Projektet OptiClean har, med 5,5 mio. kr. fra GUDP, blæst til kamp mod de halvrådne gulerødder i grøntsagsskuffen. En kombination af optimeret polering og håndtering i vaskeriet skal sikre branche, detailled og forbrugere mod unødvendigt madspild.
Frugt- og grønt-branchen er – rent kilomæssigt – en af fødevaresektorens områder med absolut størst madspild.
Du kender helt sikkert selv til årsagen: Grøntsagsskuffen, der på månedsbasis gennemgås for de glemte, halvrådne kartofler bagerst i skuffen, eller gulerødderne, der er blevet slimede og har fået sorte, utiltalende pletter på skrællen, kastes uden større omtanke i biospanden.
Forbrugernes krav til fejlfrie, friske grøntsager kombineret med produkternes korte holdbarhed, medvirker til, at der årligt kasseres lige knap 100.000 tons frugt og grønt i husholdningerne alene.
Derfor er der al mulig grund til at se nærmere på håndteringen, og udpege områder, der kan forbedre holdbarheden af frugt og grønt.
Et nøglepunkt i håndteringen af rodfrugter såsom gulerødder, rødbeder og kartofler, er trinnet mellem produktionen i marken og salget i detailledet:
Vaskeriet
Når du i dag bevæger dig ned i din lokale dagligvarehandel, er synet af rodfrugter langt fra det syn, der ville møde dig, når rodfrugterne høstes på marken hos primærproducenterne.
I dag vaskes de fleste rodfrugter, før de når frem til forbrugerne. Både for at de fremstår rene og indbydende på hylden, men i særdeleshed også for at gøre det nemt for forbrugerne at anvende grøntsagerne.
-Det har man gjort i mange år, og det har både positive og negative konsekvenser, fortæller projektleder Merete Edelenbos, der står i spidsen for det nye GUDP-projekt OptiClean, der ser ind i at optimere rengøringen af rodfrugter i vaskeriet.
-Det positive er, at man kan se gulerøddernes kvalitet, og at de er nemme at håndtere i køkkenet. Der er ingen tvivl om, at det har boostet forbruget af eksempelvis gulerødder i Danmark. Den negative side er, at holdbarheden er kortere, end hvis de ikke var vasket, fortæller Merete Edelenbos.
De som rengør rodfrugterne, rengør nemlig rigtig mange rodfrugter.
Det betyder et stort gennemløb, hvor der nemt ophobes mikroorganismer i vaskevandet, der bruges til at opløse og fjerne jorden. Mikroorganismerne stammer fra den jord, der sidder på de opgravede rodfrugter.
De er hverken sundhedsfarlige eller skadelige for mennesker, men de kan fremme rådprocesserne og nedsætte holdbarheden, når den sidste jord skal fjernes i det næste trin:
Poleringen
-Når det meste jord er fjernet, skal rodfrugterne poleres. Det svarer til, når man hjemme i køkkenet bruger en skrubbehandske til at fjerne den sidste rest af jord. I denne proces kan der nemt ske skader på skrællen, fortæller Merete Edelenbos videre.
Hvis cellerne i skrællen går i stykker, og guleroden ikke selv når at reparere skaderne, åbnes en firsporet motorvej for mikroorganismer.
-Det er ikke et problem hjemme i køkkenet, hvor guleroden typisk spises eller tilberedes med det samme. Men i vaskeriet skal gulerødderne igen igennem en vask, hvor man også genbruger vaskevandet, og derefter på en lang rejse ud til forbrugerne, siger hun videre og fortsætter:
-Hele humlen ved frugt og grønt er, at varerne kan se nok så fine ud, når de forlader producenterne, men der kan gå frygteligt meget galt på rejsen frem til forbrugerne. Det hele starter i vaskeriet, og fortsætter i forsyningskæden, hvis produkterne ikke opbevares korrekt.
Vil opnå synergi af effekter
Merete Edelenbos har dog set problemet i vaskeriet og vil sammen med holdet bag OptiClean optimere processen med et mål om at øge holdbarheden for rodfrugter med minimum 7-10 dage og dermed nedbringe madspildet fra frugt og grønt.
For at nå det mål omfavner OptiClean flere aspekter af vaskeprocessen, som Merete Edelenbos fortæller om her:
-Vi starter med poleringen. I poleringen anvender man børster, der renser gulerødderne. Her skal vi undersøge, hvilke forskelle der er ved at bruge bløde, mellemhårde og hårde børster, og hvordan børsternes hårdhed påvirker holdbarheden.
De forskellige børster vil blive evalueret ved at undersøge skaderne på gulerødderne, ligesom gulerøddernes holdbarhed, efter en simuleret rejse frem til forbrugerne, vil blive undersøgt.
Derudover arbejder OptiClean også med at forbedre procesvandets kvalitet hen over dagen.
Procesvandet er det vand, der har været i berøring med rodfrugterne, og som af ressourcehensyn genanvendes i vaskeriet.
-Vi skal se ind i, om en optimeret vandkvalitet kan medvirke til at forbedre gulerøddernes holdbarhed. Her vil vi undersøge om en ikke-kemisk løsning til behandling af procesvandet kan bruges til at sikre en bedre vandkvalitet hen igennem produktionsdagen, fortæller hun og fortsætter:
-Vi vil undersøge gasarten ozon til rensning af procesvandet. Ozon findes naturligt i atmosfæren, og er en utrolig effektiv gas til at nedbryde organisk materiale. Fordelen er, at gassen nedbryder det organiske materiale i procesvandet i en oxidationsproces og lynhurtigt bliver omdannet til ilt og forsvinder ud i luften. Hvis metoden viser sig at være effektiv, vil vi undersøge mulighederne for at implementere metoden i produktionen, fordi den både giver en bedre kvalitet af procesvandet, men også letter rengøringen i vaskeriet.
Mikroorganismer ophobes nemt i vaskeriet, når de konstant får tilført næringsstoffer fra procesvandet. Derfor forventer holdet bag OptiClean også, at det bliver lettere at holde maskinerne rene, når vandkvaliteten forbedres hen over produktionsdagen.
Projektet forventer at opnå en synergieffekt af indsatserne, der vil være til økonomisk gavn for både vaskerier, leverandører, detailled og forbrugere.
Indfrier OptiClean de opstillede mål, vil du formentlig selv lægge mærke til det, når gulerødderne bagerst i grøntsagsskuffen efter et par uger i køleskabet, helt uventet, viser sig velegnede til råkostsalaten.
Projektet fik tilsagn om projekttilskud på 5.465.865 kr. i GUDP’s første ordinære ansøgningsrunde i 2023 og løber frem til udgangen af 2025.
Fakta om projektet
• Projekttitel: OptiClean – Optimised cleaning and utilisation of root vegetables for fresh consumption
• Bevilget tilskud: 5.465.865 kroner
• Projektperiode: 01-08-2023 til 31-21-2025
• Projektdeltagere: Gammel Estrup Gartneri A/S, Limfjords Danske Rodfrugter 2019 A/S, Wyma Denmark ApS, Arrow Lake ApS, GASA Odense Frugt – Grønt A.M.B.A, Force Technology, Aarhus Universitet
• Projektleder: Merete Edelenbos, lektor ved Aarhus Universitet
