Ifølge rapporten Landbrugets Økonomi 2024 fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet har året været en blandet landhandel. Spørger man deltidslandmændene og planteavlerne, er vi langt fra jubelåret 2022. Her har man ligesom sidste år været udfordret af dårligt vejr, høje renter og lavere afgrødepriser. Bedre er det gået for de animalske producenter, der har haft et udmærket år trods højere renteomkostninger blandt andet takket være lavere foderpriser.
Ser man på det samlede danske jordbrug, har 2024 været et gennemsnitligt år. Det viser rapporten Landbrugets Økonomi 2024 fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet.
Nettorestindkomsten for 2024, svarende til sektorens samlede resultat før finansiering og aflønning af egen arbejdskraft, ventes at blive cirka 20 mia. kr. eller cirka 18 procent højere end de foregående ti år, mens sektorens indkomst efter finansielle poster forventes at blive cirka 6,9 mia. kr., hvilket er cirka 17 procent lavere end niveauet for de foregående ti år. Det er således de høje renteomkostninger, der især ventes at belaste sektorens indtjening i 2024.
På trods af højere renteomkostninger er sektorens indkomst i 2024 dog stadig højere end i 2023, hvor indkomsten efter finansielle omkostninger var på omkring 4,6 mia. kr. Med udsigt til lavere renteomkostninger i 2025 er det nærliggende at konkludere, at landbruget som helhed ser ud til at komme overraskende uskadt igennem en periode med høje renter.
Gode udsigter med lavere renteomkostninger
I 2025 forventes nettorestindkomsten at holde niveauet fra 2024 og lande på cirka 20 mia. kr., mens indkomsten efter finansielle poster vil stige til 8,8 mia. kr.
-Vi forventer et markant fald i renteomkostninger fra et rekordniveau i 2024 på 9,5 mia. kr. til 7,4 mia. kr. i 2025 takket være ECB’s rentenedsættelser og de deraf faldende obligations- og bankrenter, forklarer seniorrådgiver Michael Friis Pedersen, IFRO, KU.
Fra resultatet efter finansielle poster på henholdsvis 6,9 og 8,8 mia. kr. skal landmændenes egen arbejdskraft aflønnes. Til rest til forrentning af landbrugernes egenkapital vil der i 2024 være cirka 1,9 mia. kr., mens det stiger til cirka 4,0 mia. kr. i 2025. Det er historisk set et pænt niveau men lavere end 2020, 2021 og 2022.
En væsentlig årsag til forbedringen af nettorestindkomsten i 2024 er, at omkostningerne til foder og handelsgødning er kommet ned i forhold til 2023.
-Foderomkostninger alene betyder et plus på godt 3,8 mia. kr. for 2024, udelukkende fordi foderprisen er faldet cirka 12 procent i gennemsnit fra 2023, uddyber Jens-Martin Roikjer Bramsen, ligeledes seniorforsker, IFRO, KU.
Det dårligste år siden 2018
Det dårlige år for planteavl – det andet år i træk – skyldes, i modsætning til forårstørken i 2023, for meget vand i 2024, hvilket har resulteret i en høst noget under middel, men dog bedre end 2023 på landsplan.
-De høje renteomkostninger er hovedsageligt skyld i, at 2024 forventes at blive det dårligste år for planteavlerne siden 2018. Ser man på driftsresultaterne for store bedrifter med minimum to helårsarbejdere forventes driftsresultatet for at falde fra cirka 890 t.kr. i 2023 til cirka 220 t.kr. i 2024”, forklarer Jens-Martin Roikjer Bramsen og fortsætter:
-De kommende lavere renteomkostninger forventes dog at forbedre driftsresultatet for 2025 væsentligt.
Trods et gennemsnitligt hårdt år for planteavlerne, er der dog usædvanlig stor variation blandt de enkelte producenter afhængigt af de lokale mængder regn samt afgrødernes art. Her er kartoflerne igen en solskinshistorie. Kartoffelavlerne har antageligvis fået meget regn og lave udbytter i korn, men er blevet mere end reddet af rekordstore arealer med kartofler, fine udbytter samt høje priser.
Økologiske mælkeproducenter halter stadig bagefter
For konventionelle mælkeproducenter forventes driftsresultatet før aflønning af brugerfamilien at stige fra 2,1 mio. kr. i 2023 til 3,0 mio. kr. i 2024, mens det for økologiske mælkeproducenter forventes at stige fra 820 t.kr. i 2023 til 1,5 mio. kr. i 2024. Der begynder at vise sig et betydeligt indkomstgab mellem konventionelle og økologiske mælkeproducenter, som kan udfordre regeringens mål om et økologisk landbrugsareal på 500.000 ha i 2030.
-Vi forventer, at mælkeproducenternes resultater i 2025 bliver bedre med højere priser og lavere renter. Konventionelle mælkeproducenter kan forvente et resultat på omkring 4,0 mio. kr. De økologiske mælkeproducenter kan forvente en fremgang til cirka 2,3 mio. kr., som igen placerer dem langt under de konventionelle mælkeproducenter, fortæller Michael Friis Pedersen.
Fortsat bedre forretning i eksport af smågrise
For de store svineproducenter forventes 2024 at blive et år med middelhøj indtjening med et driftsresultat før aflønning af brugerfamilien på 2,3 mio. kr., modsat sidste år, hvor tallet lød 3,3 mio. kr. For 2025 forventes en nedgang i resultatet til omkring 1,5 mio. kr., hvilket stadig er acceptabelt.
-Vi vurderer, at smågriseproducenter, som eksporterer smågrise, vil få et markant højere resultat end bedrifter med slagtegriseproduktion i 2024, da smågriseprisen igen i år har været høj, fortæller Jakob Vesterlund Olsen, også seniorrådgiver, IFRO, KU.
Afslutningen på to svære år
Den gode høst og de høje priser i 2022 har fået Danmark sikkert gennem 2023 og 2024. Det forventes, at 2025 gerne skulle markere afslutningen på to svære år. Generelt ser det ud til, at landbruget kommer godt igennem den korte højrenteperiode fra 2022 til 2024, og de forventede resultater for 2025 bliver markant forbedrede med udsigterne til lavere renter.
Geopolitisk påvirkning af agro- og fødevareindustrien
Krigen i Ukraine og spændinger mellem Vesten og Kina har haft stor indflydelse på flere virksomheder i agro- og fødevareindustrien. Carlsberg har solgt sine aktiviteter i Rusland og nedskrevet værdierne med 40-50 mia. kr., hvilket gør Carlsberg til den virksomhed globalt, der har taget det største tab i Rusland. Den geopolitiske ustabilitet har også ført til tabt eksport til Rusland og Kina, og ustabiliteten præger i stigende grad virksomhederne i agro- og fødevareindustrien.
Fødevarekrisen kradser endnu
Fødevarekrisen, der begyndte med stigende priser på landbrugsvarer i midten af 2020 som en indirekte konsekvens af COVID-19-pandemien, har påvirket hele værdikæden og generelt skabt stor usikkerhed om markedsudviklingen. Nogle virksomheder har ikke været i stand til fuldt ud at overvælte de stigende råvarepriser på deres salgspriser, mens andre har formået at gøre det med mindre konsekvenser for indtjeningen.
Agro- og fødevareindustriens store brancheforskelle
Indtjeningen og produktionen for den danske agro- og fødevareindustri har samlet set været relativt stabil over de senere år. Men forskellene blandt brancher og virksomheder er store. Flere virksomheder nævner de kraftigt stigende råvarepriser som forklaring på deres faldende indtjening eller som en årsag til usikkerhed.
-Mejerisektoren har set stigende omsætning på grund af høje globale priser, mens kødindustrien, domineret af Danish Crown, har oplevet et betydeligt fald i overskud siden sidste år. Fjerkræsektoren fortsætter med et underskud for fjerde år i træk, og også brød-, mel- og kagesektoren har haft et udfordrende år på grund af de svingende råvarepriser og en presset købekraft. Sukkerindustrien har oplevet stigende omsætning og indtjening på grund af høje verdensmarkedspriser på sukker. Grovvaresektoren har set faldende omsætning og indtjening på grund af råvareprisfald, stigende renteudgifter og faldende efterspørgsel, forklarer Henning Otte Hansen.
Politisk usikkerhed præger stadig investeringslysten
På trods af den længe ventede politiske aftale om implementeringen af et Grønt Danmark hersker der stadig stor politisk usikkerhed i forhold til det danske landbrug. Særligt den kommende kvælstofregulering vil få stor strategisk betydning for de enkelte producenter.
-Selvom den høje indtjening giver appetit på investeringer, vurderes det primært at være i driftsoptimeringer med kort tilbagebetalingstid, fordi de politiske rammer for større investeringer endnu ikke er på plads – og det gælder både investeringer i animalsk produktion såvel som i arealomlægning, forklarer Jakob Vesterlund Olsen.
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) er et samfundsvidenskabeligt, anvendelsesorienteret institut på Københavns Universitet med fokus på at bidrage til løsning af globale problemstillinger inden forforskningstemaerne: brugen af og beskyttelsen af miljø og naturressourcer, landbrug, skovbrug, fiskeri, fødevarer, forbrugeradfærd og udvikling.
