• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

Fremtidens fødevareproduktionInnovationNavnenytTop10. 12. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Startup vil løse problemer i chokoladeindustrien med et alternativ baseret på sidestrømme

Fremtidens fødevareproduktionInnovationNavnenytTop10. 12. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Startup-virksomheden Endless Food Co rejser 7,5 mio. kr. i en investeringsrunde anført af Nordic Foodtech VC med støtte fra EIFO og Rockstart. Med det nye chokoladelignende alternativ THIC (This Isn’t Chocolate) vil virksomheden give branchen en bæredygtig og mere prisstabil vej frem. Virksomheden har udviklet en proces der omdanner stor-skala sidestrømme fra fødevareindustrien til nye ingredienser. Samtidig offentliggør Endless Food Co et partnerskab med 7-Eleven Danmark om lancering af nye produkter.

Endless Food Co har udviklet en proces der omdanner sidestrømme fra fødevareindustrien til nye ingredienser. Til at begynde med fokuserer virksomheden på et alternativ til chokolade, der er baseret på upcyclet mask fra ølproduktion.

Chokoladeindustrien verden over er under pres – og din favoritchokolade bliver fremover enten mindre eller dyrere. Det er der en god grund til. Kakaopriserne er mere end fordoblet i løbet af de seneste 12 måneder, hovedsageligt på grund af stigende globale temperaturer, som har skabt uforudsigeligt vejr, forringet høsten af kakaobønner og svækket verdens kakaoforsyningskæde.
Endless Food Co tilbyder med sit innovative chokoladealternativ, THIC (This Isn’t Chocolate), chokolade- og fødevareindustrien en velsmagende, langsigtet, konkurrence- og bæredygtig løsning til deres produktion.

Omdanner stor-skala sidestrømme
Endless Food Co har udviklet en proces der omdanner stor-skala sidestrømme fra fødevareindustrien til nye ingredienser. Startup-virksomheden fokuserer i øjeblikket på det bæredygtige alternativ til chokolade, der er baseret på upcyclet mask, det primære biprodukt fra ølbrygning. Med THIC får fødevareindustrien en ingrediens som helt eller delvist kan erstatte konventionel chokolade i alle traditionelle chokoladeapplikationer.
-Den konventionelle kakaoproduktion er desværre kendt for sine arbejdsmiljøproblemer. De miljømæssige konsekvenser er dog lige så alarmerende, idet kakaoproduktionen bidrager til omfattende skovrydning, truer biodiversiteten og forværrer klimaforandringerne. Det er her vi forsøger at skabe en forandring. Investeringsrunden giver os et godt afsæt for at gøre det, siger Maximillian Bogenmann, co-founder og CEO i Endless Food Co.

Endless Food Co er stiftet af Max Bogenmann (fra venstre), Matt Orlando og Christian Bach – erfarne kræfter fra den internationale gastronomi med baggrund fra blandt Noma, Per Se, The Fat Duck og senest Amass. Foto: Cory Smith.

Investorer fremmer ekspansion
Den nye kapital gør det muligt for virksomheden at skalere produktionen, foretage strategiske ansættelser, øge salgsindsatsen og dermed positionere virksomheden til yderligere vækst i Danmark og resten af Europa.
Investorerne er kommet ombord for at støtte Endless Food Co’s vision og impact-rejse og anerkender virksomhedens potentiale til at forandre chokoladeindustrien:
-Endless Food Co har et virkelig godt bud på et alternativ til chokolade. Deres ingrediens passer perfekt til vores strategi om at støtte foundere, der løser de dybe underliggende problemer i vores globale fødevaresystem: Kakao er en klimatruet afgrøde, som vil blive dyrere i takt med, at udbuddet bliver mindre, og efterspørgslen fortsætter med at stige, fortæller Louise Rørbæk Heiberg fra Nordic Foodtech VC. Vi er stolte af at støtte dette stærke og effektive team på deres rejse, mens de vokser og udvider. Og det starter godt med det her vigtige partnerskab med 7-Eleven. Og lad os bare slå fast, at de har ramt plet med smagen og kvaliteten lige fra begyndelsen.
EIFO ser et potentiale for at reducere branchens klimaftryk:
-Chokoladeindustrien står over for markante udfordringer, herunder klimaforandringernes negative påvirkning på kakaoproduktionen og den omfattende skovrydning, der finder sted for at imødekomme den stigende globale efterspørgsel. Når EIFO investerer i Endless Food Co, er det for at støtte en dansk innovativ virksomhed, der har kompetencerne og potentialet til at reducere branchens planetære aftryk uden at gå på kompromis med smag og kvalitet, siger Lasse Truels Köhler, investeringsmanager i EIFO.

THIC står for This isn’t Chocolate. Produktet kan indgå som ingrediens i fx bageriindustrien eller bruges i chokoladeproduktion.

Et vigtigt partnerskab med 7-Eleven
Samtidig med den nye investering afsløres et nyt kommercielt partnerskab med 7-Eleven Danmark, som markerer et vigtigt skridt i forhold til at gøre THIC tilgængeligt for forbrugere i hele landet.
-Vores kernemission er at levere en velsmagende, langsigtet og prisvenlig løsning til den eksisterende chokolade- og fødevareindustri. Forhåbentlig kan vi en dag overtrække hver eneste Mars-bar med vores løsning, siger Maximillian Bogenmann. Samarbejdet med en fremsynet detailspiller som 7-Eleven giver os et fantastisk rygstød og bringer os tættere på at realisere vores vision om at fremtidssikre chokoladeindustrien.
Jesper Østergaard, administrerende direktør for 7-Eleven Danmark, tilføjer:
-7-Eleven udforsker hele tiden nye muligheder og udfordrer den traditionelle måde at gøre tingene på. I vores øjne er THIC et virkelig spændende produkt, fordi det er et mere bæredygtigt alternativ til chokolade – uden at gå på kompromis med den gode smag. Vi glæder os til at kunne tilbyde vores kunder THIC i vores cookies allerede i denne måned – og uden at afsløre det hele, er jeg ret sikker på, at de kan se frem til mere af den slags i vores butikker i fremtiden.

En mere bæredygtig fremtid for chokolade
Endless Food Co er klar til at føre an i udviklingen af bæredygtige alternativer til chokolade. Med forbrugernes stigende efterspørgsel efter etisk fremstillede ingredienser er THIC i stand til at tilbyde en løsning, der afspejler chokoladens smag og tekstur uden kakaoproduktionens miljøpåvirkning. En nylig livscyklus analyse viser nemlig, at THIC har mellem 80-90 pct. lavere CO2-aftryk sammenlignet med konventionel mørk chokolade.
-Med støtte fra vores investorer og partnere som 7-Eleven glæder vi os til at bringe vores produkt ud til flere mennesker og bevise, at bæredygtighed og velsmag kan gå hånd i hånd, siger Maximilian afslutningsvis.

Skrevet i: Fremtidens fødevareproduktion, Innovation, Navnenyt, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Besøgsfremgang og stor tilfredshed på årets FoodTech

Konferencer og messerTop03. 11. 2026

Med 286 udstillere og 7.606 besøgende tiltrak FoodTech i år flere fagfolk end i 2024, og udstillernes positive tilbagemeldinger vidner om tre vellykkede dage med værdifulde møder, nye samarbejder og forretningsmuligheder. Nordens førende destination for fødevareteknologi samlede branchen i MCH [...]

Drikkevareindustriens teknologiske værdikæde

AktueltKonferencer og messer03. 11. 2026

Den internationale drikkevaremesse BrauBeviale finder sted 10.-12. november i Nürnberg. Under mottoet "All Beverages. One Future" sætter messen hele drikkevareindustriens teknologiske værdikæde i centrum – fra råvarer og procesudstyr til fyldning, emballering, automation og [...]

Komplet sortiment af bioreaktorer til industriel fermentering

AktueltNavnenytProcesudstyr03. 11. 2026

Når nye fødevarer og ingredienser udvikles ved hjælp af fermentering, er der behov for bioreaktorer - kontrollerede kar - hvor mikroorganismer kan vokse og producere det, der efterfølgende bliver til en færdig ingrediens eller et produkt. Med bioreaktorer fra 10 til 50.000 liter vil Tetra Pak gøre [...]

Mindre fødevarevirksomheder kan få hjælp til EU-godkendelse

BranchenytFremtidens fødevareproduktion03. 11. 2026

Små og mellemstore virksomheder, der udvikler nye fødevarer, kan få vejledning fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, om kravene til at søge om EU-godkendelse. Fristen for at melde sin interesse er den 18. november 2026. Virksomheder skal dokumentere, at en ny fødevare, såkaldt [...]

Ursula Von der Leyen vil øge EU’s egen marine fødevareproduktion – Danmark bør følge trop

Branchenyt03. 11. 2026

EU skal selv producere mindst halvdelen af de marine fødevarer, vi forbruger. Dansk Akvakultur Producentorganisation - DAPO - bakker op om EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens ambition og opfordrer danske politikere til at skabe rammerne for, at dansk akvakultur kan bidrage mere til den [...]

Ældgammel teknik kan ændre kedelig smag i bønner

ForskningTop26. 10. 2026

Hestebønner er en klimavenlig proteinkilde, men smagen er en barriere for, at vi vælger dem til. Nu viser forskere fra Københavns Universitet, hvordan fermentering kan bane vejen for både bedre smag, højere kvalitet og flere sunde egenskaber i bønnerne. Den er rig på protein og dyrkes let i [...]

Avanceret madlavning i bronzealderens Syrien

AktueltForskning26. 10. 2026

Ny forskning fra Nationalmuseet viser et avanceret køkken i oldtidens Syrien for 4500 år siden med brug af to forskellige grydetyper og en række ingredienser som ged, frugt, gazelle - og harpiks som krydderi. For første gang kan forskere nu pege på, hvad der var i gryderne i oldtidsbyen Hama [...]

Elektronisk næse mod madspild

AktueltMadspildsløsningerProcesudstyr26. 10. 2026

Det tysk-danske Interreg-projekt ”Precise” har udviklet en elektronisk næse, der skal kunne bestemme friskheden af kød og fisk objektivt og i realtid. Apparatet måler biomarkører for fordærv og kan bidrage til at reducere madspild og udnytte ressourcerne mere effektivt. På verdensplan bliver [...]

Nye kræfter skal sætte fart på fødevaresektorens grønne omstilling

BranchenytNavnenyt26. 10. 2026

Med ny formand, fire nye og tre genudpegede profiler får GUDP’s bestyrelse både friske perspektiver og solid erfaring til at styrke grøn innovation og konkurrencekraft i dansk fødevareproduktion. Fem nye medlemmer indtræder i bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP. De [...]

Svenske Axelent Group køber NTF fra Støvring

Hygiejne og fødevaresikkerhedNavnenyt26. 10. 2026

Kombinationen samler svenske Axelents globale platform inden for maskinafskærmning med NTF’s specialistkompetencer inden for rustfri og hygiejniske løsninger til fødevare-, drikkevare- og pharmaindustrien. Opkøbet sker for at accelerere global vækst inden for rustfri og hygiejniske [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Besøgsfremgang og stor tilfredshed på årets FoodTech

    03.11.2026

  • Drikkevareindustriens teknologiske værdikæde

    03.11.2026

  • Komplet sortiment af bioreaktorer til industriel fermentering

    03.11.2026

  • Mindre fødevarevirksomheder kan få hjælp til EU-godkendelse

    03.11.2026

  • Ursula Von der Leyen vil øge EU’s egen marine fødevareproduktion – Danmark bør følge trop

    03.11.2026

  • Ældgammel teknik kan ændre kedelig smag i bønner

    26.10.2026

  • Avanceret madlavning i bronzealderens Syrien

    26.10.2026

  • Elektronisk næse mod madspild

    26.10.2026

  • Nye kræfter skal sætte fart på fødevaresektorens grønne omstilling

    26.10.2026

  • Svenske Axelent Group køber NTF fra Støvring

    26.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Plus Process gratis online:

Annoncering i Plus Process:

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK – 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}