Med 4,8 mio. kr. i tilsagn har et nyt GUDP-projekt ambitioner om at værdiforøge og genanvende ca. 8.000 tons brødspild som ingrediens i en ny fødevareproduktion. Projektet arbejder desuden på en automatiseret sorteringsløsning, der visuelt kan identificere hver brødtype. Desuden skal der også udvikles en effektiv mugdetektion.
Hvis hvert tegn i denne artikels brødtekst symboliserede ét ton brød, der er endt som madspild, ville det stadig ikke svare til alt det brød, der går til spilde i Danmark årligt.
Ifølge GUDP-projektet FoodRemade ender op mod 30.000 tons brød nemlig som spild i den danske detailhandel og hos industribagerierne. Det store spild beskriver projektleder og direktør for FoodRemade, Henrik Ottesen, som projektets drivkraft, og har derfor som målsætning at lave om på det, krumme for krumme:
-Brød er en af de store madspildssyndere i fødevarekæden, så vi vil med vores projekt gerne vise vejen til, hvordan man kan udnytte ressourcerne bedre end det der gøres i dag, fortæller Henrik Ottesen.
Udover det brød som bliver til madspild, så forekommer der i dag også ofte overskuds- eller fejlproduktion hos detailbutikker og industribagerier, hvor det brød som ikke kan reddes i form af lykkeposer eller donation i stedet bliver nedgraderet til foder eller sendt til biogasanlæg.
8.000 tons brød skal opgraderes
Men FoodRemade vil hellere lave en cirkulær forretningsmodel, hvor brødet bliver opgraderet og omdannet til nye attraktive fødevareingrediensprodukter som fx mel eller rasp.
-Når vi har et højt forarbejdet produkt som brød, så giver det bedst mening, at vi forsøger at genanvende det til fødevarer. Vi modtager derfor brødspild fra detailbutikker og industribagerier, og forarbejder brødet til nye fødevareingrediensprodukter. På den måde kan vi både skabe både en økonomisk og miljømæssig gevinst på området, siger Henrik Ottesen videre.
Derfor har FoodRemade indgået en aftale med nogle af markedets største aktører om at modtage alt deres brødspild og demonstrere, hvordan det kan anvendes i produktion af nye fødevareingredienser samt demonstrere anvendelsen af disse i nye fødevareprodukter.
Og med de helt store aktører ombord, er der potentiale for at gøre et solidt indhug i det danske brødspild. Projektet anslår selv, at man i år tre efter projektafslutning vil være i stand til at genanvende 8.000 tons brødspild, hvilket svarer til ca. 25 pct. af det samlede brødspild i Danmark. På sigt er målet at genanvende det fulde potentiale på 30.000 tons.
Den økonomiske gevinst, som projektet vil generere, forventes ikke kun at ligge hos virksomheden FoodRemade, men også hos de aktører, der står med brødspildet, som i fremtiden vil kunne afsætte det ellers værdiløse madspild hos FoodRemade.
Automatisering af sorteringsprocessen
Når brødspild skal genanvendes i produktion af nye fødevareingrediensprodukter, er det vigtigt, at det ikke fordærves inden genanvendelse kan finde sted. Derfor skal der også udvikles en effektiv mugdetektion i projektperioden.
Men for at skabe attraktive fødevareingredienser skal der også være en vis ensartethed i de nye fødevareingrediensprodukter, som FoodRemade efterfølgende vil afsætte til fødevareproducenterne.
Hidtil har man i brødindustrien forsøgt sig med manuelle sorteringsløsninger til at genanvende spildbrød. Det har vist sig at være for dyrt og besværligt at passe ind i eksisterende arbejdsgange. Dét problem vil projektet løse for brødproducenterne ved at automatisere processen gennem en sorteringsteknologi, der drives af kunstig intelligens.
Om det forklarer Henrik Ottesen:
-Vi arbejder på at udvikle en sorteringsteknologi, der ved hjælp af visuel genkendelse kan identificere, hver enkelt brødtype. Herefter sorteres hver brødtype ud for sig, i hver sin beholder. Dermed kan der sorteres i helt unikke kategorier, hvilket giver optimale genanvendelsesmuligheder.
Sorteringsteknologien gør, at brødet kan genanvendes til fødevareingredienser, der kan anvendes i fødevareprodukter, som vi tit anvender i køkkenet.
Normalvis bliver rasp eksempelvis lavet af brød, som man bager fra bunden for herefter at rive det i stykker. Men med projektets indsats sparer man hele processen med at bage brødet og producere de råvarer, der skal bruges hertil. Dette er med til at skabe værdi for klimaet:
-Når vi har sorteret brødet, river vi det i stykker og tørrer det. Alt efter hvordan brødet skal anvendes bestemmer vi, om brødet skal neddeles fint, groft eller om det skal formales til mel, forklarer Henrik Ottesen og fortsætter:
-Hvis du skal lave mel i dag, skal du jo først dyrke kornene, formale dem og så videre. I FoodRemade undgår vi hele produktionen hos landmanden og mølleriet. Vi udnytter i stedet brødspildet som en råvare vi kan formale til mel, siger han afslutningsvis.
Projekttitel: FoodRemade – Værdiforøgelse af brødspild.
Projektdeltagere: NTO A/S, Salling Group A/S, Lantmännen Schulstad, Brænderiet Enghaven, Foreningen Stop Spild Af Mad, FoodRemade A/S.
Projektperiode: August 2023 til august 2025.
Bevilget beløb: 4.839.400 kroner.
