Supermarkeder over hele landet skyder den ny jordbærsæson i gang med friske, importerede røde bær fra Spanien. De kommer med sydens sol, men – ifølge DTU Fødevareinstituttet – også med en tung last af kemi.
DTU Fødevareinstituttet tager fire gange om året prøver af forskellige fødevarer både danske og udenlandske, for at kontrollere eventuelle rester af sprøjtemidler. Og deres senest tal viser, at 86 pct. af de konventionelt dyrkede danske jordbær indeholder rester af sprøjtemidler, hvor tallet er 97 pct. for de konventionelt dyrkede udenlandske jordbær, og sandsynligheden taler for, at de er spanske.
Spanien er den største producent af friske jordbær i Europa med en produktion tæt på 300.000 ton om året. Denne produktion af røde bær er koncentreret i Huelva-provinsen. Den udgør 98 pct. af den samlede nationale produktion og tæt på 30 pct. af produktionen i Europa.
Jordbærproduktionen i denne region har gennemgået en konstant diversificering, idet den har indarbejdet nye afgrøder. Den har nået et samlet areal på mere end 6.295 hektar.
De kæmpe jordbærplantager strækker sig over 100 kvadratkilometer nord og vest for Doñana-parken. De fleste af de jordbær, der oversvømmer supermarkeder i Tyskland, Østrig, Schweiz og Luxembourg om foråret, dyrkes under plast. Den røde frugtvirksomhed, især jordbær og hindbær, er sammen med turisme den vigtigste økonomiske sektor i provinsen Huelva.
I årtier er antallet af jordbærfarme i Doñana-parkens vandskel vokset, fordi europæernes sult efter jordbær er stigende. De spanske jordbær er normalt billigere end dem, der dyrkes i nord- og centraleuropæiske lande. Spanske politikere fra alle partier har altid været glade for denne stigning i efterspørgslen, men de har lukket øjnene for det massive tyveri af vand fra landmændenes side i form af ulovlige brønde.
Vandkrigen
EU-Domstolen dømte i 2021 Spanien for overudnyttelse af grundvand i området ved Doñana-parken og utilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger for parken. Siden da er presset steget på den ulovlige dyrkning af jordbær. Den nationale vandbeskyttelsesmyndighed påbegyndte inspektioner for at opspore vandtyvene, og Miljøministeriet greb ind og forseglede hundredvis af ulovlige brønde med gravemaskiner og cement. Ikke altid med succes: Nogle landmænd fik grundvand andetsteds fra.
Derudover føres endnu en vandkrig: mellem landmænd, der har lovlige rettigheder til vand, og dem, der ulovligt vander deres marker med grundvand.
Klimaforandringerne forværrer problemet. Manglen på vand udtørrer også flere og flere jordbærmarker. Ifølge Freshuelva Regional Farmers Association vil dette års afgrøder sandsynligvis være 30 procent mindre end sidste års.
Selv på de mest moderne gårde forbruges der hundrede liter til at producere et kilo jordbær.
Kilde: gylle.dk.
