Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning er gået sammen med fiskeopdrætsvirksomheden AquaPri A/S om et nyt forsknings- og innovationsprojekt, der skal forbedre produktionen af opdrættet sandart, der er en efterspurgt spisefisk. Innovationsfonden har investeret 5,3 millioner kroner i projektet.
Sandart er en delikatesse, der sælges verden over for sit hvide og møre kød til både gourmet- og sushirestauranter.
Efterspørgslen er stigende, men for indeværende står potentialet for produktion af sandart ikke mål med omkostningerne.
Den teknologiske udvikling inden for landbaserede opdrætsanlæg er så langt fremme, at nogle anlæg recirkulerer tæt på 100 pct. af vandet. Men for sandart er der stadig mulighed for at øge produktionen og få opdrættet effektiviseret. Det kræver dog bl.a. selektiv avl at få tilpasset sandart til de recirkulerede anlæg. Selektion har blandt ført til en 15 pct. produktionsstigning for laks, og det forventes, at det samme kan opnås for sandart.
Ved at kombinere traditionel avl, DNA-information og nye metoder til registrering af egenskaber vil projektet optimere produktionen af sandart i recirkulerede anlæg (kaldet Recirculating Aquaculture System, eller RAS).
Projektet er et samarbejde mellem Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning – QGG, der ligger i verdenstoppen inden for forskning i genetik og genomisk selektion i både planter, dyr og mennesker, og industripartneren AquaPri A/S, der ligeledes er globalt førende inden for fiskeopdræt i recirkulerede anlæg.
Sandarten skal tilpasses
Sandart er typisk en fisk, der fanges vildt i søer. Men på grund af overfiskning i søerne er der flere fordele ved at opdrætte sandart i anlæg på land. Det kræver imidlertid en tilpasning af arten til kommercielt opdræt, da vildtlevende sandart kan blive stresset af forholdene i et lukket anlæg. Det kan føre til dårlig dyrevelfærd for fiskene, og derfor er en tilpasning af arten til recirkulerede anlæg en nødvendighed.
-Vores mål med projektet er at tilpasse sandart til recirkulerede anlæg ved at bruge selektiv avl, forklarer projektleder, seniorforsker Hanne Marie Nielsen fra QGG.
-Fordelen ved denne metode er, at den genetiske forbedring er permanent, og vi kan genbruge værktøjerne med akkumulerende effekter, fortsætter hun.
-Ved at udvælge de sandarter, der klarer sig bedst i de recirkulerede anlæg, kan vi øge produktiviteten, reducere omkostningerne og CO2 udledningen pr produceret fisk og derved levere et mere bæredygtigt produkt til forbrugerne. Men vi mangler en stor mængde information om de egenskaber, vi vil selektere for, og vi har brug for at vide, hvordan de fisk, vi udvælger, er genetisk relaterede, for at de metoder, vi vil udvikle, kan blive effektive. Vi skal også finde ud af, hvordan det genetiske forhold mellem egenskaber som vækstrate, fodereffektivitet, fedtaflejring og filetudbytte er, så vi på samme tid kan forbedre disse træk. Ligeledes skal vi finde ud af, hvordan vi maksimerer den genetiske gevinst ved at optimere avlsplanerne med respekt for en optimeret udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed, siger Hanne Marie Nielsen videre.
Populær spisefisk
Også hos AquaPri A/S, der er partner i projektet og har to recirkulerede anlæg, hvor de opdrætter sandart, er de forventningsfulde:
-Opdrættet sandart er blevet en voldsomt populær spisefisk i hele Europa, og vi ønsker at udvide udbuddet af den, så vi kan fastholde den stadigt stigende efterspørgsel, som vi oplever, siger direktør Henning Priess, der er medejer af AquaPri A/S og ansvarlig for virksomhedens salg, marketing og forretningsudvikling.
-For at lykkes med dette skal vi have inddraget den ypperste forskning på området, så vi gennem genetiske håndtag kan øge tilvæksten og reducere produktionsomkostningerne, mens vi fastholder bæredygtigheden og fiskevelfærden, som er nøgleparametre for vores virksomhed. Vi ser uanede perspektiver for vores sandart og helt overordnet set for fisk i RAS-systemer med dette projekt, så vi glæder os til dette samarbejde med QGG og forventer at kunne se håndgribelige resultater i vores produktivitet allerede inden for projektets løbetid, uddyber han.
Projektets officiele title er “SELRAS Reducing climate impact and improving productivity by adapting pike-perch to recirculated aquaculture systems with selective breeding”. Projektet løber over en fireårig periode.
Det samlede budget er syv mio. kr. og Innovationsfonden har investeret 5,3 mio. kr. i projektet via fondens Grand Solutions-program.
