• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

AktueltFremtidens fødevareproduktionKonferencer og messer20. 08. 2024 | Helle Friemann Nielsen

På besøg i det cellebaserede landbrug

AktueltFremtidens fødevareproduktionKonferencer og messer20. 08. 2024 | Helle Friemann Nielsen

På Aarhus Universitet blev der i juni 2024 afholdt en konference om cellebaseret landbrug, hvilket hovedsageligt vil sige kultiveret kød og forskellige former for præcisionsfermentering. De 130 deltagere kom især fra nordiske lande, men Europa var også stærkt repræsenteret.


Konferencen gav et interessant indblik i den aktuelle status på områderne vedrørende kultiveret kød og præcisionsfermentering.
Mens der synes at være store perspektiver i præcisionsfermentering, er der med al sandsynlighed meget langt igen, før kultiveret kød vil kunne forlade laboratoriestadiet. Uagtet at mange forskere og virksomheder arbejder dedikeret på udviklingen af kultiveret kød, udgør de tekniske, regulatoriske og økonomiske udfordringer fortsat en stor barriere, og kritiske røster er begyndt at dukke op.

Faglige indlæg om præcisionsfermentering
Fermentering møder vi i dagligdagen i fx ost, spegepølse, brød, øl, yoghurt osv. Her tilsætter man mikroorganismer til en råvare/råvareblanding og opnår funktionalitet, smag, farve osv.
Ved præcisionsfermentering bruger man mikroorganismer til at fremstille specifikke stoffer af høj værdi. Princippet kendes fra moderne medicinalindustri, hvor aktive lægemiddelstoffer produceres af genmodificerede gærceller, bakterier og svampe. Inden for fødevarer og foder arbejdes der også intenst med teknikken, og på konferencen blev der præsenteret eksempler herpå:
• Fra Norge blev der givet indlæg om brug af skovaffald (gran, flis) til fremstilling af proteinholdigt fiskefoder samt omega-3 olie.
• Ligeledes ser man i Norge på muligheden for at forbedre mejeriers bæredygtighed ved at anvende sidestrømme fra mejerier som substrat for mikroorganismer, der kan producere højværdi-fødevareingredienser.
• I Aarhus arbejder man på at kunne producere B12-vitamin ved brug af bakterier. B12-vitamin findes kun i animalske fødevarer, men ikke i kultiveret kød, medmindre det tilsættes.
• I Finland og Holland arbejder man med nogle af de tekniske sider af dyrkning, separering og oprensning af proteiner fremstillet ved præcisionsfermentering.

Generel status på kultiveret kød
Fra Tufts Universitet blev der givet en generel status på, hvor langt udviklingen af kultiveret kød er kommet: I arbejdet med mammale celler (kød) er man ved brug af genetisk manipulation blevet bedre til at opnå et større antal celledelinger (fordoblinger) under opformeringsprocesserne i laboratorierne.
Ultimativt vil udødelige celler kunne betyde, at der ikke skal udtages biopsier fra levende dyr. Produktion af helt udødelige celler er dog endnu ikke mulig.
På omkostningssiden er der også sket fremskridt, både ved formulering af nye medier og ved genetisk at ændre på cellerne, så de bliver mindre ”krævende”.
Der ses store perspektiver i brugen af udifferentierede celler, da disse tidligere cellestadier er teknisk og økonomisk lettere at håndtere. Regulatorisk er det især Europa, der begrænser udviklingen af teknologien på grund af meget restriktive sikkerhedskrav. Asien er mindst restriktiv, og det er derfor, man ser tilladelser i fx Singapore. Det blev beskrevet, hvordan EU er de mest restriktive på GMO-området, mens USA er de mest liberale. Resten af verden placerer sig midt imellem.
Teknisk set er GMO meget potent i forhold til konventionelt avlsarbejde. CRISPR, der ligger midt mellem disse yderpunkter, er et ret potent værktøj i forhold til udvikling af celler, der lever længe og har god substratomsætning. CRISPR betragtes som GMO i Europa, men ikke i USA. Der foretages stadig store investeringer i kultiveret kød, men færre end i de foregående år. Der er desuden begyndt at fremkomme en del kritiske røster, der omtaler nogle af teknikkens store tekniske udfordringer som fx opskaleringspotentiale, økonomisk bæredygtighed og usikre LCA-beregninger.

Faglige indlæg om kultiveret kød
De faglige indlæg om kultiveret kød blev givet af forskere fra forskellige lande:
• I Danmark (Aarhus Universitet) arbejder man med at undersøge antimikrobielle peptider som alternativ til antibiotika og sterilproduktion.
• I Portugal forsøger man at dyrke fedtceller fra kvæg.
• I USA bruger man AI til forudsigelse af klimabelastning ved design af dyrkningsmedier.
• I Israel arbejder man med plantebaserede mikrokugler, som kultiverede kødceller kan vokse på.
• Svenske Re:Meat opremsede en række nylige tekniske forbedringer, der samlet blev forudsagt at kunne muliggøre en snarlig storskala produktion af kultiveret kød til ca. 1$ per kg.
• På LCA-siden er det af Helsinki Universitet blevet beregnet, at der kan forbedres markant på LCA-regnskabet, hvis der anvendes udifferentierede celler.

Kilde: Teknologisk Institut.

Skrevet i: Aktuelt, Fremtidens fødevareproduktion, Konferencer og messer

Seneste nyt fra redaktionen

Besøgsfremgang og stor tilfredshed på årets FoodTech

Konferencer og messerTop03. 11. 2026

Med 286 udstillere og 7.606 besøgende tiltrak FoodTech i år flere fagfolk end i 2024, og udstillernes positive tilbagemeldinger vidner om tre vellykkede dage med værdifulde møder, nye samarbejder og forretningsmuligheder. Nordens førende destination for fødevareteknologi samlede branchen i MCH [...]

Drikkevareindustriens teknologiske værdikæde

AktueltKonferencer og messer03. 11. 2026

Den internationale drikkevaremesse BrauBeviale finder sted 10.-12. november i Nürnberg. Under mottoet "All Beverages. One Future" sætter messen hele drikkevareindustriens teknologiske værdikæde i centrum – fra råvarer og procesudstyr til fyldning, emballering, automation og [...]

Komplet sortiment af bioreaktorer til industriel fermentering

AktueltNavnenytProcesudstyr03. 11. 2026

Når nye fødevarer og ingredienser udvikles ved hjælp af fermentering, er der behov for bioreaktorer - kontrollerede kar - hvor mikroorganismer kan vokse og producere det, der efterfølgende bliver til en færdig ingrediens eller et produkt. Med bioreaktorer fra 10 til 50.000 liter vil Tetra Pak gøre [...]

Mindre fødevarevirksomheder kan få hjælp til EU-godkendelse

BranchenytFremtidens fødevareproduktion03. 11. 2026

Små og mellemstore virksomheder, der udvikler nye fødevarer, kan få vejledning fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, om kravene til at søge om EU-godkendelse. Fristen for at melde sin interesse er den 18. november 2026. Virksomheder skal dokumentere, at en ny fødevare, såkaldt [...]

Ursula Von der Leyen vil øge EU’s egen marine fødevareproduktion – Danmark bør følge trop

Branchenyt03. 11. 2026

EU skal selv producere mindst halvdelen af de marine fødevarer, vi forbruger. Dansk Akvakultur Producentorganisation - DAPO - bakker op om EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens ambition og opfordrer danske politikere til at skabe rammerne for, at dansk akvakultur kan bidrage mere til den [...]

Ældgammel teknik kan ændre kedelig smag i bønner

ForskningTop26. 10. 2026

Hestebønner er en klimavenlig proteinkilde, men smagen er en barriere for, at vi vælger dem til. Nu viser forskere fra Københavns Universitet, hvordan fermentering kan bane vejen for både bedre smag, højere kvalitet og flere sunde egenskaber i bønnerne. Den er rig på protein og dyrkes let i [...]

Avanceret madlavning i bronzealderens Syrien

AktueltForskning26. 10. 2026

Ny forskning fra Nationalmuseet viser et avanceret køkken i oldtidens Syrien for 4500 år siden med brug af to forskellige grydetyper og en række ingredienser som ged, frugt, gazelle - og harpiks som krydderi. For første gang kan forskere nu pege på, hvad der var i gryderne i oldtidsbyen Hama [...]

Elektronisk næse mod madspild

AktueltMadspildsløsningerProcesudstyr26. 10. 2026

Det tysk-danske Interreg-projekt ”Precise” har udviklet en elektronisk næse, der skal kunne bestemme friskheden af kød og fisk objektivt og i realtid. Apparatet måler biomarkører for fordærv og kan bidrage til at reducere madspild og udnytte ressourcerne mere effektivt. På verdensplan bliver [...]

Nye kræfter skal sætte fart på fødevaresektorens grønne omstilling

BranchenytNavnenyt26. 10. 2026

Med ny formand, fire nye og tre genudpegede profiler får GUDP’s bestyrelse både friske perspektiver og solid erfaring til at styrke grøn innovation og konkurrencekraft i dansk fødevareproduktion. Fem nye medlemmer indtræder i bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP. De [...]

Svenske Axelent Group køber NTF fra Støvring

Hygiejne og fødevaresikkerhedNavnenyt26. 10. 2026

Kombinationen samler svenske Axelents globale platform inden for maskinafskærmning med NTF’s specialistkompetencer inden for rustfri og hygiejniske løsninger til fødevare-, drikkevare- og pharmaindustrien. Opkøbet sker for at accelerere global vækst inden for rustfri og hygiejniske [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Besøgsfremgang og stor tilfredshed på årets FoodTech

    03.11.2026

  • Drikkevareindustriens teknologiske værdikæde

    03.11.2026

  • Komplet sortiment af bioreaktorer til industriel fermentering

    03.11.2026

  • Mindre fødevarevirksomheder kan få hjælp til EU-godkendelse

    03.11.2026

  • Ursula Von der Leyen vil øge EU’s egen marine fødevareproduktion – Danmark bør følge trop

    03.11.2026

  • Ældgammel teknik kan ændre kedelig smag i bønner

    26.10.2026

  • Avanceret madlavning i bronzealderens Syrien

    26.10.2026

  • Elektronisk næse mod madspild

    26.10.2026

  • Nye kræfter skal sætte fart på fødevaresektorens grønne omstilling

    26.10.2026

  • Svenske Axelent Group køber NTF fra Støvring

    26.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Plus Process gratis online:

Annoncering i Plus Process:

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK – 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}