På Aarhus Universitet blev der i juni 2024 afholdt en konference om cellebaseret landbrug, hvilket hovedsageligt vil sige kultiveret kød og forskellige former for præcisionsfermentering. De 130 deltagere kom især fra nordiske lande, men Europa var også stærkt repræsenteret.
Konferencen gav et interessant indblik i den aktuelle status på områderne vedrørende kultiveret kød og præcisionsfermentering.
Mens der synes at være store perspektiver i præcisionsfermentering, er der med al sandsynlighed meget langt igen, før kultiveret kød vil kunne forlade laboratoriestadiet. Uagtet at mange forskere og virksomheder arbejder dedikeret på udviklingen af kultiveret kød, udgør de tekniske, regulatoriske og økonomiske udfordringer fortsat en stor barriere, og kritiske røster er begyndt at dukke op.
Faglige indlæg om præcisionsfermentering
Fermentering møder vi i dagligdagen i fx ost, spegepølse, brød, øl, yoghurt osv. Her tilsætter man mikroorganismer til en råvare/råvareblanding og opnår funktionalitet, smag, farve osv.
Ved præcisionsfermentering bruger man mikroorganismer til at fremstille specifikke stoffer af høj værdi. Princippet kendes fra moderne medicinalindustri, hvor aktive lægemiddelstoffer produceres af genmodificerede gærceller, bakterier og svampe. Inden for fødevarer og foder arbejdes der også intenst med teknikken, og på konferencen blev der præsenteret eksempler herpå:
• Fra Norge blev der givet indlæg om brug af skovaffald (gran, flis) til fremstilling af proteinholdigt fiskefoder samt omega-3 olie.
• Ligeledes ser man i Norge på muligheden for at forbedre mejeriers bæredygtighed ved at anvende sidestrømme fra mejerier som substrat for mikroorganismer, der kan producere højværdi-fødevareingredienser.
• I Aarhus arbejder man på at kunne producere B12-vitamin ved brug af bakterier. B12-vitamin findes kun i animalske fødevarer, men ikke i kultiveret kød, medmindre det tilsættes.
• I Finland og Holland arbejder man med nogle af de tekniske sider af dyrkning, separering og oprensning af proteiner fremstillet ved præcisionsfermentering.
Generel status på kultiveret kød
Fra Tufts Universitet blev der givet en generel status på, hvor langt udviklingen af kultiveret kød er kommet: I arbejdet med mammale celler (kød) er man ved brug af genetisk manipulation blevet bedre til at opnå et større antal celledelinger (fordoblinger) under opformeringsprocesserne i laboratorierne.
Ultimativt vil udødelige celler kunne betyde, at der ikke skal udtages biopsier fra levende dyr. Produktion af helt udødelige celler er dog endnu ikke mulig.
På omkostningssiden er der også sket fremskridt, både ved formulering af nye medier og ved genetisk at ændre på cellerne, så de bliver mindre ”krævende”.
Der ses store perspektiver i brugen af udifferentierede celler, da disse tidligere cellestadier er teknisk og økonomisk lettere at håndtere. Regulatorisk er det især Europa, der begrænser udviklingen af teknologien på grund af meget restriktive sikkerhedskrav. Asien er mindst restriktiv, og det er derfor, man ser tilladelser i fx Singapore. Det blev beskrevet, hvordan EU er de mest restriktive på GMO-området, mens USA er de mest liberale. Resten af verden placerer sig midt imellem.
Teknisk set er GMO meget potent i forhold til konventionelt avlsarbejde. CRISPR, der ligger midt mellem disse yderpunkter, er et ret potent værktøj i forhold til udvikling af celler, der lever længe og har god substratomsætning. CRISPR betragtes som GMO i Europa, men ikke i USA. Der foretages stadig store investeringer i kultiveret kød, men færre end i de foregående år. Der er desuden begyndt at fremkomme en del kritiske røster, der omtaler nogle af teknikkens store tekniske udfordringer som fx opskaleringspotentiale, økonomisk bæredygtighed og usikre LCA-beregninger.
Faglige indlæg om kultiveret kød
De faglige indlæg om kultiveret kød blev givet af forskere fra forskellige lande:
• I Danmark (Aarhus Universitet) arbejder man med at undersøge antimikrobielle peptider som alternativ til antibiotika og sterilproduktion.
• I Portugal forsøger man at dyrke fedtceller fra kvæg.
• I USA bruger man AI til forudsigelse af klimabelastning ved design af dyrkningsmedier.
• I Israel arbejder man med plantebaserede mikrokugler, som kultiverede kødceller kan vokse på.
• Svenske Re:Meat opremsede en række nylige tekniske forbedringer, der samlet blev forudsagt at kunne muliggøre en snarlig storskala produktion af kultiveret kød til ca. 1$ per kg.
• På LCA-siden er det af Helsinki Universitet blevet beregnet, at der kan forbedres markant på LCA-regnskabet, hvis der anvendes udifferentierede celler.
Kilde: Teknologisk Institut.
