Vegetarisk foder til blandt andet laks skal hjælpe med at gøre produktionen af laks mere bæredygtig. Det kan give bedre fisk til aftensmaden, men viden om tarmflora kan også få betydning for mere bæredygtigt foder til andre landbrugsdyr.
Laks er naturlige kødædere. Når de lever vildt i naturen, spiser de insekter, insektlarver, små sild, krebsdyr og dyreplankton. Men i opdræt får laksene også foder baseret på fisk, og det gør produktionen afhængig af det ressourcetunge fiskemel og fiskeolie.
Nu arbejder forskere fra blandt andet Københavns Universitet og Norges miljø- og biovitenskapelige universitet på at erstatte den fiskebaserede foder med plantebaseret foder, og det kan have positive effekter på både laksens sundhed under produktion, men også på den laks, der ender på spisebordet.
-I sidste ende vil arbejdet med at skræddersy foder til laks og andre dyr være med til at forbedre den ernæringsmæssige kvalitet af opdrættet laks, hvilket sikrer, at forbrugere modtager fisk, der ikke kun er sundere, men også rigere på gavnlige næringsstoffer, siger Morten Tønsberg Limborg, der er lektor ved Globe Institute på Københavns Universitet og en af forskerne bag det nye studie.
Et kig i laksens tarm
Inden man kan begynde at give laksen den nye slags foder, skal man finde ud af, hvordan deres mikrobiom ser ud, så man er sikker på, at laksen bedst muligt kan udnytte og fordøje de nye næringsstoffer. Laksen har nemlig ikke naturligt ret mange af de enzymer i tarmen, der skal til for at udnytte og nedbryde plantebaseret foder.
Derfor har forskerne kortlagt genetisk materiale fra 211 forskellige mikroorganismer, som de har fundet i tarmen på atlantiske laks.
-Analyserne af mikroorganismernes gener gør det muligt for os at ”se” ind i laksens tarm og afsløre, hvilke gode bakterier, der hjælper fisken med at nedbryde og udnytte næringsstofferne i foderet, fortæller Morten Tønsberg Limborg.
-Takket være studiet kan vi nu forstå, hvordan mikroberne i laksens tarm fungerer ved fx at styrke både næringsoptag og immunsystemet hos laksen. Det giver os mulighed for at udvikle foder, der tilpasser den kemiske struktur af ingredienserne i laksens plantekost til mave og fordøjelse, som laksen har til at nedbryde dem, siger han videre. Han tilføjer, at der udover sundheds- og bæredygtighedsperspektiverne i studiet, også er ny og vigtig viden om antibiotikaresistens i opdrætslaks:
-Modsat myten, så bruges der faktisk ekstremt lave mængder antibiotika i den norske lakseproduktion, og hvorvidt om det også har medført mindre antibiotikaresistens i dens tarmflora, er vi allerede ved at se på i et opfølgende studie.
Kan komme andre dele af landbruget til gavn
Der er en stigende efterspørgsel på mad, efterhånden som verdensbefolkningen vokser, og derfor er det nødvendigt at gentænke de ingredienser, der er i fiskenes foder.
-Lakseopdræt præsenterer en god mulighed for at levere bæredygtig, proteinrig, næringsrig mad. Med vilde fiskebestande, der kæmper for at imødekomme de stigende behov, tilbyder bæredygtig akvakultur en løsning til at producere mere fisk og skaldyr uden overfiskeri, fortsætter han.
Han håber, at den viden, de har fået med fra forskningen i laksens mikrobiom og evne til at fordøje plantebaseret mad, kan afføde, at man også kan overveje den slags foder til andre dyr i det danske landbrug, som dermed også kan blive mere bæredygtig.
-En af de mest spændende opdagelser i vores studie er, at nogle af de gode bakterier hos laksen er i stand til at lave essentielle B-vitaminer. Det er vigtig viden, fordi vi så kan designe fremtidigt foder til at øge væksten af de bakterielle minifabrikker, der laver essentielle vitaminer stedet for at tilsætte dyre vitaminer til foderet, siger han videre og tilføjer afslutningsvis:
-Denne fremgangsmåde har et stort potentiale for at øge bæredygtigheden hos alle andre dyr i vores fødevareproduktion, som eksempelvis brug af insektfoder, der er ultra bæredygtigt.
Læs hele artiklen her.
