45 millioner kroner fra PFAS-handlingsplanen samler forskere fra danske universiteter i nationalt center, der skal finde konkrete løsninger på PFAS-udfordringerne. Forskerne skal blandt andet afprøve teknologier til at afværge risiko ved forureninger med PFAS i fx drikkevand, indsamle viden om helbredskonsekvenser ved eksponering for PFAS, og undersøge sammenhængen mellem koncentrationer i miljøet og indhold i foder og fødevarer.
Man finder stort set PFAS, alle de steder man leder. Det er især bekymrende, at evighedskemikalierne – som de kaldes – bliver fundet mange steder, hvor de ikke burde være, fx i drikkevandet.
I maj 2024 vedtog regeringen sammen med aftalepartierne (SF, LA, K, EL, RV og ALT) den første nationale PFAS-handlingsplan, der skal oprense, afværge og inddæmme PFAS-forurening.
Som en del af inddæmningen er der afsat 45 mio. kr. til et PFAS forsknings- og leverancecenter, der begynder sit arbejde i 2025. Centeret skal tilvejebringe viden, der understøtter en effektiv håndtering og regulering af PFAS.
-Der er stadig alt for mange ubekendte i kampen mod PFAS-forureningen. Derfor har vi brug for at blive klogere, så vi tager de bedst mulige løsninger i brug. Med det nye PFAS forsknings- og leverancecenter har vi samlet kompetencerne fra en række danske universiteter, der skal sikre en effektiv værktøjskasse med løsninger mod evighedskemikalierne, siger Miljøminister, Magnus Heunicke.
Forskerne skal blandt andet afprøve teknologier til at afværge risiko ved forureninger med PFAS, indsamle viden om helbredskonsekvenser ved eksponering for PFAS, og undersøge sammenhængen mellem koncentrationer i miljøet og indhold i foder og fødevarer.
Centeret skal drives af et konsortium bestående af Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet under ledelse af professor Anders Baun fra DTU Sustain.
-Vi har brug for mere viden, så vi er sikre på, at de løsninger, vi foreslår, er langsigtede, og at samfundet gør de rigtige investeringer. Miljøet er fyldt op med PFAS og problemet er så stort, at vi ikke kan rense alt op. For at kunne prioritere indsatsen, skaber vi ny viden på en række forskningsområder og bistår myndighederne med at håndtere de akutte problemer – fx at vi i dag har 3.000 gamle lossepladser i Danmark, hvorfra der siver PFAS ud i miljøet, fortæller leder af PFAS forskning- og leverancecenteret, Anders Baun, der er professor på DTU, afslutningsvis.
• PFAS er en samlet betegnelse for mindst 10.000 forskellige fluorholdige stoffer.
• Stofferne har været brugt i industrien i over 50 år og mange bruges stadig. De er kendetegnet ved at være vand- og fedtafvisende, og derfor har man brugt dem i hverdagsprodukter som fx tøj, sko, elektronik og maling. Stofferne kan skade miljø og sundhed, og er meget svære at nedbryde. Desuden ophober de sig i miljøet, i dyr og i mennesker.
• Handlingsplanen løber frem til og med 2027 og repræsenterer en første fase i indsatsen mod PFAS. Folketinget er enigt om at afsætte 404 mio. kroner i årene 2024-2027. Efter 2027 skal der tages stilling til fremadrettede indsatser mod PFAS-forurening.
• Handlingsplanen indeholder blandt andet et nationalt forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler, 100 mio. kroner til oprensning af grunde forurenet med PFAS, 110 mio. kroner til rensning af PFAS i drikkevand og 45 mio. kroner til PFAS forskning- og leverancecenter.
• Læs mere om den nationale handlingsplan mod PFAS her.
