer slagtegrise til Danish Crown. Vores afregning har ikke matchet vores danske konkurrenter, og samtidig har vores indtjening i selskabet ikke været tilstrækkelig til at udbetale den restbetaling, andelsejerne som minimum forventer. Derfor har vi valgt at supplere restbetalingen med en helt ekstraordinær udbetaling fra den ufordelte egenkapital, da vi mener, det vil bidrage til at sikre de fremtidige tilførsler af slagtegrise, siger Asger Krogsgaard, der er formand for Danish Crown.

Fokus på konkurrencekraft
Udbetalingen fra den ufordelte egenkapital er kun mulig, fordi Danish Crown generelt er en finansiel sund virksomhed. I regnskabsåret 2023/24 er arbejdskapitalen nedbragt fra netto 7,4 til netto 6,4 mia. kr. Den finansielle gearing er gået fra 3,3 til 2,8, mens soliditetsgraden er på et uændret niveau.
-I det kommende år skal vi helt ubetinget have løftet vores bundlinje, og så er det helt centrale for os at få reetableret vores konkurrencekraft på afregningen for grise. Vi har allerede sat ind med en omfattende spare- og effektiviseringsplan, for vi skal som minimum matche vores danske konkurrenters afregning. Samtidig skal vi helst lykkes med at indsnævre afstanden til den tyske notering, for det vil både gøre det mere attraktivt at fede grise op i Danmark og løfte andelsejernes tillid til Danish Crown som virksomhed, siger Niels Duedahl.
Danish Crown har siden regnskabsårets afslutning i september gennemført en afskedigelsesrunde og reduceret antallet af funktionærstillinger i kerneforretningen med 500. Sammen med en række andre spare- og effektiviseringstiltag skal det nedbringe de samlede omkostninger med en halv milliard kroner.

Skrevet i: Navnenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Besøgsfremgang og stor tilfredshed på årets FoodTech

Konferencer og messerTop03. 11. 2026

Med 286 udstillere og 7.606 besøgende tiltrak FoodTech i år flere fagfolk end i 2024, og udstillernes positive tilbagemeldinger vidner om tre vellykkede dage med værdifulde møder, nye samarbejder og forretningsmuligheder. Nordens førende destination for fødevareteknologi samlede branchen i MCH [...]

Drikkevareindustriens teknologiske værdikæde

AktueltKonferencer og messer03. 11. 2026

Den internationale drikkevaremesse BrauBeviale finder sted 10.-12. november i Nürnberg. Under mottoet "All Beverages. One Future" sætter messen hele drikkevareindustriens teknologiske værdikæde i centrum – fra råvarer og procesudstyr til fyldning, emballering, automation og [...]

Komplet sortiment af bioreaktorer til industriel fermentering

AktueltNavnenytProcesudstyr03. 11. 2026

Når nye fødevarer og ingredienser udvikles ved hjælp af fermentering, er der behov for bioreaktorer - kontrollerede kar - hvor mikroorganismer kan vokse og producere det, der efterfølgende bliver til en færdig ingrediens eller et produkt. Med bioreaktorer fra 10 til 50.000 liter vil Tetra Pak gøre [...]

Mindre fødevarevirksomheder kan få hjælp til EU-godkendelse

BranchenytFremtidens fødevareproduktion03. 11. 2026

Små og mellemstore virksomheder, der udvikler nye fødevarer, kan få vejledning fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, om kravene til at søge om EU-godkendelse. Fristen for at melde sin interesse er den 18. november 2026. Virksomheder skal dokumentere, at en ny fødevare, såkaldt [...]

Ursula Von der Leyen vil øge EU’s egen marine fødevareproduktion – Danmark bør følge trop

Branchenyt03. 11. 2026

EU skal selv producere mindst halvdelen af de marine fødevarer, vi forbruger. Dansk Akvakultur Producentorganisation - DAPO - bakker op om EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens ambition og opfordrer danske politikere til at skabe rammerne for, at dansk akvakultur kan bidrage mere til den [...]

Ældgammel teknik kan ændre kedelig smag i bønner

ForskningTop26. 10. 2026

Hestebønner er en klimavenlig proteinkilde, men smagen er en barriere for, at vi vælger dem til. Nu viser forskere fra Københavns Universitet, hvordan fermentering kan bane vejen for både bedre smag, højere kvalitet og flere sunde egenskaber i bønnerne. Den er rig på protein og dyrkes let i [...]

Avanceret madlavning i bronzealderens Syrien

AktueltForskning26. 10. 2026

Ny forskning fra Nationalmuseet viser et avanceret køkken i oldtidens Syrien for 4500 år siden med brug af to forskellige grydetyper og en række ingredienser som ged, frugt, gazelle - og harpiks som krydderi. For første gang kan forskere nu pege på, hvad der var i gryderne i oldtidsbyen Hama [...]

Elektronisk næse mod madspild

AktueltMadspildsløsningerProcesudstyr26. 10. 2026

Det tysk-danske Interreg-projekt ”Precise” har udviklet en elektronisk næse, der skal kunne bestemme friskheden af kød og fisk objektivt og i realtid. Apparatet måler biomarkører for fordærv og kan bidrage til at reducere madspild og udnytte ressourcerne mere effektivt. På verdensplan bliver [...]

Nye kræfter skal sætte fart på fødevaresektorens grønne omstilling

BranchenytNavnenyt26. 10. 2026

Med ny formand, fire nye og tre genudpegede profiler får GUDP’s bestyrelse både friske perspektiver og solid erfaring til at styrke grøn innovation og konkurrencekraft i dansk fødevareproduktion. Fem nye medlemmer indtræder i bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP. De [...]

Svenske Axelent Group køber NTF fra Støvring

Hygiejne og fødevaresikkerhedNavnenyt26. 10. 2026

Kombinationen samler svenske Axelents globale platform inden for maskinafskærmning med NTF’s specialistkompetencer inden for rustfri og hygiejniske løsninger til fødevare-, drikkevare- og pharmaindustrien. Opkøbet sker for at accelerere global vækst inden for rustfri og hygiejniske [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Besøgsfremgang og stor tilfredshed på årets FoodTech

    03.11.2026

  • Drikkevareindustriens teknologiske værdikæde

    03.11.2026

  • Komplet sortiment af bioreaktorer til industriel fermentering

    03.11.2026

  • Mindre fødevarevirksomheder kan få hjælp til EU-godkendelse

    03.11.2026

  • Ursula Von der Leyen vil øge EU’s egen marine fødevareproduktion – Danmark bør følge trop

    03.11.2026

  • Ældgammel teknik kan ændre kedelig smag i bønner

    26.10.2026

  • Avanceret madlavning i bronzealderens Syrien

    26.10.2026

  • Elektronisk næse mod madspild

    26.10.2026

  • Nye kræfter skal sætte fart på fødevaresektorens grønne omstilling

    26.10.2026

  • Svenske Axelent Group køber NTF fra Støvring

    26.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Plus Process gratis online:

Annoncering i Plus Process:

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK – 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}